Indhold

Dette afsnit beskriver de krav, der stilles til den selvstændigt erhvervsdrivende, for at ordningen kan bruges, og hvordan selskabets aktie- eller anpartskapital gøres op. Afsnittet beskriver også opgørelsen af den selvstændiges ejerandel eller rådighed, og hvordan ordningen vælges i forhold til oplysningsskemaet. Der er to eksempler på, hvordan ejerandel og stemmeværdi gøres op, i det ene eksempel kan ordningen ikke bruges og i det andet eksempel kan den godt bruges. Til sidst beskrives kravene til selskabet og også kort om datter- og holdingselskaber.

Afsnittet indeholder:

  • Krav til den selvstændigt erhvervsdrivende
  • Opgørelse af selskabets aktie- eller anpartskapital
  • Opgørelse af den selvstændigt erhvervsdrivendes ejerandel eller rådighed
  • Valg af ordningen
  • Eksempler på opgørelse af ejerandel og stemmeværdi
  • Krav til selskabet
  • Aktier og anparter i selskabets datterselskaber
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Krav til den selvstændigt erhvervsdrivende

Den selvstændige skal opfylde en række krav for at bruge kapitalafkastordningen for aktier og anparter. Det betyder, at

  • den selvstændige skal være fuldt skattepligt efter KSL § 1, eller
  • den selvstændige skal være hjemmehørende her i landet efter reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale, se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 1.

Det kontant omregnede vederlag for aktierne eller anparterne reguleres efter PSL § 20 og skal overstige:

2020: 716.700 kr.

2021: 733.000 kr.

2022: 741.800 kr.

►2023: 763.700 kr.◄

Den selvstændige skal opfylde et krav om ejerandel af selskabet eller et krav om rådighed over og indflydelse i selskabet. Det betyder, at den selvstændige skal

  • eje mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, eller
  • råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 a, eller
  • sammen med andre ansatte enten eje mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Det er en betingelse, at ingen af de ansatte aktionærer eller anpartshavere råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 b.

Ligningsrådet tog i en konkret sag fra 2003 stilling til, om aktionærerne i A A/S opfyldte kravene i VSL § 22 c, så de kunne bruge den særlige kapitalafkastordning for aktier og anparter. Det blev bekræftet, at de fem aktionærer opfyldte kravene om ejerandel og stemmeværdien i selskabet, da de ejede 100 pct. af aktiekapitalen til sammen. Se SKM2003.325.LR.

Opgørelse af selskabets aktie- eller anpartskapital

Der ses bort fra selskabets beholdning af egne aktier eller anparter ved opgørelsen af selskabets aktie- eller anpartskapital. Se VSL § 22 c, stk. 3, og VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 a og 3 b.

Opgørelse af den selvstændigt erhvervsdrivendes ejerandel eller rådighed

Ved opgørelsen af, om den selvstændige efter VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 a, eller de ansatte efter VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 b, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, medregnes ikke konvertible obligationer. Se VSL § 22 c, stk. 3.

Ved opgørelsen af den selvstændiges beholdning af aktier eller anparter efter VSL § 22 c, stk. 2 nr. 3 a og 3 b, ses der kun på

  • beholdning af aktier eller anparter efter tidspunktet for den erhvervelse, der er omfattet af VSL § 22 c, og
  • kun på aktier eller anparter, der tilhører den selvstændige selv.

Ved opgørelse af aktie- eller anpartskapitalen efter VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 b, ses der bort fra aktier eller anparter, som ejes af aktionærer eller anpartshavere, der ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet.

Ved opgørelsen medregnes aktier, der tilhører eller har tilhørt

  • den selvstændiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
  • børn, børnebørn og ægtefæller
  • dødsboer efter de nævnte personer.

Se ABL § 4 stk. 2, og VSL § 22 c, stk. 4.

Ved opgørelse medregnes også aktier, som tilhører eller har tilhørt

  • selskaber,
  • fonde mv.

hvor personkredsen ved aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft bestemmende indflydelse.

Bestemmende indflydelse ved aktiebesiddelse er, når en eller flere personer i personkredsen gennem ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er børsnoterede, så kan der efter en konkret vurdering være bestemmende indflydelse ved en ejerandel på mindre end 50 pct.

