Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for forholdsmæssig betaling af registreringsafgift for leasingkøretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Definitioner
• Regel
• Betingelser
• Ansøgning om betaling af forholdsmæssig afgift
• Straks-ibrugtagning
• Leasingaftalen
• Ændringer i en godkendt leasingaftale
• Beregning og betaling af afgift
• Afgiftsperiodens udløb
• Kontraktafbrydelse
• Varig anvendelse her i landet
• Stilstandsperioder
• Registrerede virksomheder - mulighed for at selvangive forholdsmæssig registreringsafgift
• Eksportgodtgørelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre

Definitioner

I REGAL § 3 b, og i bekendtgørelse om SKATs behandling af ansøgninger om tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer og SKATs behandling af ansøgninger om tilladelse til angivelse af forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer efter registreringsafgiftslovens § 14 (BEK nr. 699 af 8. juni 2016 - Leasingbekendtgørelsen) anvendes følgende definitioner:

• Forholdsmæssig registreringsafgift: Den registreringsafgift og rente, der betales i medfør af REGAL § 3 b, stk. 2 og 3.
• En leasingaftale: En aftale om brugsret til et køretøj i en forudbestemt tidsbegrænset periode mod en løbende betaling af leasingydelser.
• En leasinggiver: En virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende her i landet eller i udlandet.
• En leasingtager: En fysisk eller juridisk person, der er bosiddende eller hjemmehørende her i landet, jf. §§ 6-10 i bekendtgørelse om registrering af køretøjer (bkg. nr. 2523 af 12. december 2021), og som leaser et køretøj hos en leasinggiver i henhold til en leasingaftale.
• Et leasingkøretøj: Et køretøj, der er leaset til en leasingtager i henhold til en leasingaftale med en leasinggiver.
• En standardaftale: En standardiseret leasingaftale, der er forhåndsgodkendt af Skatteforvaltningen til brug for en leasinggivers angivelse af forholdsmæssig registreringsafgift efter REGAL § 14.
• Leasingtagers egenfinansiering: Alle beløb ud over de løbende leasingydelser, som erlægges af leasingtager som følge af leasingaftalen, herunder depositum, gebyrer, ekstraordinær førstegangsbetaling, sikkerhedsstillelse, bankgaranti, stiftelsesomkostninger, eller forudbetalte leasingydelser.
• Leasinggivers investering i leasingkøretøjet: Køretøjets kostpris inklusive alle udgifter til køb, hjemtagning, registreringssyn, registreringsafgift og andre relevante udgifter, som er forbundet med anskaffelsen af leasingkøretøjet.
• Køretøjets restværdi: Køretøjets forventede handelspris på tidspunktet for leasingperiodens udløb.

Se leasingbekendtgørelsens § 2.

Regel

Motorstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kun betales for den tidsbegrænsede leasingperiode, når

• køretøjet tilhører en virksomhed og
• køretøjet i en tidsbegrænset periode bliver leaset til en fysisk eller juridisk person, der er bosiddende her i landet i henhold til en skriftlig aftale.

Se REGAL § 3 b om leasingkøretøjer.

SKAT har i et tidligere styresignal præciseret de dagældende retningslinjer for SKATs behandling af ansøgninger om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Se SKM2011.27.SKAT. Denne praksis er yderligere beskrevet i SKAT-meddelelse af 11. juni 2012 SKM2012.358.SKAT.

Bemærk

Personer og virksomheder, som udøver finansiel leasing, skal være registreret hos Finanstilsynet. Se § 48, stk. 1 i Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). 

Hvis en udenlandsk arbejdsgiver leaser et køretøj og stiller det til rådighed for en herboende arbejdstager kan køretøjet ikke afgiftsberigtiges efter leasingreglerne, men eksempelvis efter reglerne for udenlandske firmabiler. Se afsnit I.A.1.7.1.

Ved omregistrering af eksempelvis en varebil til personbil kan afgiftsbetalingen ikke ske som forholdsmæssig afgift efter REGAL § 3 b, idet køretøjet allerede er afgiftsberigtiget efter REGAL § 5.

Betingelser

Det er en betingelse for at opnå tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, at

1. Leasinggiver driver erhvervsmæssig virksomhed med leasing af motorkøretøjer.
2. Leasinggiver er ejer af leasingkøretøjet.
3. Der er tale om en reel leasingaftale.

Se leasingbekendtgørelsens § 5.

Leasinggiver kan sideløbende drive andet erhverv. Se SKM2012.103.LSR og SKM2012.527.LSR.

Landsskatterettens kendelse i SKM2021.256.LSR angår betingelsen om erhvervsmæssig virksomhed med leasing, og det fremgår af kendelsen, at denne betingelse skal være opfyldt for hver enkelt leasingaftale. Kendelsen angår bl.a. to leasingaftaler som leasinggiveren havde indgået med to leasingtagere, der blev anset for interesseforbundne med leasinggiveren. De to leasingaftaler gav leasinggiveren henholdsvis en meget lav indtjening og tab.
Landsskatteretten fandt, at der gælder et skærpet dokumentationskrav for, at en leasingaftale mellem interesseforbundne parter er indgået med det formål at opnå indtjening og rimelig forrentning af den investerede egenkapital og for, at driften er begrundet i sædvanlige forretningsmæssige og driftsmæssige hensyn, det vil sige at der er tale om erhvervsmæssig leasingvirksomhed. Dette gælder for hver enkelt kontrakt, og er en betingelse for at betale forholdsmæssig registreringsafgift efter REGAL § 3 b. Med hensyn til indtjening på og rentabilitet af den enkelte kontrakt er det uden betydning, at leasingkøretøjet eventuelt giver et afkast som følge af værdistigninger i leasingperioden eller at køretøjet eventuelt kan leases ud til en højere værdi efterfølgende.
Et eventuelt overskud på kontrakten skal efter en konkret vurdering være udtryk for en sædvanlig eller rimelig forrentning af den investerede egenkapital, hvor der fx henses til om leasingydelsen giver dækning for den forholdsmæssige registreringsafgift, sikkerhedsstillelser, depositum til dækning af øvrige udgifter.
Landsskatteretten anfører afslutningsvist, at ovennævnte situation ikke er omfattet af princippet i Højesterets dom i SKM2018.77.HR.

Leasingtager skal være en her i landet bosiddende fysisk eller juridisk person.

Det er en samlet vurdering, om der er tale om et reelt leasingforhold eller ej. Se SKM2019.542.HR.

I SKM2020.447.BR fandt byretten efter en konkret vurdering, at en leasingvirksomhed ikke havde haft ejendomsretten til det pågældende leasingkøretøj, idet leasingvirksomheden ikke havde haft en økonomisk risiko pga. manglende betaling af købesummen. Det blev lagt til grund, at leasingtageren og hendes samlever havde købt det pågældende køretøj i Tyskland, en Mercedes. Leasingtageren solgte ved skriftlig købsaftale køretøjet til leasingvirksomheden for 70.000 kr., og der blev samme dag indgået en skriftlig leasingaftale, hvorefter leasingtageren skulle lease køretøjet i 12 måneder. Det blev aftalt, at leasingvirksomheden først skulle betale købesummen ved udløbet af leasingperioden ifølge købsaftalen. Leasingtager var ifølge leasingaftalen forpligtet til at anvise en køber til køretøjet til restværdien, 70.000 kr. Af sagens oplysninger fremgår det, at køretøjets afgiftspligtige værdi var 375.000 kr. Efter at have sammenholdt købsaftale og leasingaftale lagde byretten til grund, at det aldrig havde været meningen, at leasingvirksomheden skulle eller ville komme til betale købesummen på 70.000 kr. Den pågældende Mercedes fremgik desuden af en leasingvirksomhedens liste over køretøjer, som leasingvirksomheden ikke havde betalt for. Byretten fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var tale om et reelt leasingforhold og at ejendomsretten til den pågældende Mercedes reelt ikke var blevet overdraget til leasingvirksomheden. Byretten lagde navnlig vægt på, at købesummen ikke var blevet betalt, hvorefter leasingvirksomheden ikke havde nogen økonomisk risiko.

I SKM2020.347.BR blev leasingtagers salg til leasinggiver anset for værende uden realitet. Retten henså til, at leasingtager fremgik af en liste med køretøjer som leasingtageren havde medbragt til leasinggiveren og som leasinggiveren ikke havde betalt for; der forelå ingen købsaftale mellem leasingtageren og leasinggiveren; leasingtageren havde ikke modtaget købesummen, da leasinggiveren havde bogført købesummen som leasingtagerens tilgodehavende, og der forelå to leasingaftaler. Retten lagde til grund, at leasingtageren ejede køretøjet og at det aldrig var blevet solgt til leasinggiveren. Se lignende dom i SKM2021.310.BR.

SKM2020.468.LSR (kendelsen er indbragt for domstolene) angår en leasingkonstruktion, hvor en leasingaftale kombineret med en aftale om subleasing og salg til slutbruger, som Landsskatteretten anså for i realiteten for at være en aftale om salg af leasingkøretøjet til subleasingtager (slutbruger) og ikke leasing, jf. REGAL § 3 b, stk. 1, mellem leasinggiver (H1, klager) og leasingtager (G1, subleasinggiver). Landsskatteretten fandt, at de pågældende køretøjer var solgt til slutbrugeren ved indgåelse af leasingaftalen og før første registrering, dvs. leasinggiver blev ikke anset for ejer af det pågældende leasingkøretøj. Leasinggiveren (H1) blev derfor pålagt fuld registreringsafgift. Leasingkonstruktionen er beskrevet således: 1) Bilforhandleren (G1) havde købt et antal køretøjer af importøren (H2); 2) Bilforhandleren solgte efterfølgende ved kreditnota køretøjerne tilbage til importøren, men køretøjerne forblev hos forhandleren; 3) Importøren videresolgte i den forbindelse køretøjerne til leasingselskabet (H1, leasinggiver); der 4) indgik leasingaftale med forhandleren (G1, leasingtager); 5) Forhandleren indgik i den forbindelse samtidig aftale om subleasing med en slutbruger (en privat person eller en virksomhed). Slutbrugeren købte leasingkøretøjet efter leasingperioden på 7 måneder. Videre er det i sagen oplyst, at bilforhandleren håndterede leasingkøretøjerne og iværksatte dokumentgangen i forhold til importøren (H2) og leasingiveren (H1). Dokumentgangen indebar bl.a., at leasinggiveren anmeldte, angav og betalte den forholdsmæssige registreringsafgift og forhandleren underskrev certifikat mv.  og registrerede køretøjet på vegne af leasinggiveren. Landsskatteretten fandt, at bilforhandleren allerede inden første registrering havde indgået aftale om salg til slutbrugeren. Landsskatteretten lagde i sin vurdering vægt på ovennævnte leasingkonstruktion med køb, tilbagesalg mv., at bilforhandleren havde en anvisningsret til beregnet restværdi, der lå væsentligt under nyvognsprisen, at slutbruger kunne købe leasingkøretøjet til væsentligt under markedsværdi, at forhandleren reelt havde en køber til leasingkøretøjet ved indgåelse af leasingaftalen, idet slutbruger dokumenteret havde betalt købsprisen for køretøjet før eller i forbindelse med første registrering. Landsskatteretten fandt heller ikke, at leasingselskabets (H1) anbringende om at slutbrugeren ikke kunne anses for juridisk ejer pga. vanhjemmel (bilforhandlerens salg) kunne medføre at leasingaftalen skulle anses for reel. Endelig anførte Landsskatteretten, at leasinggiver (H1) burde have indset, at leasingaftalerne ikke var traditionelle leasingaftaler, fordi leasingiveren havde indsat vilkår om at slutbrugeren var forpligtet til at anvise en køber til en forudbestemt pris. Landsskatteretten fandt under henvisning til SKM2019.542.HR, at der ikke var tale om leasing omfattet af REGAL § 3 b, stk. 1.
Landsskatteretten betegner konstruktionen som et maskeret leasingforhold, men reelt er der efter Motorstyrelsens opfattelse tale om en sløring af, at en slutbruger på tidspunktet, hvor leasingselskabet (H1) og bilforhandleren (G1) indgik en leasingaftale (om forholdsmæssig registreringsafgift) reelt købte et leasingkøretøj med betydelig rabat i forhold til markedsværdien pga. en lavere (forholdsmæssig) registreringsafgift. Betingelsen om leasinggivers ejendomsret til leasingkøretøjet var således ikke opfyldt. Det er Motorstyrelsens opfattelse, at Landsskatteretten i vurderingen har tillagt det betydning af slutbrugeren købspris var lavere end markedsprisen.

