Indhold

Før restanceinddrivelsesmyndigheden kan iværksætte lønindeholdelse over for en skyldner, skal restanceinddrivelsesmyndigheden træffe en afgørelse herom. Dette afsnit beskriver de regler og betingelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal påse i forbindelse med afgørelsen.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Forvaltningslovens regler om sagsbehandling
• Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten
• 3 betingelser for at kunne lønindeholde
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.2.9 Særskilt lønindeholdelse, der beskriver de regler og betingelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal påse i forbindelse med en afgørelse om særskilt lønindeholdelse.

Regelgrundlag

Når restanceinddrivelsesmyndigheden træffer en afgørelse om lønindeholdelse, skal restanceinddrivelsesmyndigheden straks underrette skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og oplyse om gældens art og størrelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 5, 2. og 3. pkt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse, når betalingsfristen er overskredet. Restanceinddrivelsesmyndigheden er dog alene forpligtet til i sin begrundelse for afgørelsen, i forhold til de tidsmæssige betingelser for at lønindeholde, at henvise til, at gælden er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Da det er et krav efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., at en gældspost først kan oversendes til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, vil denne betingelse som hovedregel være opfyldt. Afgørelsen skal ligeledes indeholde en beskrivelse af den, eller de, gældspost(er), som inddrives ved lønindeholdelsen, således at skyldner er i stand til at identificere gældsposterne. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 2. 

Derudover skal begrundelsen indeholde en redegørelse for det relevante retsgrundlag i overensstemmelse med forvaltningslovens § 22 til § 24. Se afsnittet nedenfor om ’’Forvaltningslovens regler om sagsbehandling’’.

Forvaltningslovens regler om sagsbehandling

Før restanceinddrivelsesmyndighedens kan iværksætte lønindeholdelse over for en skyldner, skal restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse herom. Dette skal ske efter forvaltningslovens regler. Se forvaltningslovens § 2, stk. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor i forbindelse med behandlingen af lønindeholdelsessager efterleve forvaltningslovens sagsbehandlingskrav, herunder især reglerne om:

• Partshøring. Se forvaltningslovens § 19
• Begrundelse. Se forvaltningslovens § 22 og § 24
• Klagevejledning. Se forvaltningslovens § 25

Landsskatteretten har anset en afgørelse om lønindeholdelse for ugyldig, da Skatteforvaltningen inden afgørelsen ikke havde behandlet klagerens anmodning om aktindsigt. Se SKM2012.228.LSR

Da en part i en afgørelsessag, efter de almindelige forvaltningsretlige principper, har krav på at fremføre sit indlæg under et personligt fremmøde, har Landsskatteretten anset en afgørelse om lønindeholdelse for ugyldig, da Skatteforvaltningen ikke havde holdt møde med klageren trods en anmodning om dette. Se SKM2012.85.LSR

Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten

Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og indeholdelsesprocenten. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 4.Bemyndigelsen er udnyttet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.

Når restanceinddrivelsesmyndigheden vil fastsætte en lønindeholdelsesprocent, skal denne derfor fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevnevurdering.

1. Tabeltræk

Se 

• Afsnit G.A.3.1.2.5 Lønindeholdelsesprocenten - regler og beregningsmetoder.

2. En konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, når skyldner indsender et budget.

Se 

• Afsnit G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering.
• Afsnit G.A.3.1.1.1.2.3 Betalingsevnevurdering efter § 10, stk. 6.

Se også

Afsnit G.A.3.1.2.5 Lønindeholdelsesprocenten - regler og beregningsmetoder, der bl.a. indeholder en udførlig beskrivelse af, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden beregner lønindeholdelsesprocenten.

3 betingelser for at kunne lønindeholde

Nedenfor beskrives de 3 betingelser, der skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden

• afsender et varsel om lønindeholdelse, eller
• træffer en afgørelse om lønindeholdelse uden varsel efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 6 eller stk. 8.

Betingelse 1 - skyldner skal have en betalingsevne

For at restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse, er det som udgangspunkt en betingelse, at skyldner har en betalingsevne. Af gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 3, 4. pkt. fremgår, at ved afgørelse om lønindeholdelse skal skyldneren have overladt det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3.

Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre indkomstgrænse i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, kan restanceinddrivelsesmyndigheden som hovedregel ikke iværksætte inddrivelse over for en skyldner. Heller ikke i form af lønindeholdelse. Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, kan der fastsættes en lønindeholdelsesprocent på baggrund af de skematiske regler i tabellen.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan lægge til grund, at skyldner har en betalingsevne, hvis:

Regel	Bemærkninger
Skyldners nettoindkomst ligger inden for grænserne i tabellen i  gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1	Viser en opgørelse af skyldners nettoindkomst, at skyldners nettoindkomst ligger over den nedre grænse i tabellen, er betingelsen, om, at skyldner har en betalingsevne, opfyldt.
Skyldner efter en konkret betalingsevne-vurdering har en betalingsevne i henhold til  gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7.	Hvis skyldner indsender et budgetskema, og en betalingsevnevurdering viser, at skyldner har en betalingsevne, er betingelsen om, at skyldner har en betalingsevne, opfyldt.

Bemærk

Ved opgørelse af skyldners nettoindkomst medtages alle indtægter, også A-indkomst, som der ikke kan foretages lønindeholdelse i efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk.1 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2 og 3.

Betingelse 2 - skyldner skal have udbetalt A-indkomst, der kan lønindeholdes i

Skyldner skal som udgangspunkt modtage A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden

• sender et varsel om lønindeholdelse, eller
• træffer en afgørelse om lønindeholdelse uden varsel efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 6 eller stk. 8.

Eksempel

Hvilken type A-indkomst har skyldner	Eksempel	Kan der lønindeholdes hos skyldner?
Kun A-indkomst, hvori der kan foretages lønindeholdelse.	Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved opslag i eIndkomst konstatere, at skyldner udelukkende får udbetalt A-indkomst, hvori der kan foretages lønindeholdelse. Skyldner har efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne, da hans nettoindkomst ligger over den nederste indkomstgrænse i tabellen.	Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse.
A-indkomst, hvori der kan foretages lønindeholdelse  og A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse.	Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved opslag i eIndkomst konstatere, at skyldner får udbetalt både 1.    A-indkomst, hvori der kan foretages lønindeholdelse, og 2.    A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse. Bemærk I opgørelsen af betalingsevnen indgår både A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, og A-indkomst, der i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17 ikke kan foretages lønindeholdelse i.	Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse. Lønindeholdelsen vil dog alene slå igennem for det eSkattekort, der rekvireres af den indeholdelsespligtige, der udbetaler den A-indkomst, hvori der kan foretages lønindeholdelse i.
Kun A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse.	Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved opslag i eIndkomst  konstatere, at skyldner udelukkende får udbetalt A-indkomst, hvori der i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17 ikke kan foretages lønindeholdelse.	Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse. De A-indkomstarter, der er angivet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17, giver som alt overvejende hovedregel ikke skyldner en betalingsevne efter tabeltrækket i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
Kun A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse.	Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved opslag i eIndkomst konstatere, at skyldner udelukkende får udbetalt A-indkomst, hvori der efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 17 ikke kan foretages lønindeholdelse. Skyldner har efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne, da hans nettoindkomst ligger umiddelbart over den nederste indkomstgrænse i tabellen.	Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse. Selvom skyldner efter tabeltrækket har en betalingsevne, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse, fordi skyldner udelukkende oppebærer A-indkomst, der er friholdt fra lønindeholdelse.

Betingelse 3 - skyldner skal have et eSkattekort

Endelig er det en betingelse, at skyldner aktuelt er forskudsregistreret med et skattekort. Hvis skyldner ikke har et eSkattekort, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse.

eSkattekortet er det skattekort, der indeholder oplysninger om skyldners forskudsregistrering, fx skyldners trækprocent og fradrag samt lønindeholdelsesprocenten, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har truffet en afgørelse om lønindeholdelse.

Bemærk

Hvis en skyldner ikke har betalingsevne eller indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, kan restanceinddrivelsesmyndigheden i stedet træffe afgørelse om, at inddrivelsen stilles i bero for at afbryde forældelsen efter gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 8.

Se afsnit G.A.2.4.4.1.1 Afbrydelse af forældelse ved afgørelse om berostillelse af inddrivelse (kun fordringer i PSRM).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2012.228.LSR	SKATs afgørelser om iværksættelse af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke forinden iværksættelsen af lønindeholdelsen behandlede klagerens anmodning om aktindsigt.	På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden forinden iværksættelse af lønindeholdelse skal behandle skyldneres anmodninger om aktindsigt.
SKM2012.85.LSR	SKATs afgørelser om pålæg af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke havde afholdt personligt møde med klageren trods anmodning herom.	På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden har en forpligtelse til at afholde et personligt møde med skyldnere i forbindelse med iværksættelse af lønindeholdelse, såfremt skyldner anmoder om det.