Når det skal afgøres, om nogen af de ansatte råder over mere en 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, så bruges ABL § 4, stk. 2. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 b, og VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 b, 3. pkt.

Bemærk

Stedbørn og adoptivbørn gælder som naturligt slægtskabsforhold.

Valg af ordningen

Den selvstændige skal give Skattestyrelsen besked om, at ordningen skal anvendes for det aktuelle indkomstår. Se VSL § 22 c, stk. 7. Valget skal træffes endeligt, når oplysningsskemaet indgives for det aktuelle indkomstår. Det vil sige, at valget træffes efter indkomstårets udløb.

Beslutningen kan laves om, hvis den selvstændige senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, giver Skattestyrelsen besked om det.

Eksempler på opgørelse af ejerandel og stemmeværdi

Her er to eksempler på opgørelse af ejerandel og stemmeværdi.

I eksempel 1 opfylder den selvstændige og familien ikke kravene i VSL § 22 c, og den særlige kapitalafkastordning kan ikke bruges.

I eksempel 2 opfylder den selvstændige og familien kravene i VSL § 22 c, og den særlige kapitalafkastordning kan bruges.

Eksempel 1: Ordningen kan ikke bruges

En familie består af mand, hustru og to børn, som hver ejer 10 pct. af aktiekapitalen i A A/S, dvs. 40 pct. til sammen. Alle familiemedlemmer er ansat i selskabet.

De øvrige aktier i selskabet er ejet af

  • fire aktionærer, der ejer 10 pct. af aktiekapitalen hver, dvs. 40 pct. til sammen.

De er ikke ansat i selskabet.

  • fem ansatte, der ejer 4 pct. hver af aktiekapitalen, dvs. 20 pct. til sammen.

Stemmeværdien i selskabet er lig med ejerandelen.

For at kunne bruge ordningen skal den selvstændige

  1. eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 pct. af stemmerne, eller
  2. sammen med andre ansatte enten eje mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.

Ad a. VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 a

De enkelte familiemedlemmer opfylder ikke kravet om mindst 25 pct. ejerskab eller rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne. Det gælder også for de fem ansatte, som hver kun ejer 4 pct. af aktiekapitalen.

Ad b. VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 b

De fire familiemedlemmer og de fem andre ansatte ejer til sammen 60 pct. af aktiekapitalen i selskabet.

Ved vurderingen af, om en ansat sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, skal der ses bort fra aktier, som ejes af ansatte aktionærer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet. I denne sammenhæng skal de fire familiemedlemmers aktiebesiddelser ses under ét. Se VSL § 22 c, stk. 4, og ABL § 4, stk. 2.

De fire familiemedlemmer ejer til sammen 40 pct. af aktiekapitalen. Når denne kapital trækkes fra de ansattes samlede aktiekapital på 60 pct., ejer de andre ansatte med aktier 20 pct. af aktiekapitalen. De andre ansatte opfylder derfor ikke kravet om at eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Selvom de ansatte aktionærer til sammen ejer 60 pct. af aktiekapitalen, så kan ingen af aktionærerne anvende ordningen. Det er fordi en aktionær, som selv eller sammen med sin familie ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, går fra ved opgørelsen af kravet om, at de ansatte til sammen skal eje 25 pct. af aktiekapitalen.

Eksempel 2: Ordningen kan bruges

Tre familiemedlemmer og fem ansatte i B A/S ejer til sammen 100 pct. af aktiekapitalen i selskabet.

Familien består af mand, hustru og søn, som hver ejer 15 pct. af aktiekapitalen i B A/S, dvs. 45 pct. til sammen. Alle familiemedlemmer er ansat i selskabet.

Fem ansatte ejer hver 11 pct. af aktiekapitalen i selskabet, dvs. de resterende 55 pct. til sammen.

Stemmeværdien i selskabet er lig med ejerandelen.

Ingen af de ansatte aktionærer ejer hver for sig mindst 25 pct. af aktiekapitalen. De opfylder derfor ikke betingelsen i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 a.

De tre familiemedlemmer bliver set under ét, da de ejer 45 pct. af aktiekapitalen. De indgår ikke i vurderingen af, om den selvstændige sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.