Hvis forudsætningerne for et køretøjs hidtidige indregistrering ikke længere er til stede, må køretøjerne ikke anvendes, selvom der er indsendt ansøgning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Anvendelsen må afvente, at ansøgningen godkendes. Det kan eksempelvis være køretøjer, der hidtil har været benyttet afgiftsfrit i Danmark fx valutaudlejningskøretøjer, eller køretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift, hvor leasingperioden er udløbet. Se afsnittet om straks-ibrugtagning.

Hvis der er opnået godkendelse og indregistrering under falske forudsætninger eller på et ufuldstændigt oplyst aftalegrundlag, bortfalder godkendelsen, og der indtræder fuld afgiftspligt i det omfang, at betingelserne herfor i REGAL § 2 samt REGAL § 1 er opfyldt. Afgiftspligten påhviler køretøjets ejer og eventuelt bruger. Se REGAL § 20 om hæftelse for registreringsafgift.

Ansøgning om tilladelse til betaling af forholdsmæssig afgift

Ansøgningen om tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift skal indgives til Motorstyrelsen forud for leasingperiodens begyndelse. Ansøgningen skal indgives på Motorstyrelsens ansøgningsblanket. Motorstyrelsen kan på ansøgningsblanketten anmode om oplysninger om:

• køretøjets købspris,
• køretøjets aktuelle værdi, hvis denne afviger fra købsprisen, og
• køretøjets restværdi.

Ansøgningen skal som bilag have vedlagt en kopi af leasingaftalen, som skal være udformet i overensstemmelse med REGAL § 3 b, stk. 12, (se nedenfor). Leasingaftalen skal være dateret og underskrevet af leasingtager og leasinggiver. Underskrivelsen af leasingaftalen kan ske ved brug af digital signatur.

Ansøgningen skal være vedlagt dokumentation for, at leasinggiver er ejer af leasingkøretøjet på tidspunktet for leasingsaftalens ikrafttræden.

Hvis leasingaftalen indgår i et samlet aftalekompleks mellem leasingtager og leasinggiver, skal kopier af de øvrige aftaler i aftalekomplekset vedlægges ansøgningen, hvis disse aftaler har økonomisk betydning for afviklingen af leasingaftalen.

Ansøgningen med tilhørende bilag skal være på dansk eller vedlagt en certificeret oversættelse til dansk. Ansøgningen med tilhørende bilag kan indleveres digitalt.

Motorstyrelsen kan anmode om supplerende oplysninger til brug for udstedelsen af tilladelse.

Se leasingbekendtgørelsens § 3.

Det er leasinggiverens ansvar, at alle relevante oplysninger til brug for udstedelsen af tilladelsen fremlægges for Motorstyrelsen.

Hvis leasinggiver ønsker at tage køretøjet i brug, inden sagsbehandlingen af ansøgningen er gennemført og der er givet tilladelse, så er det muligt at anvende reglerne om straks-ibrugtagning. Se nedenfor. Hvis ikke reglerne om straks-ibrugtagning bruges og køretøjet tages i brug før ansøgningen er godkendt, skal der efter omstændighederne betales fuld registreringsafgift.

Se leasingbekendtgørelsens § 4.

Straks-ibrugtagning

Køretøjer, hvor leasinggiver har søgt om tilladelse efter REGAL § 3 b, stk. 1, til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, kan på visse betingelser tages i brug før Motorstyrelsen har givet tilladelse hertil (straks-ibrugtagning).

Straks-ibrugtagning forudsætter, at ansøgeren opfylder kravene til at anvende ordningen med forholdsmæssig registreringsafgift i REGAL § 3 b, og at ansøgeren, hvis det efterfølgende måtte vise sig ikke at have været tilfældet, i øvrigt var i god tro herom.

Straks-ibrugtagning er betinget af at:

1. Køretøjet er registreret i Køretøjsregisteret. Betingelsen følger hovedreglen i registreringsafgiftsloven, hvorefter et køretøj skal registreres, før det tages i anvendelse på færdselslovens område. Herunder forudsættes det, at køretøjet er udstyret med faste nummerplader m.v.
   
   
2. Der er indgivet en skriftlig erklæring om straks-ibrugtagning til Motorstyrelsen. Erklæringen skal indeholde oplysninger, som er tilstrækkelige til som minimum at identificere køretøjet entydigt, at identificere ejeren og en eventuel registreret bruger entydigt og at identificere den indgivne ansøgning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift.
   
   
3. Der er sket betaling af afgiften og forrentning efter REGAL § 3 b, stk. 2 og 3, beregnet på baggrund af en af leasinggiver oplyst afgiftspligtig værdi for køretøjet. Den forholdsmæssige registreringsafgift og forrentningen efter REGAL § 3 b, stk. 2 og 3, skal være indbetalt inden ibrugtagningen. Den forholdsmæssige registreringsafgift og forrentningen beregnes på baggrund af en af leasinggiver oplyst afgiftspligtig værdi for køretøjet. Værdien oplyses i erklæringen om straks-ibrugtagning. Leasinggiver er ansvarlig for, at den afgiftspligtige værdi er korrekt angivet, og at afgiften er beregnet korrekt på baggrund heraf i forbindelse med indbetalingen.
   
   
4. Motorstyrelsen ikke tidligere har givet afslag eller truffet afgørelse om, at kriterierne for at betale afgift efter denne bestemmelse ikke var opfyldt, på baggrund af en ansøgning efter REGAL § 3 b, stk. 1, fra samme ansøger for det samme køretøj, som tidligere har været ibrugtaget efter denne bestemmelse. Efter denne betingelse vil køretøjer kun kunne tages i anvendelse forud for opnåelse af tilladelse efter REGAL § 3 b, stk. 1, hvis Motorstyrelsen ikke tidligere har givet afslag på en ansøgning efter REGAL § 3 b, stk. 1, fra samme ansøger for det samme køretøj, som tidligere har været ibrugtaget efter denne bestemmelse (straks-ibrugtaget). Formålet med betingelsen er at modvirke, at en leasinggiver gentagne gange skal kunne tage et køretøj i brug i tilfælde, hvor Motorstyrelsen tidligere har konstateret, at kriterierne for at anvende ordningen og betale forholdsmæssig afgift efter REGAL § 3 b ikke var opfyldt.

Se REGAL § 3 b, stk. 4. Bestemmelsen træder ikraft den 1. januar 2020. Se lov nr. 1126 af 19. november 2019.

Efteropkrævning eller tilbagebetaling

Hvis den af leasinggiver oplyste afgiftspligtige værdi afviger fra den afgiftspligtige værdi opgjort efter REGAL § 8, § 9 eller § 10 reguleres afgiftsbeløbet, og Skatteforvaltningen efteropkræver eller tilbagebetaler differencen. Se REGAL § 3 b, stk. 5, 1. pkt., som indsat ved lov nr. 1126 af 19. november 2019.

Afslag mv. på betaling af forholdsmæssig afgift og straks-ibrugtagning

Opnår leasingtageren ikke tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift efter REGAL § 3 b, stk. 1, for et straks-ibrugtaget køretøj, skal køretøjets nummerplader afleveres straks og køretøjet skal afmeldes i Køretøjsregisteret straks efter meddelelsen af afslag på eller afvisning af ansøgningen eller straks efter tilbagetrækning, bortfald eller lignende af ansøgningen. Se REGAL § 3 b, stk. 5, 2. pkt., som indsat ved lov nr. 1126 af 19. november 2019.

Ved straks forstås i denne sammenhæng umiddelbart efter, dvs. at et køretøj vil skulle afmeldes m.v. samme dag, og ikke må anvendes efter afslag, afvisning m.v. er meddelt.
Hvis et køretøj i enkelte tilfælde ikke afmeldes samme dag, vil der skulle foretages en konkret vurdering af, om leasinggiver alligevel har opfyldt sin forpligtelse til at afmelde køretøjet uden ugrundet ophold.

Ved meddelt forstås, at afslag m.v. er kommet frem, hvilket typisk vil ske næsten øjeblikkeligt, idet kommunikationen i forbindelse med sagsbehandlingen altovervejende foregår elektronisk. Leasinggiver vil derfor i alle tilfælde være forpligtet til at gøre sig betydelige bestræbelser på at bringe leasingtagers anvendelse af køretøjet til ophør inden for et ganske kort tidsrum.

Ved force majeure eller lignende tilstande vil anvendelsen skulle ophøre uden ugrundet ophold, dvs. så snart, det er fysisk, faktisk muligt. Leasingtagers konkrete anvendelse af køretøjet, herunder f.eks. ferie i udlandet, vil ikke kunne begrunde en sådan udsættelse af afmelding m.v.

Fortsat anvendelse af køretøjet efter afslag, afvisning m.v. om straks-ibrugtagning er meddelt vil kunne medføre, at den fulde registreringsafgift for køretøjet, efter REGAL § 1, stk. 1, opgjort efter REGAL §§ 4-5 c, forfalder. For så vidt angår, at aflevering af nummerplader m.v. vil skulle ske straks efter meddelelse af afvisning eller afslag, er det bærende hensyn, at et køretøj, som er taget i brug i medfør af reglerne om straks-ibrugtagning, og hvor tilladelse ikke opnås, reelt har været taget i brug i strid med de generelle regler for betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, og at brugen derfor skal ophøre så hurtigt som muligt, efter at leasinggiver er blevet eller har haft mulighed for at blive bekendt hermed.

Hvis køretøjets nummerplader ikke afleveres rettidigt, skal nummerpladerne inddrages ved politiets foranstaltning efter anmodning fra Motorstyrelsen. Se REGAL § 3 b, stk. 5, 3. pkt., som indsat ved lov nr. 1126 af 19. november 2019.

Tilbagetrækning mv. af ansøgning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for et straks-ibrugtaget køretøj

Ved tilbagetrækning, bortfald eller lignende af ansøgningen træffer Motorstyrelsen afgørelse om kriterierne for forholdsmæssig betaling af registreringsafgift var opfyldte eller ej for den periode, hvor køretøjet var taget i brug, straks-ibrugtaget, dvs. om køretøjet har været anvendt i strid med reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Se REGAL § 3 b, stk. 5, 4. pkt., som indsat ved lov nr. 1126 af 19. november 2019.

Tilbagebetaling af forholdsmæssig registreringsafgift, hvis der ikke opnås tilladelse

Skatteforvaltningen tilbagebetaler eventuelle forudbetalte beløb, som vedrører den del af afgiftsperioden opgjort som hele måneder, jf. REGAL § 3 b, stk. 2 og 3, som ligger efter tidspunktet for enten afslaget på ansøgningen eller bortfald el.lign. af ansøgningen, med fradrag af 15 pct., dog fradrag på mindst 8.500 kr. Se REGAL § 3 b, stk. 5, 5. pkt., som indsat ved lov nr. 1126 af 19. november 2019.

Det vil sige, at der vil skulle betales afgift for den periode, hvor køretøjet har været anvendt. En sådan tilbagebetaling vil først skulle ske, når eventuel regulering af afgiftsbeløbet, er foretaget. Det vil medføre, at den afgift, der betales for den periode køretøjet er anvendt, er korrekt. Det lægges desuden til grund, at der eventuelt kan foretages modregning heri forud for tilbagebetaling af resterende afgiftsbeløb. Se eksemplet nedenfor

Dato for leasingaftalens start	1. januar 2020
Registreringsafgift efter leasinggivers værdiansættelse	100.000 kr.
Registreringsafgift efter Motorstyrelsens værdifastsættelse	150.000 kr.
Leasingperiode	12 måneder
Alder ved start	5 måneder
Påbegyndte måneder ved afslag	2 måneder
Leasing rentesats	2,3 pct. p.a.
Beregning for hele leasingperioden	Straks-ibrugtaget	Motorstyrelsens værdifastsættelse
Forudsat værditab	12 pct.	12 pct.
Registreringsafgift af forudsat værditab	12.000 kr.	18.000 kr.
Restafgift ved udløb	88.000 kr.	132.000 kr.
Rente restafgift	2.024 kr.	3.036 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift	14.024 kr.	21.036 kr.
Regulering	7.012 kr.
Afbrudt / afslået aftale	Motorstyrelsens værdiansættelse
Forudsat værditab	2 pct.
Registreringsafgift af forudsat værditab	3.000 kr.
Restafgift ved udløb	147.000 kr.
Rente af restafgift, 2,3 pct. p.a.	564 kr.
Forholdsmæssig afgift, 2 måneder	3.564 kr.
Regulering som følge af Motorstyrelsens værdifastsættelse	-7.012 kr.
Tilbagebetaling som følge af afbrydelse	17.472 kr.
Fradrag, 15 % af den forholdsmæssige afgift for de resterende 10 måneder, dog mindst 8.500 kr.	-8.500 kr.
Nettobeløb, der skal betales til leasinggiver	1.960 kr.

Leasingaftalen

Leasingaftalen skal forelægges Motorstyrelsen ved ansøgningen om tilladelse til betaling af forholdsmæssig afgift. Alle leasingaftaler skal indeholde følgende oplysninger:

1. Oplysninger, hvorved leasingvirksomheden kan identificeres.
2. Oplysninger, hvorved leasingtageren kan identificeres.
3. Oplysninger, hvorved køretøjet kan identificeres.
4. En specifikation af køretøjets beskaffenhed og udstyr.
5. Oplysning om størrelsen af leasingydelsen og eventuelle andre ydelser, der udveksles mellem leasingtager og leasingvirksomheden som følge af leasingaftalen.
6. Oplysning om leasingperiodens starttidspunkt og varighed.
7. Oplysning om afgiftsperiodens starttidspunkt og varighed, hvis afgiftsperioden er længere end leasingperioden.
8. Oplysninger om vilkår ved leasingaftalens udløb, herunder en aftalt køberet, købepligt, anvisningsret eller anvisningspligt og betingelserne herfor, hvis en sådan ret eller pligt er aftalt.
9. Oplysning om vilkår for førtidigt ophør af leasingaftalen, herunder vilkår ved misligholdelse og vilkår, hvis leasingaftalen kan opsiges i løbet af leasingperioden.
10. Angivelse og beskrivelse af andre aftaler, som har betydning for den økonomiske afvikling af leasingaftalen.

Se REGAL § 3 b, stk. 12.

Leasingperioden skal i kontrakten være angivet enten fra dato og til dato eller med et antal måneder fra registrering af det leasede køretøj i Motorregistret.

Leasinggiveren skal betale forholdsmæssig registreringsafgift for hele den kontraktfastsatte leasingperiode, hvor køretøjet er indregistreret.

Registreringspligten og derved afgiftspligten indtræder den dato, hvor køretøjet bliver taget i anvendelse her i landet af en herboende person.

Se REGAL § 3 b, stk. 2.

Motorstyrelsen kan tillade, at der betales registreringsafgift for en længere periode end leasingperioden, dog maksimalt yderligere en måned, med henblik på at lette ulemper ved typiske småforsinkelser ved afleveringen af køretøjet og give leasingselskabet tid til at håndtere tilbageleveringen rettidigt i forhold til SKAT. Se REGAL § 3 b, stk. 2, 4. pkt., jf. lov nr. 650 af 8. juni 2016 .

Leasingkøretøjer skal altid indregistreres på danske nummerplader. Det betyder, at der skal betales vægtafgift eller grøn ejerafgift mv. efter gældende regler. 

Køberet, købepligt, anvisningsret og anvisningspligt

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at en generel anvisningsret eller -pligt for leasingtager til at anvise en efterfølgende køber af køretøjet, giver mulighed for både at anvise en 3. mand samt leasingtager selv som køber af køretøjet. En køberet eller købepligt er derimod begrænset til udelukkende at omfatte leasingtager selv.

Efter leasingbekendtgørelsens § 12 kan Motorstyrelsen afslå at godkende en standardaftale, som indeholder vilkår om en køberet og/eller købepligt. Hensigten med § 12 er således, at en standardaftale som udgangspunkt ikke kan give leasingtager ret eller pligt til selv at købe køretøjet efter endt leasingperiode. Et sådant forhold kan have betydning for en vurdering af leasingaftalens realitet og køretøjets faktiske ejerskab, hvorfor Motorstyrelsen som udgangspunkt altid på forhånd skal godkende sådanne leasingaftaler.

Motorstyrelsens fortolkning af leasingbekendtgørelsens § 12 medfører således, at standardaftaler kan afslås, såfremt de indeholder en faktisk køberet og/eller -pligt, eller hvis en anvisningsret og/eller -pligt ikke udtrykkeligt er begrænset til at gælde 3. mand, og derfor ligeledes kan vedrøre leasingtager selv. Ved ansøgning om godkendelse af standardaftaler, som indeholder en sådan køberet og/eller -pligt, foretager Motorstyrelsen bl.a. en vurdering af, om denne ret og/eller pligt har betydning for køretøjets reelle ejerforhold eller leasingforholdets realitet. Hvis det fx fremgår af standardaftalen, at det er køretøjets reelle markedspris på udløbstidspunktet der benyttes ved anvendelse af en køberet og/eller -pligt, vil standardaftalen som udgangspunkt kunne godkendes.

Godkendte standardaftaler, som indeholder en generel anvisningsret eller -pligt, kan fortsat anvendes af leasinggiverne således, at leasingtager kan anvise både 3. mand eller sig selv som køber af køretøjet. 

Ændringer i en godkendt leasingaftale

Hvis leasingvirksomheden og leasingtageren efter indbyrdes aftale ændrer indholdet af en kontrakt, som Motorstyrelsen har godkendt, bortfalder godkendelsen ►som udgangspunkt◄. Det samme gælder, hvis det leasede køretøj udskiftes med et andet køretøj eller mister sin afgiftsmæssige identitet. Hvis leasingaftalen på den måde afbrydes, skal nummerpladerne afleveres, og køretøjet skal afmeldes fra Motorregistret. Skatteforvaltningen tilbagebetaler afgift og rente, der eventuelt er betalt for meget for afgiftsperioden.

Følgende ændringer af en godkendt leasingaftale kan dog accepteres uden fornyet godkendelse, forudsat at ændringen ikke fører til omberegning af den betalte afgift, med mindre afgiften genberegnes efter REGAL § 9 a, og at de øvrige betingelser for betaling af forholdsmæssig afgift fortsat er opfyldt:

1. Et skifte af leasingtager, hvorved leasingtageren udtræder af leasingaftalen og en anden samtidig indtræder som ny leasingtager i leasingaftalen på uændrede vilkår. Leasingvirksomheden skal meddele identiteten af denne nye leasingtager og tidspunktet for skiftet af leasingtager til Motorstyrelsen, inden skiftet sker.
2. Et skifte af leasinggiver, når en portefølje af leasingaftaler overdrages som led i en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af leasingvirksomheden og Motorstyrelsen giver tilladelse til, at overdragelsen ikke tillægges virkning efter 1. pkt. Vilkårene i leasingaftalerne skal i øvrigt forblive uændrede.
3. En ændring af et maksimum for det samlede kilometerantal, som køretøjet kan benyttes. Aftalen skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af den foretagne ændring og de økonomiske konsekvenser heraf for leasingaftalen.
4. En forhøjelse af leasingydelsen og ændring af en fastsat restværdi i henhold til leasingaftalens vilkår og som direkte følge af en ændring af afgiftsgrundlaget i medfør af REGAL § 9 a, når ændringerne sker samtidig med en forhøjelse af registreringsafgiften. Aftalen skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af de foretagne ændringer og de økonomiske konsekvenser heraf for leasingaftalen.
5. En ændring, som er uden betydning for opnåelse af tilladelse efter REGAL § 3 b, stk. 1.

Se REGAL § 3 b, stk. 8, som ændret ved § 1 i lov nr. 1126 af 19. november 2019.

Hvis leasinggiver og leasingtager ønsker at foretage en ændring af leasingaftalen som nævnt under nr. 3, skal der udformes en aftale, der nøjagtigt beskriver den foretagne ændring og ændringens økonomiske konsekvenser for leasingaftalen, herunder de resterende leasingydelsers størrelse, eventuelle andre økonomiske konsekvenser for leasingaftalen og tidspunktet for ændringens ikrafttræden. Denne aftale skal forelægges for Motorstyrelsen efter anmodning.

Hvis den foretagne ændring fører til en fornyet beregning af køretøjets restværdi, skal den ændrede restværdi beregnes og oplyses over for Motorstyrelsen efter anmodning.

Se leasingbekendtgørelsens § 6

Ændres leasingaftalen i andre end ovenstående opregnede tilfælde, uden at de ønskede ændringer til aftalen indsendes til godkendelse hos Motorstyrelsen, forfalder den fulde registreringsafgift på køretøjet. Den fulde registreringsafgift forfalder dog alene, såfremt forpligtigelserne efter REGAL § 3 b, stk. 8, ikke er overholdt, og køretøjet fortsat anvendes på færdselslovens område efter ændringen af aftalen. Registreringsafgiften forfalder på tidspunktet for ændringen af aftalen og opgjort efter REGAL §§ 4-5 c.