De ansatte ejer 55 pct. af aktiekapitalen og opfylder kravet om ejerskab af mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Dette gælder også for familiemedlemmerne, selv om der ved vurderingen af, om de ansatte til sammen ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ses bort fra deres aktiebesiddelser i selskabet.

Familiemedlemmerne råder ikke til sammen over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Det opfylder kravet om, at ingen enkelt aktionær må råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 b.

Samtlige ansatte og de tre familiemedlemmer kan anvende ordningen på deres aktier, hvis de øvrige betingelser i VSL § 22 c, stk. 2, er opfyldt.

Krav til selskabet

Der skal være reel erhvervsvirksomhed i selskabet for at kunne bruge den særlige kapitalafkastordning.

Det skyldes, at ordningen sidestiller en person, der erhverver en virksomhed, der drives i selskabsform, med en person, der erhverver en virksomhed, der drives i personligt regi.

Ikke reel erhvervsvirksomhed

Aktierne eller anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 4, 1. pkt.

Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af selskabets øvrige regnskabsførte indtægter, i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret.

Ubebyggede grunde og ejendomsprojekter, medregnes ved opgørelsen af, om der er tale om passiv kapitalanbringelse. Det bemærkes dog, at hvis en erhvervsvirksomhed erhverver en byggegrund og fx opfører et nyt domicil eller en driftsbygning på grunden, vil der ikke være tale om passiv kapitalanbringelse.

Opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver, der anses for passiv kapitalanbringelse, er ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes således ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

Afgrænsningen af hvorvidt der er tale om et aktivt driftsselskab, skal ske på samme måde som efter ABL § 34.

Indtægter er den regnskabsmæssige nettoomsætning og summen af selskabets øvrige regnskabsførte indtægter.

    Reel erhvervsvirksomhed

    Der er aktiviteter, som alligevel er reel erhvervsvirksomhed, selv om de er udlejning af fast ejendom og pengeanbringelse. 

    Det drejer sig om

      • andele i andelsforeninger omfattet af ABL § 18. De betragtes ikke som besiddelse af værdipapirer ved væsentlighedsbedømmelsen. Andelene hører til driftsdelen af virksomheden. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 4, 5. pkt.
      • selskaber, der udøver næring med køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 4, 3. pkt.
      • bortforpagtning af fast ejendom (landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage og skovbrugsejendomme). Det anses ikke for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Se VSL § 22 C, stk. 2, nr. 4, 2. pkt. Bestemmelsen er nu omformuleret således, at den nu omfatter bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, som i denne forbindelse ikke anses for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Den nye affattelse har som udgangspunkt (se dog næste afsnit) virkning fra og med det skatteår henholdsvis det indkomstår. hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
      • ejendom, der udlejes til drift mellem selskabet og datterselskabet, eller mellem to datterselskaber. Kravet er, at ejendommen bruges som domicilejendom, til produktion eller lignende.

    Aktier eller anparter i selskabets datterselskab

    Hvis selskabet ejer under 25 pct. af aktierne eller anparterne i et datterselskab, så er det en passiv pengeanbringelse.

    Hvis selskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktierne eller anparterne i datterselskabet, så medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen ved bedømmelsen i stedet for afkastet og værdien af aktierne eller anparterne. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 4, 7. pkt.

    Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

    Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

    Afgørelse

    Afgørelsen i stikord

    Yderligere kommentarer

    Ligningsrådet

    SKM2003.325.LR

    Ligningsrådet blev spurgt, om aktionærerne i A A/S kunne anvende reglerne i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 b, på deres aktiebesiddelser i A A/S, idet de alle arbejdede i B A/S og sammen med andre ansatte i B A/S ejede mere end 25 pct. af aktierne i dette selskab, som var et aktivt driftsselskab.

    Ligningsrådet fandt, at muligheden for at anvende kapitalafkastordningen ved køb af aktier mv. i et holdingselskab, som ejer aktier i det selskab, hvori skatteyderen lægger sin arbejdsindsats, ikke blot gælder for hovedaktionærer, som omfattes af VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 a, men også for aktionærer, som omfattes af VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 b.