Se REGAL § 3 b, stk. 11.

Motorstyrelsen finder, at følgende ændringer som udgangspunkt vil være ændringer, som er uden betydning for tilladelsen herunder for afgiftsberegningen, og som derfor kan ske uden fornyet godkendelse:

1. Ændring af servicepartner
2. Ændring af aftale om dækskifte, herunder kriterier for hvornår dæk skal skiftes
3. Ændring af hvor et køretøj skal afleveres efter endt leasing
4. Varslingsperiode ved misligholdelse
5. Betalingsvilkår i form af bestemt fakturasystem eller elektronisk fakturering
6. Tilføjelse af fortrolighedserklæring
7. Tilføjelse af klausul om oplysninger til tredjemand, fx oplysninger til Skatteforvaltningen
8. Tilføjelse af klausul om anvendelse af e-mail.

Ovenstående liste er ikke udtømmende. 

Bemærk

Højesteret har ved dom af 19. december 2017 taget stilling til spørgsmålet om bortfald af leasingkontrakt, som følge af ikke godkendte ændringer af aftalen og med den konsekvens, at der opkræves fuld registreringsafgift. Registreringsafgiftsloven er ved lov 1126 af 19. november 2019 ændret i overensstemmelse med Højesterets dom. Se SKM2018.77.HR og styresignalet SKM2019.455.MOTORST.

Beregning og betaling af afgift

Den forholdsmæssige registreringsafgift bliver opkrævet forud for hele kontraktperiodens varighed. Afgiften beregnes på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi, der fastsættes ved vurdering efter lovgivningens almindelige bestemmelser. Se dog afsnit om "Genberegning af den afgiftspligtige værdi for køretøjer udtaget til eget brug, herunder demobiler, leasingkøretøjer mv." i afsnit I.A.1.5.2.

Afgiften udgør for:

• køretøjer, der er mellem 0 og 3 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned efter første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt i de første 3 måneder,
• køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 3 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 1 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende 33 måneder, og for
• køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 36 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 1/2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende måneder.

"Pr. påbegyndt måned" skal opgøres med udgangspunkt i leasingkontraktens startdato. Dette gælder også, når den afviger fra den 1. i en måned. Der er ikke tale om en opgørelse baseret på kalendermåneder.

Se REGAL § 3 b, stk. 2.

Forrentning

Ved betaling bliver der også tillagt en forrentning af den del af den beregnede registreringsafgift, der resterer efter betaling af den forholdsmæssige registreringsafgift. Forrentningen sker på tidspunktet for afgiftsberegningen med den senest offentliggjorte, gennemsnitlige udlånsrente fra pengeinstitutter til ikke-finansielle selskaber, der foreligger pr. 1. januar, henholdsvis pr. 1. juli. Renten offentliggøres af Danmarks Statistik.

Se REGAL § 3 b, stk. 3.

Hæftelse

Det er leasingvirksomheden, der hæfter for betaling af afgiften og renter efter REGAL § 3 b, stk. 2, 3, 9 og 10. Se REGAL § 3 b, stk. 6. En fører eller bruger af køretøjet hæfter også for betaling af afgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt korrekt afgift af køretøjet. Se REGAL § 20, stk. 5.

Se SKM2019.542.HR hvor leasingtager hæftede for registreringsafgiften.

Afgiftsperiodens udløb

Ved afgiftsperiodens udløb er der ikke længere betalt registreringsafgift af køretøjet, og køretøjet skal derfor afmeldes fra registrering i Motorregisteret, og nummerpladerne skal afleveres til Motorstyrelsen eller en nummerpladeoperatør.

Leasinggiveren har følgende valgmuligheder, når en leasingkontrakt udløber:

• forlængelse af leasingperioden
• ny vurdering og betaling af fuld afgift
• regulering af betalt afgift
• afmelding af køretøjet

Ved udløbet af den periode, der er betalt afgift for, skal køretøjets nummerplader afleveres og køretøjet afmeldes fra Motorregisteret.

Hvis køretøjets nummerplader ved afgiftsperiodens udløb ikke afleveres rettidigt, skal køretøjets nummerplader efter anmodning fra Motorstyrelsen snarest inddrages ved politiets foranstaltning. I tilfælde heraf, skal der efterfølgende betales afgift og rente for den periode, der forløber fra afgiftsperiodens udløb til køretøjets nummerplader indleveres eller fjernes. Dette gælder dog alene i de tilfælde og i den periode, hvor leasingvirksomheden på grund af leasingtagers forhold ikke kan skaffe sig fysisk rådighed over køretøjets nummerplader ved afgiftsperiodens udløb. Se REGAL § 3 b, stk. 10.

Hvis leasingvirksomheden derimod har haft mulighed for at skaffe sig fysisk rådighed over køretøjets nummerplader ved afgiftsperiodens udløb, men ikke afleverer dem og afmelder køretøjet fra Motorregistret, og køretøjet fortsat benyttes her i landet, skal der afregnes fuld registreringsafgift af køretøjet.

Der henvises til bestemmelsens forarbejder (L 150 af 30. marts 2016) , jf. de specielle bemærkninger til nr. 12, hvorefter: "Muligheden for at benytte sig af reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift efter stk. 2 og 3 ved leasingaftalens ordinære ophør udgør en undtagelse til registreringsafgiftslovens udgangspunkt om, at der skal betales fuld registreringsafgift for registreringsafgiftspligtige køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvis køretøjet fortsat bruges her i landet.

Det foreslås derfor, at muligheden for fortsat at betale forholdsmæssig registreringsafgift efter stk. 2 og 3 efter tilladelsens ophør, begrænses alene til at finde anvendelse i de situationer, hvor leasingvirksomheden på grund af leasingtagers forhold ikke kan skaffe sig fysisk rådighed over køretøjets nummerplader ved afgiftsperiodens udløb. Det foreslås endvidere, at anvendelsen af stk. 2 og 3 begrænses til alene at finde anvendelse til og med det tidspunkt, hvor leasingvirksomheden igen har mulighed for at skaffe sig fysisk rådighed over køretøjets nummerplader."

Forlængelse af leasingperioden

I tilfælde, hvor parterne ønsker at forlænge den kontraktaftalte leasingperiode, skal ansøgning om periodeforlængelse sendes til Motorstyrelsen senest 14 dage før den med leasingtager kontraktaftalte leasingperiode udløber. Der skal på ansøgningstidspunktet eksistere en skriftlig aftale mellem den herboende bruger og leasingvirksomheden. Aftalen skal indeholde oplysninger om den præcise tidsperiode, som kontrakten ønskes forlænget med. Se REGAL § 3 b, stk. 7.

Motorstyrelsen kræver ikke begrundelse for forlængelsen. Der kan gentagne gange søges om forlængelse for samme kontraktforhold.

Den forlængede leasingaftale skal opfylde betingelserne for betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, som de fremgår af REGAL § 3 b. Se SKM2012.527.LSR. 

Forlængelsen skal ske på samme vilkår som den oprindelige kontrakt eller på de særlige forlængelsesvilkår, som er aftalt mellem parterne i den oprindelige kontrakt og godkendt af Motorstyrelsen.

Hvis der gives afslag på en forlængelse, fordi vilkårene for forlængelse ikke kan godkendes, skal køretøjet afmeldes og nummerpladerne afleveres ved leasingperiodens udløb. Det er Motorstyrelsens opfattelse, at fortsat brug af køretøjet vil medføre krav om betaling af fuld afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler.

I denne situation er det en ny leasingkontrakt, som skal behandles efter de ovenfor beskrevne regler for indsendelse af kontrakter og godkendelse heraf. Hvis en ny, godkendt leasingperiode ligger i umiddelbar forlængelse af en foregående leasingperiode, kan køretøjet omregistreres i Motorregistret, uden at der kræves afmeldelse og aflevering af nummerpladerne.

Ny vurdering og betaling af fuld afgift

Overgår et køretøj til varig anvendelse her i landet, berigtiges afgiften af køretøjet efter reglerne i REGAL §§ 4-5 c.

Køretøjet værdifastsættes ud fra den handelspris, som køretøjet har på tidspunktet for overgang til "fuld afgiftsberigtigelse."

Hvis der bliver betalt registreringsafgift ved leasingperiodens udløb, vil køretøjet kunne omregistreres i Motorregisteret uden, at køretøjet afmeldes og uden aflevering af nummerplader.

Se REGAL § 3 b, stk. 13.

Regulering af betalt afgift

Ved ophør af kontraktperioden, eller på tidspunktet for genberegning af afgiften jf. REGAL § 9 a, kan leasinggiver vælge at søge om en ny vurdering af køretøjet med henblik på at få reguleret den forholds­mæssige afgift, der allerede er betalt for den aktuelle leasingperiode.  

REGAL § 3 b, stk. 9, blev ændret ved lov nr. 2221 af 29. december 2020 § 4 , idet der blev indført en frist for ansøgning om værditabsberegning. Fristen for indgivelse af ansøgning er senest 7 dage efter, at leasingaftalen er blevet afbrudt eller senest 7 dage efter, at køretøjet udgik af ordningen.  Dette betyder, at fristen på 3 år i SFL § 31, stk. 2, ikke finder anvendelse på ansøgninger om værditabsberegning. Fristen på 7 dage gælder for alle ansøgere. Lovændringen trådte i kraft 1. januar 2021.

Se REGAL § 3 b, stk. 9, samt § 9 a, stk. 3.

Ved vurderingen beregnes det aktuelle afgiftsindhold i køretøjet. Beregningen sker ved at køretøjets aktuelle handelspris opsplittes i afgiftspligtig værdi og afgift. Udregningen sker med de afgiftssatser, der er gældende på tidspunktet for regulering af den forholdsmæssige afgift, altså uden hensyntagen til de afgiftssatser der har været anvendt ved leasingperiodens start.

Det beregnede afgiftsindhold fratrækkes i den oprindelige beregnede registreringsafgift for at finde forbrugt afgift i leasingperioden. Reguleringsbeløbet beregnes herefter som forskellen mellem det estimerede afgiftsforbrug ved leasingperiodens start og det faktisk beregnede forbrug. Beløbet opkræves ved eller tilbagebetales til leasinggiveren.  

Det er kun leasinggiveren, der kan søge om regulering af den forholdsmæssige afgift, og ansøgningen er bindende - også selv om den medfører efterbetaling af afgift. Se REGAL § 3 b, stk. 9. 

Kontraktafbrydelse

En kontraktafbrydelse forudsætter, at der foreligger et førtidigt ophør af aftaleforholdet mellem parterne.

Hvis en leasingaftale omfattet af en godkendt standardleasingaftale ifølge REGAL § 3 b, stk. 14, (selvangiveordningen eller tidligere såkaldte storkundeaftaler) opsiges af leasingaftalens parter efter gensidig aftale uden at dette er hjemlet i standardleasingaftalen, skal dette betragtes som en kontraktafbrydelse. Opsigelsen uden hjemmel i standardleasingaftalen skal ikke anses for anvendelse af ikke-godkendte vilkår, der medfører betaling af fuld registreringsafgift. Se SKM2020.395.LSR.

Hvis en leasingkontrakt afbrydes, skal nummerpladerne afleveres til Motorstyrelsen eller en nummerpladeoperatør og køretøjet skal afmeldes fra Motorregistret. Efter ansøgning fra leasingvirksomheden tilbagebetaler Skattestyrelsen den forholdsmæssige registreringsafgift og rente, der eventuelt er betalt for meget for leasingperioden.

Aflevering af nummerpladerne uden et førtidigt ophør af aftaleforholdet udgør ikke en afbrydelse i relation til REGAL § 3 b, stk. 8.

Det anses derfor ikke for en afbrydelse, at leasingtager i overensstemmelse med leasingaftalen afleverer køretøjet indtil 1 måned før udløb af afgiftsperioden, selvom leasingtager samtidig afmelder køretøjet.

I denne situation udgår køretøjet af ordningen ved ordinært udløb af den aftalte leasingperiode.

Hvis kontrakten afbrydes eller køretøjet udgår af ordningen midt i en måned, skal der betales afgift for hele ophørsmåneden (ikke kalendermåneden).

Motorstyrelsen kræver ikke redegørelse eller begrundelse for afbrydelsen.

Et leasingforhold anses for ophørt, hvis køretøjet bliver stjålet eller totalskadet. Det er i begge situationer en forudsætning, at køretøjet er afmeldt i Motorregistret. Tilsvarende gælder ved udskiftning af køretøjet med et andet køretøj. 

Varig anvendelse her i landet

Hvis et køretøj overgår til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse, afgiftsberigtiges køretøjet efter registreringsafgiftslovens REGAL §§ 4-5 c.

Se REGAL § 3 b, stk. 13.

Stilstandsperioder

SKAT har i sin administrative praksis tidligere tilladt såkaldte stilstandsperioder, se Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit E.A.8.1.7.2. Denne administrative praksis blev ophævet med SKM2017.738.SKAT, se Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit I.A.1.7.2.
Motorstyrelsen vil ikke fremadrettet godkende leasingaftaler eller standardaftaler med vilkår om stilstandsperioder. Leasingaftaler med stilstandsperioder, som er indgået før offentliggørelse af styresignalet, eller som indgås op til tre måneder efter offentliggørelsen af styresignalet, kan dog fortsat afvikles uagtet ændring af praksis.

Det fremgår af styresignalet, at Motorstyrelsen på baggrund heraf udsender brev til alle selvangivere om opsigelse af de dele af godkendte standardaftaler, som omhandler stilstand. Opsigelsen sker med 3 måneders varsel. Selvangiverne pålægges inden for de tre måneder at slette de dele af standardaftaler, der omhandler stilstand, således at standardaftalerne kan anses som godkendte og fortsat kan anvendes.

Når muligheden for brug af én samlet leasingaftale, som indeholder stilstandsperioder, ophører, er det muligt for leasingtager, som en selvstændig aftale, der tydeligt er afgrænset fra leasingaftalen efter REGAL § 3 b, at lease køretøjet fra leasinggiver, i en forudgående eller efterfølgende periode. Tidspunktet for indgåelse af disse aftaler er ikke afgørende. Passive leasingaftaler kan således indgås samtidig med en aktiv leasingaftale. Køretøjet er ikke registreret eller afgiftsberigtiget i denne leasingperiode, og leasingaftalen er ikke omfattet af registreringsafgiftslovens bestemmelser om forholdsmæssig registreringsafgift.

Da det er en betingelse for at opnå tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, at leasinggiver er ejer af køretøjet, og at der er tale om en reel leasingaftale, vurderer Motorstyrelsen, at sådanne leasingaftaler for passive periode indgår som en del af vurderingsgrundlaget for, om disse betingelser er opfyldt. Passive leasingaftaler skal derfor opbevares af leasinggiver som dokumentation og vedlægges ansøgning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, såfremt den passive leasingaftale er indgået på dette tidspunkt.

Registrerede virksomheder - mulighed for at selvangive forholdsmæssig registreringsafgift

Se afsnit I.A.1.9 om registrerede virksomheder.

Motorstyrelsen kan efter anmodning give en leasinggiver tilladelse til selv at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer. Leasinggiver vil herefter kunne angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer uden, at der skal søges om tilladelse for hvert enkelt leasingkøretøj.

En tilladelse til at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer giver også leasinggiver mulighed for at forlænge leasingperioden, foretage debitorskifte, angive værditabsberegning for leasingskøretøjet, og angive restafgift.

Ansøgningen om tilladelse efter stk. 1, med tilhørende bilag skal være på dansk eller vedlagt en certificeret oversættelse til dansk. Ansøgningen med tilhørende bilag kan indleveres digitalt.

Se REGAL § 3 b, stk. 14 og 15. Se endvidere leasingbekendtgørelsens § 7.

Betingelser for tilladelse til at selvangive forholdsmæssig afgift

En tilladelse til at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer forudsætter, at leasinggiver har en tilslutningsaftale til Motorregistret, og at leasinggiver er en registreret virksomhed, jf.  REGAL §§ 14-15.

Hvis der er rimelig grund til at antage, at der er fare for misbrug af ordningen, vil anmodningen om tilladelse blive afslået. I den forbindelse lægges særligt vægt på, om leasinggivers håndtering af leasingaftalerne er tilrettelagt på en sådan måde, at det ud fra hensynet til Skatteforvaltningens kontrol og til at sikre leasingaftalernes realitet skønnes, at leasinggivers virksomhed er egnet til selv at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer.

Ved behandlingen af ansøgningen, kan Motorstyrelsen bede om supplerende oplysninger fra virksomheden.

En tilladelse til, at en leasinggiver selv kan angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer efter REGAL § 14, bortfalder som følge af leasinggiverens misbrug af ordningen, eller hvis leasinggiver ikke længere opfylder betingelserne for at indgå i ordningen.

Motorstyrelsen kan fastsætte særlige vilkår for en tilladelse til, at en leasinggiver selv kan angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer, herunder om

• overholdelse af Motorstyrelsens procedurer for anvendelse af ordningen og for brugen af Motorregistret,
• om opbevaring af nærmere angivne oplysninger af betydning for tilladelsen
• om pligten til at meddele kontaktoplysninger på virksomheden, samt om
• indsendelse af månedsregnskaber.

Skatteforvaltningen kan med øjeblikkelig virkning tilbagekalde eller suspendere en tilladelse til, at en leasinggiver selv kan angive forholdsmæssig registreringsafgift, hvis der er rimelig grund til at antage, at der er fare for misbrug af ordningen. I denne forbindelse lægges særligt vægt på, om leasingvirksomheden har udvist en adfærd, så det ud fra hensynet til Skatteforvaltningens kontrol og til at sikre leasingforholdets realitet skønnes, at leasinggivers virksomhed ikke længere er egnet til selv at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer.

Skatteforvaltningen kan ved en manglende efterlevelse af et eller flere vilkår for tilladelsen med øjeblikkelig virkning tilbagekalde eller suspendere leasinggivers tilladelse til selv at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer.

Se leasingbekendtgørelsens § 10.

Godkendelse af standardaftaler

En leasinggiver, der har fået tilladelse til at angive forholdsmæssig registreringsafgift, kan alene angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer i henhold til en leasingaftale, hvis aftalevilkår er identiske med aftalevilkårene i en godkendt standardaftale.

Leasinggiveren kan få godkendt flere forskellige standardaftaler.

Ved anmodning om godkendelse af standardaftaler, er det leasinggivers ansvar, at alle relevante oplysninger fremlægges for Motorstyrelsen. Motorstyrelsen kan kræve supplerende oplysninger til brug for godkendelsen.

Der kan i en godkendt standardaftale foretages de ændringer, der er opregnet i REGAL § 3 b, stk. 8, nr. 1-5, som ændret ved lov 1126 af 19. november 2019 uden krav om en fornyet godkendelse af standardaftalen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis der foretages en sådan ændring, skal en nærmere beskrivelse af ændringen og dens konsekvenser for standardaftalens økonomiske vilkår forelægges for Motorstyrelsen efter anmodning.

Motorstyrelsen kan afslå at godkende en standardaftale, hvis der er rimelig grund til at antage, at standardaftalen ikke egner sig til at danne grundlag for, at leasinggiveren selv kan angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer. I denne forbindelse lægges særligt vægt på, om standardaftalen indeholder klart afgrænsede vilkår, og at standardaftalen ikke indeholder vilkår om en købepligt og/eller køberet.

En standardaftale skal til enhver tid opfylde betingelserne for at opnå tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift i REGAL § 3 b. Hvis en standardaftale ikke længere opfylder disse betingelser, kan standardaftalen ikke anvendes til angivelse af forholdsmæssig registreringsafgift.

Situationer, hvor der ikke kan selvangives forholdsmæssig registreringsafgift

Leasinggiver kan ikke selvangive forholdsmæssig registreringsafgift, hvis:

• aftalevilkårene i leasingaftalen afviger fra de aftalevilkår, som er fastlagt i en godkendt standardaftale.
• leasingtagers egenfinansiering efter leasingaftalen udgør mere end 30 pct. af leasinggivers investering i leasingkøretøjet.
• køretøjet er en brugt bus eller autocamper, eller hvis der er tale om et veterankøretøj.

Som anført ovenfor er det et krav, at en leasingaftale indgået med en registreret leasingvirksomhed (selvangiver) er indgået på identiske vilkår som i den godkendte standardleasingaftale. En leasingaftale kan dog være indgået på vilkår, der ikke er identiske med vilkårene i den godkendte standardleasingaftale, fx fordi der er tilføjet flere vilkår eller omformuleret vilkår. Sådanne tilføjelser eller omformulerede vilkår, vil ikke have afgiftsmæssige konsekvenser, hvis de ikke giver anledning til at anfægte leasingaftalens realitet og ikke har betydning for afgiftsberegningen. Se SKM2020.395.LSR, hvor der også henvises til SKM2018.77.HR.

Hvis Motorstyrelsen afslår at godkende en standardaftale, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at aftalen ikke vil kunne godkendes som en konkret leasingaftale.

Hvis egenfinansieringen i en leasingaftale, der er baseret på en godkendt standardleasingaftale, overstiger 30 %, og der i øvrigt er tale om en reel leasingaftale, vil dette ikke medføre, at tilladelsen til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift bortfalder. Egenfinansieringen har ikke betydning for afgiftsberegningen. Se SKM2020.395.LSR, hvor der henvises til SKM2018.77.HR.

Eksportgodtgørelse

Der er en generel mulighed for at få godtgjort den registreringsafgift, som er indeholdt i køretøjer, der eksporteres. Afgiftsgodtgørelsen kan ikke overstige den registreringsafgift, som oprinde­ligt er betalt, med fradrag af 15 pct. Se REGAL § 7 b, stk. 5, og afsnit I.A.1.6.

For leasingkøretøjer kan der kun udbetales eksportgodtgørelse, hvis køretøjet på et senere tidspunkt er blevet afgiftsberigtiget på normal vis efter REGAL §§ 4-5 c.

Hvis der kun er betalt den forholdsmæssige afgift efter REGAL § 3 b , kan der ikke udbetales eksportgodtgørelse, idet køretøjet ikke anses for at være afgiftsberigtiget på normal vis efter REGAL §§ 4-5 c, hvilket er en forudsætning for at udbetale eksportgodtgørelse. Se REGAL § 7 b.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2019.542.HR	Sagen angik dels om en leasingaftale opfyldte betingelserne i REGAL § 3 b og om hæftelse i REGAL § 20. Se SKM2018.412.ØLR nedenfor.	Stadfæstelse af SKM2018.412.ØLR
SKM2018.77.HR	Et leasingselskab havde leaset en bil til en person og havde i den forbindelse indhentet SKATs tilladelse til at betale forholdsmæssig registreringsafgift af bilen. Efter opnåelse af tilladelsen havde selskabet fortaget en række ændringer i leasingaftalen. Da ændringerne ikke var godkendt af SKAT, anså SKAT tilladelsen for bortfaldet og opkrævede fuld registreringsafgift af leasingselskabet. Ændringerne af leasingaftalen havde ikke betydning for hverken beregningen af den forholdsmæssige registreringsafgift eller aftalens realitet. Højesteret vurderede herefter, at der ikke var hjemmel i registreringsafgiftsloven til at anse tilladelsen til forholdsmæssig registreringsafgift for bortfaldet og frifandt derfor leasingselskabet.	Se SKM2019.455.MOTORST. Dommen ændrer SKM2017.245.VLR.
Landsretsdomme
SKM2022.15.ØLR	Sagen, der var indbragt for domstolene af Skatteministeriet, angik, om den beregningsmetode, som SKAT (nu Motorstyrelsen) havde anvendt ved genberegning af et dansk leasingselskabs afgiftsdifferencekrav (værditabsberegning) vedrørende en række brugte leasingkøretøjer, var i overensstemmelse med overgangsbestemmelsen i lov nr. 1892 af 29. december 2015, § 2, stk. 5, jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 3 b, stk. 7, og hvis dette var tilfældet, om beregningsmetoden var i strid med TEUF artikel 56. Landsretten fandt, at den af SKAT anvendte beregningsmetode var i overensstemmelse med loven, og at metoden ikke var i strid med den påberåbte direktivbestemmelse. Landsretten fandt, at der foreligger en tilpasning af reglerne til EU-retten. Landsretten henviste videre til, at det var ubestridt, at de omhandlede leasingaftaler ikke indeholdt et grænseoverskridende element, og at da ordlyden i overgangsbestemmelsen i 2015-ændringslovens § 2, stk. 5, var klar, kunne bestemmelsen, uanset om den måtte være i strid med TEUF artikel 56, i denne situation ikke fortolkes imod sin ordlyd, jf. UfR 2006.1058 H. Landsretten tilføjede, at selv hvis TEUF artikel 56 måtte finde anvendelse, var beregningsmetoden imidlertid ikke i strid med denne bestemmelse, da der ikke forelå en forskelsbehandling mellem de udenlandske og danske leasingselskaber, og da beregningsmetoden desuden sikrede, at den forholdsmæssige registreringsafgift var proportional med den periode, hvor leasingkøretøjerne havde været anvendt her i landet.
SKM2020.66.ØLR	Sagen angik fristen for ansøgning om værditabsberegning efter REGAL § 3 b, stk. 7 (nugældende REGAL § 3 b, stk. 9). Skatteforvaltningen havde afvist et antal ansøgninger om værditabsberegninger fra en leasinggiver vedrørende flere leasingaftaler, idet ansøgningerne blev modtaget for sent i forhold til ansøgningsfristen på en arbejdsdag, jf. administrativ praksis. Østre landsret fandt, at der ikke ved lovgivningen var fastsat en særskilt frist for ansøgning i henhold til REGAL § 3 b, stk. 7, der fraviger fristen i SFL § 31, stk. 2, på 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om afgiftsgodtgørelse tidligst kunne rejses, dvs. fra leasingaftalens ophør. Der er dermed ikke hjemmel i REGAL § 3 b, stk. 7, til at afvise en ansøgning om tilbagebetaling af registreringsafgift med henvisning til en ansøgningsfrist på én arbejdsdag fra leasingaftalens ophør eller i "umiddelbar tilknytning til leasingkontraktens afbrydelse". Da 3 års-fristen for ingen af de i sagen omhandlede leasingaftaler var udløbet på ansøgningstidspunktet, var der således ikke hjemmel i REGAL § 3 b, stk. 7, til at afvise ansøgningerne med henvisning til overskridelse af ansøgningsfristen.	Motorstyrelsen udsender senere et styresignal om denne praksisændring.
SKM2018.412.ØLR	Sagen handlede om, hvorvidt en leasingtager skulle hæfte for betaling af køretøjets fulde registreringsafgift. Østre Landsret fandt det godtgjort, at leasingforholdet var uden realitet, og at ejendomsretten til køretøjet ikke reelt blev overdraget til leasingvirksomheden. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke var udarbejdet en købsaftale, at købesummen ikke var betalt og på vilkårene i leasingaftalen, hvorefter leasingvirksomheden ikke havde nogen økonomisk risiko. Landsretten lagde desuden vægt på, at leasingtageren i det hele havde optrådt som ejer af køretøjet, herunder foretaget istandsættelse af køretøjet, ligesom han ikke har villet aflevere køretøjet til SKAT, selv om det var beslaglagt. På den baggrund fandt landsretten det godtgjort, at leasingtageren var klar over, at bilen ikke reelt tilhørte leasingvirksomheden, og at der ikke var tale om et reelt leasingforhold. Leasingtageren havde derfor viden om, at der ikke var betalt den korrekte registreringsafgift af køretøjet, og han hæftede derfor for den fulde afgift.	Se SKM2019.542.HR
SKM2017.245.VLR	SKAT havde godkendt en aftale om forholdsmæssig betaling af registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b (leasing). Efter godkendelsen ændrede parterne kontraktens angivelse af købspris, skønnet restværdi og leasingydelse for køretøjet. Leasingtager benyttede fortsat køretøjet. Efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 6, skal nummerpladerne afleveres og køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret, hvis leasingkontrakten ændres. Det var ubestridt, at de foretagne ændringer hverken havde betydning for opgørelsen af den forholdsmæssige registreringsafgift, som umiddelbart skulle svares til SKAT, eller for SKATs fastsættelse af køretøjets almindelige registreringsafgift. Det var også ubestridt, at SKAT ville have godkendt kontrakten, hvis de nævnte ændringer allerede fra starten havde været en del af kontrakten, og at SKAT ville have godkendt en ny kontrakt med nævnte ændringer, hvis en sådan var forelagt SKAT. SKAT traf afgørelse om, at der skulle svares fuld registreringsafgift grundet ændringerne. Landsskatteretten fandt med dissens derimod, at der ikke kunne opkræves registreringsafgift i denne situation. Ministeriet indbragte sagen for domstolene, og sagen blev grundet sin principielle karakter henvist til landsretten i 1. instans. Landsretten gav ministeriet medhold. Herved udtalte landsretten bl.a., at der under hensyn til lovens klare ordlyd og lovens forarbejder ikke er holdepunkter for at antage, at der - bortset fra de særlige tilfælde nævnt i § 3 b, stk. 6 - er adgang til at foretage ændringer i leasingkontrakten, uden at det fører til, at nummerpladerne skal afleveres, og køretøjet skal afmeldes. På den baggrund fandt landsretten, at tilladelse til forholdsmæssig registreringsafgift var bortfaldet, og der skulle svares fuld registreringsafgift. Landsretten bemærkede desuden, at der ikke var grundlag for at statuere, at opkrævningen af registreringsafgiften ville være i strid med EU-retten.	Dommen er ændret af Højesteret - SKM2018.77.HR
SKM2015.430.ØLR	Østre Landsret afsagde kendelse om at forelægge en række principielle spørgsmål for EU-domstolen: Spørgsmålene vedrører to fællesbehandlede sager, der verserer for landsretten. Hovedspørgsmålet i den ene sag er, om sagsøgerne (A med bopæl i Danmark og det i Tyskland hjemmehørende selskab H1 GmbH, herefter H1) havde krav på, at A som leasingtager af en af selskabet udleaset Bentley kunne tage det omhandlede køretøj i brug med det samme mod indbetaling af den af sagsøgerne beregnede forholdsmæssige registreringsafgift af køretøjet, mens sagsøgerne afventede de danske afgiftsmyndigheders (SKATs) behandling af en ansøgning af 9. juni 2010 om afgiftsberigtigelse af køretøjet efter registreringsafgiftslovens § 3 b. Landsretten bestemte at forelægge følgende præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen 1. Er det i overensstemmelse med EU-retten, herunder TEUF artikel 56, at et køretøj, som er omfattet af en leasingaftale mellem et leasingselskab hjemhørende i en medlemsstat og en leasingtager bosat eller hjemhørende i en anden medlemsstat, som udgangspunkt (jf. nedenfor under spørgsmål 2) ikke kan tages i brug på den sidstnævnte medlemsstats vejnet, mens myndighederne behandler en ansøgning om tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift af køretøjet for den periode, som køretøjet ønskes benyttet i medlemsstaten? 2. Er det foreneligt med EU-retten, herunder TEUF artikel 56, at en national foranstaltning som forudsætning for indregistrering/forholdsmæssig afgiftsberigtigelse af et køretøj til kun midlertidig og ikke varig anvendelse kræver forhåndsgodkendelse eller indebærer, at (i)    myndighederne som forudsætning for øjeblikkelig ibrugtagning kræver hele den danske registreringsafgift betalt, og at forskellen mellem den fulde afgift og den beregnede forholdsmæssige afgift tilbagebetales med renter, såfremt tilladelsen efterfølgende meddeles, og/eller at (ii) myndighederne som forudsætning for øjeblikkelig ibrugtagning kræver hele registreringsafgiften betalt, og denne ikke reguleres, og det overskydende ikke tilbagebetales, når den midlertidige anvendelse ophører, såfremt tilladelsen ikke meddeles?
SKM2011.512.ØLR	Sagsøgeren, der har hjemsted i et andet EU-land og er udbyder af leasingbiler, gjorde gældende, at beregningen af forholdsmæssig registreringsafgift i henhold til den dagældende registreringsafgiftslovs § 3 b, stk. 2, udgjorde en restriktion i strid med TEUF artikel 56. Sagsøgeren gjorde endvidere gældende, at betaling af omkostningsudligningstillæg efter samme bestemmelse var i strid med TEUF artiklerne 56 og 110. Sagsøgeren påstod i forlængelse heraf, at Skatteministeriet skulle tilbagebetale de opkrævede beløb vedrørende den konkrete leasingbil.  Landsretten fandt, at TEUF artikel 110 ikke var relevant i denne situation. Landsretten fastslog herefter, at den dagældende registreringsafgiftslovs § 3 b , stk. 2, måtte anses for at være i strid med TEUF artikel 56 i de tilfælde, hvor anvendelsen af bestemmelsen samlet medførte en konkret afgiftsmæssig forskelsbehandling. På baggrund af et af Skatteministeriet fremlagt hjælpebilag fandt retten, at afgiftsberegningen på baggrund af den dagældende registreringsafgiftslov § 3 b, stk. 2, samlet set konkret havde medført en økonomisk fordel for sagsøgeren i forhold til en sammenlignelig dansk-baseret leasinggiver. Retten lagde vedrørende omkostningsudligningstillægget vægt på, at sagsøgerens tab i forhold til en sammenlignelig dansk-baseret leasinggiver var mindre end den økonomiske fordel ved beregningen af den forholdsmæssige registreringsafgift. Retten fandt herefter, at sagsøgeren ikke konkret var blevet udsat for en restriktion i strid med TEUF artikel 56.	Registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 2 (dagældende) Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 56.
Byretsdomme
►SKM2022.563.BR◄	►Sagen angik, om selskabet hæftede for betaling af yderligere registreringsafgift af otte biler, jf. registreringsafgiftslovens § 17, stk. 1. De omhandlede biler var afgiftsberigtiget på baggrund af "mindstebeskatningsprisen", der svarede til importprisen tillagt en mindsteavance på 9 %.  Selskabet havde indgået leasingaftaler med en af selskabets autoriserede forhandlere. Den autoriserede forhandler indgik samtidig hermed leasingaftaler med slutbrugere. Retten fandt, at leasingforholdet mellem den autoriserede forhandler og "leasingtagerne" reelt var maskerede salgsaftaler. Bilerne kunne derfor ikke have været afgiftsberigtiget til "mindstebeskatningsprisen". Selskabet hæftede på den baggrund for betaling af yderligere afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 17, stk. 1. Retten fandt desuden, at der ved beregning af registreringsafgiftskravet skulle tages udgangspunkt i listepriser anmeldt af importøren, da disse priser måtte antages at give det mest retvisende billede af bilernes nyvognspriser umiddelbart før eller på tidspunktet for bilernes 1. indregistrering. Idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, blev Skatteministeriets frifindelsespåstand taget til følge. ◄
SKM2021.310.BR	Retten fandt, at leasingforholdet var uden realitet, og at ejendomsretten til køretøjet ikke reelt blev overdraget til leasingvirksomheden. På baggrund af sagens omstændigheder fandt retten, at leasingtageren indgik leasingaftalen med viden om, at der ikke blev betalt korrekt registreringsafgift af køretøjet. Leasingtageren hæftede derfor for afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.
SKM2020.447.BR	Retten fandt, at leasingforholdet var uden realitet, og at ejendomsretten til køretøjet ikke reelt blev overdraget til leasingvirksomheden.  Retten fandt derfor, at leasingtageren ikke kunne være i god tro om, at der blev betalt korrekt registreringsafgift af køretøjet i forbindelse med leasingaftalens indgåelse. Leasingtageren hæftede derfor for afgiften, jf. REGAL § 20, stk. 5. Skatteministeriet fik på den baggrund medhold i sin betalingspåstand.
SKM2020.347.BR	Retten fandt, at leasingforholdet var uden realitet, og at ejendomsretten til køretøjet ikke reelt blev overdraget til leasingvirksomheden. Retten fandt derfor, at leasingtageren ikke kunne være i god tro om, at der blev betalt korrekt registreringsafgift af køretøjet i forbindelse med leasingaftalens indgåelse. Leasingtageren hæftede derfor for afgiften af køretøjet, jf. REGAL § 20, stk. 5. På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.
SKM2018.88.BR	Sagen angik leasingkøretøjer, hvor leasingkontrakten blev afbrudt før leasingperiodens udløb. Leasingselskabet havde ansøgt SKAT om værdiansættelse af de omhandlede leasingkøretøjer og regulering af den betalte afgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 7. SKAT havde nægtet at imødekomme den af leasingselskabet indsendte ansøgning, da ansøgningen for alle køretøjernes vedkommende var indgivet for sent. Ansøgningen var indgivet mellem 5 måneder og 2 år efter de enkelte ophørstidspunkter for leasingkontrakterne. Retten bemærkede, at uanset at en vurdering af den residuale afgift kan medføre tilbagebetaling af registreringsafgift, hvis det viser sig, at der oprindeligt er betalt for meget, er der ikke ved ordningen tale om en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af allerede betalt afgift, for hvilke der i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, gælder en 3-årig frist. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er således ikke til hinder for, at der fastsættes en kortere frist for indsendelse af ansøgning i henhold til registreringsafgiftslovens§ 3 b, stk. 7. Retten bemærkede videre, at det følger af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 7, at det er køretøjets aktuelle værdi efter § 10 på det tidspunkt, hvor leasingkontrakten afbrydes eller køretøjet udgår af ordningen, der danner grundlag for beregningen. Efter § 10, stk. 1, 2. pkt., fastsættes prisen for brugte køretøjer efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres. Efter ordlyden af bestemmelsen i § 3 b, stk. 7, og dennes sammenhæng med bestemmelsen i § 10, samt henset til formålet med ordningen med forholdsmæssig betaling af registreringsafgift og til de hensyn, der ligger til grund for SKATs mulighed for at vurdere køretøjerne, fandt retten, at bestemmelsen i § 3 b, stk. 7, må fortolkes således, at ansøgningen skal indleveres samtidig med, at køretøjet udgår af ordningen. Retten tilføjede, at dette også følger af SKATs praksis, hvorefter ansøgning i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 7, skal indgives senest 1 arbejdsdag efter leasingkontraktens ophør, ligesom der udtrykkeligt var gjort opmærksom på fristen i leasingselskabets storkundeaftale med SKAT. SKAT havde endvidere på leasingselskabets forespørgsel oplyst om fristen kort efter indgåelsen af storkundeaftalen. Retten bemærkede videre, at leasingselskabet ikke havde krav på "eksportgodtgørelse" af køretøjerne efter registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, eftersom køretøjerne havde været afgiftsberigtiget med forholdsmæssig afgift efter undtagelsesreglen i lovens § 3 b og ikke med fuld afgift efter lovens almindelige regler (§ 4 m.fl.), hvortil § 7 b, stk. 1, henviser. Leasingselskabet kunne ikke støtte ret på et tidligere udsagn i Punktafgiftsvejledningen og senere Den juridiske vejledning om, at der "principielt" kunne udbetales godtgørelse af afgift efter § 7 b af leasingkøretøjer afgiftsberigtiget efter § 3 b, eftersom dette udsagn var i åbenbar strid med loven.	Se nu Østre landsrets dom, SKM2020.66.ØLR
SKM2017.546.BR	Sagen angik et leasingselskab, som havde en såkaldt storkundeaftale med SKAT. Selskabet havde ikke overholdt kravet ifølge bilaget til aftalen om, at der skulle ske elektronisk annullering af afbrudte leasingkontrakter i DMR, når selskabet anmodede om tilbagebetaling af for meget betalt afgift af det pågældende leasingkøretøj i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 6. Annullering af afbrudte leasingkontrakter kunne fra og med etableringen af DMR pr. 7. juni 2012 alene ske i DMR og ikke længere via de "manuelle" månedsangivelser af afgiften. Leasingselskabet havde ubestridt ikke foretaget elektronisk annullering af leasingkontrakterne, men havde fortsat efter indførelsen af DMR givet SKAT meddelelse om annulleringen ved manuelle rettelser på sine månedsangivelser. SKAT havde efteropkrævet et beløb på ca. 3 mio. kr., som var opstået i en periode på ca. 1 år som restance på leasingselskabets afgiftsregnskab med SKAT som følge af den manglende systemmæssige annullering af igangværende leasingkontrakter i DMR. Leasingselskabet påstod det efteropkrævede beløb tilbagebetalt. Til støtte herfor gjorde selskabet i første række gældende, at selskabet havde givet SKAT meddelelse om afbrydelserne af kontrakterne via månedsangivelserne, og at selskabet derfor materielt havde krav på ved sine månedlige angivelser af afgift at kunne modregne for meget betalt afgift af afbrudte leasingkontrakter i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 6. Selskabet gjorde gældende, at SKATs krav om annullering i DMR ikke havde hjemmel. I anden række påberåbte selskabet sig, at SKAT konkret over for selskabet havde accepteret, at selskabet kunne fortsætte med at give meddelelse om afbrudte leasingkontrakter ved manuelle rettelser på månedsangivelserne, og at SKAT i øvrigt også havde givet andre leasingselskaber lov til at foretage manuelle rettelser af månedsregnskaberne ved afbrydelse af leasingkontrakter. Retten gav Skatteministeriet medhold i, at SKATs krav om, at der skulle ske annullering af afbrudte leasingkontrakter i DMR, havde hjemmel i registreringsafgiftslovens § 3 b. Videre bemærkede retten, at leasingselskabet som udgangspunkt var bundet til at følge kravet om elektronisk annullering, der klart fremgik af bilaget til storkundeaftalen. Retten lagde dog efter bevisførelsen til grund, at stort set samtlige leasingselskaber i perioden efter indførelsen af DMR, bl.a. som følge af systemfejl, havde vanskeligheder med de nye procedurer. Retten lagde videre vægt på det konkrete forløb i sagen, herunder at selskabets dialog med SKAT i en længere periode fra indførelsen af DMR, havde ført til, at kravet var akkumuleret. Retten lagde endelig efter bevisførelsen navnlig efter forklaringen fra en medarbejder i SKAT Motor, som særligt havde varetaget storkundeordningen og storkundernes overholdelse af procedurerne i det nye DMR - til grund, at SKAT i andre tilfælde i overgangsperioden efter indførelsen af det nye system tillod rettelse på baggrund af månedsangivelser ved afbrydelse af leasingkontrakter. Under de foreliggende omstændigheder burde SKAT efter rettens opfattelse også have tilladt sådanne rettelser for så vidt angik det omhandlede leasingselskab. Retten gav derfor selskabet medhold i tilbagebetalingskravet.
Landsskatteretskendelser
SKM2022.220.LSR	Sagen angik, hvorvidt et leasingselskab opfyldte betingelserne for at indregistrere tre køretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift særligt ift. modregning af førstegangsydelse i købesummen for køretøjerne, jf. REGAL § 3 b. Leasingarrangementet for de tre køretøjer var indrettet således, at leasingselskabet havde aftalt med forhandlerne af de tre køretøjer, at leasingselskabet ved betaling af købesummen for køretøjerne var berettiget til at modregne førstegangsydelsen og den første månedlige ydelse, som leasingtagerne skulle betale i henhold til leasingaftalen med leasingselskabet. Den aftalte modregning blev foretaget, og sagen angik herefter, om leasingselskabet havde dokumenteret, at leasingtagerne rent faktisk havde betalt førstegangsydelsen og den første månedlige ydelse til forhandlerne. Landsskatteretten fandt, at Motorstyrelsen som led i den almindelige adgang til at føre kontrol med leasingforhold har adgang til at kræve dokumentation for, at der er sket betaling i henhold til indgåede leasingaftaler, og at det har afgørende betydning for, om leasingaftalerne kan anses for reelle, at der rent faktisk sker betaling af de ydelser, som leasingtager skal erlægge i henhold til leasingaftalerne. Herefter fandt Landsskatteretten, at leasingselskabet ikke havde fremlagt dokumentation for, at leasingtagerne rent faktisk havde betalt førstegangsydelserne og de første leasingydelser til forhandlerne af køretøjerne, således at leasingselskabet havde været berettiget til at modregne førstegangsydelserne og de første leasingydelser i købesummen for køretøjerne. Landsskatteretten fandt derfor, at der ikke var sket betaling af førstegangsydelserne og de første leasingydelser til leasingselskabet. Under henvisning til, at der således ikke var sket betaling af førstegangsydelserne og de første leasingydelser, fandt Landsskatteretten, at der ikke var tale om reelle leasingaftaler, der opfyldte betingelserne for indregistrering af køretøjerne på forholdsmæssig registreringsafgift, jf. REGAL § 3 b. Landsskatteretten stadfæstede derfor Motorstyrelsens afgørelse.
SKM2021.256.LSR	Sagen angik 13 køretøjer, der var indregistreret på forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3 b. For så vidt angår 11 af køretøjerne fandt Landsskatteretten, at ændringerne af leasingaftalerne ikke havde betydning for beregningen af registreringsafgiften eller for, om tilladelserne ville være meddelt, hvormed der ikke var grundlag for at opkræve fuld registreringsafgift af disse køretøjer. Med hensyn til de resterende to køretøjer fandt Landsskatteretten, at leasingaftalerne var indgået på vilkår, som ikke kunne anses for begrundet i sædvanlige forretningsmæssige og driftsmæssige hensyn, men alene kunne begrundes med, at der var tale om interesseforbundne parter. Landsskatteretten fandt herefter, at leasingaftalerne ikke var indgået med det formål at tjene penge til leasingselskabet og med ønsket om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital med den konsekvens, at leasingselskabet ikke blev anset for at drive erhvervsmæssig leasingvirksomhed vedrørende disse to køretøjer. Dermed var en grundlæggende betingelse for at anvende registreringsafgiftslovens § 3 b ikke opfyldt, og leasingselskabet blev derfor opkrævet fuld registreringsafgift af disse to køretøjer.
SKM2020.468.LSR	Landsskatteretten fandt, at der for 8 køretøjers vedkommende var tale om køb maskeret som leasingaftaler, hvor formålet var at opnå besparelse i betaling af registreringsafgiften. Da der var tale om køb maskeret som leasingarrangementer, hvor køretøjerne havde været solgt til priser under markedsniveau, fandt Landsskatteretten, at køretøjernes faktiske salgspriser ikke kunne danne grundlag for afgiftsberegningen, idet de faktiske salgspriser ikke var udtryk for reelle og sædvanlige priser for tilsvarende køretøjer. Ved beregning af registreringsafgift for de pågældende køretøjer skulle der derfor tages udgangspunkt i køretøjets almindelige pris på baggrund af listepriser (nyvognspriser) for tilsvarende køretøjer i henhold til bestemmelsen i REGAL § 9.	Kendelsen er indbragt for domstolene
SKM2020.395.LSR	Et selskab drev bl.a. virksomhed med leasing af køretøjer. I forbindelse hermed havde selskabet indgået en storkundeaftale med SKAT vedrørende indregistrering af leasingkøretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift efter REGAL § 3 b. Storkundeaftalen gav leasingselskabet mulighed for selv at beregne den forholdsmæssige registreringsafgift. SKAT foretog kontrol i selskabet og opkrævede i forbindelse hermed fuld registreringsafgift for 16 køretøjer, som selskabet havde afregnet forholdsmæssig registreringsafgift efter REGAL § 3 b. SKAT begrundede dette med, at leasingkontrakterne for de 16 køretøjer fraveg den standardleasingkontrakt, som selskabet havde fået godkendt i forbindelse med indgåelsen af storkundeaftalen med SKAT. Fravigelserne af standardleasingkontrakten bestod bl.a. i, at egenfinansieringen oversteg 30 %, at leasingkontrakterne indeholdt tilføjelser, som ikke var godkendt af SKAT, og at selskabet havde opsagt leasingaftalerne uden for ét af de i storkundeaftalen godkendte vilkår. Landsskatteretten fandt under henvisning til SKM2018.77.HR og på baggrund af en konkret vurdering af hvert enkelt køretøj, at der ikke var grundlag for at opkræve fuld registreringsafgift for de 16 køretøjer.
SKM2017.273.LSR	Da en klager måtte anses for at have positiv viden om, at der ikke var tale om et reelt leasingforhold, fandtes han at hæfte for registreringsafgiften jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.
SKM2017.65.SANST	Skatteankestyrelsen stadfæstede SKATs afslag på selskabets ansøgning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for leasingperioden efter registreringsafgiftslovens § 3b, idet selskabet ikke fandtes at have etableret leasingvirksomhed eller øvrig virksomhed.
SKM2013.192.LSR	Efter den fremlagte faktura blev det lagt til grund, at denne pris udgjorde markedsprisen. Da selskabet desuden ved aftalen fik en rimelig forrentning af den investerede kapital, var der ikke grundlag for at anse leasingkontrakten for indgået på ikke-markedsmæssige vilkår. Da aftalen imidlertid ikke var dateret, og da det ikke fremgik af leasingaftalen, hvilke brugere der var af den omhandlede bil, ansås betingelserne for tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift ikke for opfyldt.	Registreringsafgiftsloven § 3b
SKM2012.527.LSR	Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på et selskabs ansøgning om tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3b, idet selskabet ikke ansås for at have etableret en leasingvirksomhed, og den pågældende leasingaftale ikke ansås for indgået på markedsmæssige vilkår. Klager nedlagde påstand om, at aftalen i sin helhed tidligere var godkendt af SKAT med samme leasingydelse som ville have været gældende under forlængelsen, at et selskab pr. definition er erhvervsdrivende, og at selskabets leasing til interesseforbundne parter måtte anses for at være uden betydning. Landsskatteretten anså, at selskabet ved indgåelse af leasingaftaler med selskabets eneaktionær, hans samlever og hans mor ikke havde etableret en leasingvirksomhed. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 16. november 2011, offentliggjort i SKM2012.103.LSR.  Landsskatteretten anførte derudover, at det forhold at SKAT tidligere havde givet selskabet tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift ikke skabte en retsbeskyttet forventning om, at senere ansøgninger om periodeforlængelser ville blive imødekommet. Dette skyldtes blandt andet, at det må være forudsat, at den forlængede leasingaftale opfylder betingelserne for betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, som de fremgår af registreringsafgiftslovens § 3b og styresignalet. En tilkendegivelse fra SKAT skal have haft indflydelse på eller motiveret skatteyderens handlinger for at kunne føre til en retsbeskyttet forventning.	Registreringsafgiftsloven § 3b
SKM2012.103.LSR	SKAT gav afslag på anmodning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, idet aftalen ikke ansås at være indgået på markedsmæssige vilkår. Aftalen var indgået mellem selskaber, hvor interesseforbundne personer optrådte som ejere og/eller bestyrelsesmedlemmer. Klager nedlagde påstand om, at leasingaftalen var indgået på sædvanlige markedsvilkår, at det ikke var et sædvanligt og ufravigeligt krav til en leasingaftale, at der betales et depositum eller en engangsydelse, og at personsammenfaldet var irrelevant. Klager anførte desuden, at leasingaftalen ville tilføre et tilstrækkeligt overskud til lønsom drift, når virksomheden blev udvidet med et større antal biler. Landskatteretten anså at selskabet ved indgåelse af aftalen ikke havde etableret en leasingvirksomhed. Der blev blandt andet lagt vægt på, at der i situationer, hvor leasingaftalen er indgået mellem interesseforbundne parter, må stilles skærpede krav til dokumentationen for, at aftalen er indgået på normale forretningsmæssige vilkår, at virksomheden foretager leasingaktiviteten med det formål at tjene penge til virksomheden, og at driften er begrundet i sædvanlige forretningsmæssige og driftsmæssige hensyn, herunder ønsket om en rimelig forrentning af den investerede kapital. Landskatteretten bemærkede også, at det ikke var godtgjort, at det egentlige formål med de indgåede aftaler ikke har været at opnå besparelse i registreringsafgiften.	Registreringsafgiftsloven § 3b
SKM2012.86.LSR	SKAT gav afslag på anmodning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, idet det pågældende køretøj allerede var fuldt afgiftsberigtiget. Klager nedlagde påstand om, at den fremsendte leasingkontrakt var identisk i form og indhold i forhold til 3 leasingkontrakter, som SKAT havde godkendt (hvorfor denne kontrakt således også forventedes godkendt), at den fulde afgift udelukkende blev betalt, fordi selskabet ikke længere kunne afvente SKATs sagsbehandling, og mod berettiget forventning om at få afgiften tilbagebetalt i forbindelse med godkendelse, samt at der ikke var tale om en ny ansøgning, men om en korrektion til den kontrakt SKAT efter indbetaling af den fulde afgift havde meddelt afslag. Landsskatteretten anså selskabets senest indsendte ansøgning for at være en ny ansøgning indgivet efter betaling af den fulde afgift og bemærkede, at der i registreringsafgiftsloven ikke er hjemmel til tilbagebetaling af den fulde registreringsafgift i en sådan situation.	Registreringsafgiftsloven § 3b
Bindende svar fra Skatterådet
SKM2010.429.SR	Skatterådet har udstedt et bindende svar, hvoraf det fremgår, at når et leasingforhold er indgået mellem ikke uafhængige parter, stilles der skærpede krav til dokumentationen. Aftalen skal være på normale forretningsmæssige vilkår, hvor virksomheden foretager leasingaktiviteten med det formål at tjene penge til virksomheden. Herunder at driften er begrundet i sædvanlige forretningsmæssige og driftsmæssige hensyn, herunder ønsket om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital.	Registreringsafgiftsloven § 3b
Skatteforvaltningen
SKM2019.455.MOTORST	Genoptagelse - praksisændring som følge af Højesterets dom SKM2018.77.HR - om ikke godkendte ændringer i en leasingaftale - som er uden betydning for tilladelsen	Registreringsafgiftslovens § 3b
SKM2017.738.SKAT	SKAT præciserer i dette styresignal begreberne køberet og -pligt samt anvisningsret og -pligt i forbindelse med leasing af køretøjer og anvendelse af reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift. Endvidere ændres praksis for så vidt angår leasingselskabers brug af stilstandsperioder.	Registreringsafgiftslovens § 3 b Styresignalet blev indarbejdet i Den juridiske vejledning 2018-1. Styresignalet er ophævet.
SKM2012.358.SKAT	I styresignal SKM2011.27.SKAT af 13. januar 2011 blev betingelserne for at få tilladelse til at betale forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3b præciseret. Formålet med styresignalet var at ændre den hidtidige praksis og samtidig præcisere betingelserne for at anvende reglerne. Meddelelsen beskriver den nuværende praksis efter styresignalet og den vurdering, SKAT foretager af ansøgninger om tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift.	Registreringsafgiftsloven § 3b
SKM2011.27.SKAT	SKAT har i styresignalet præciseret retningslinjerne for SKATs behandling af ansøgninger om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Styresignalet erstatter SKM2010.748.SKAT. Med ændringen lempes krav om oplysninger i selve leasingaftalen. Styresignalet indeholder de vigtigste formelle og materielle krav til en leasingaftale, der kan danne grundlag for en tilladelse efter registreringsafgiftslovens § 3b.	Registreringsafgiftsloven § 3b