Indhold
Dette afsnit handler om reglerne om motorankenævnenes opgaver.
Afsnittet indeholder:
- Saglig kompetence
- Påkendelseskompetence
- Genoptagelse af egne afgørelser.
Saglig kompetence
Hovedregel
Motorankenævnet afgør klager over Skatteforvaltningens afgørelser vedrørende:
- Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter REGAL § 9, stk. 4
- Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter REGAL § 4, stk. 7, § 5, stk. 8, og § 10
- Fastsættelse af godtgørelse efter REGAL § 7 b
- Afslag på anmodning om genoptagelse af afgørelser som nævnt i SFL § 7, nr. 1-3
- Bindende svar, hvis nævnet i øvrigt har kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmålet.
Se SFL § 7.
Se også afsnit A.A.3 om bindende svar.
Undtagelse
Principielle sager.
Principielle sager skal afgøres af Landsskatteretten.
Visiteringen foretages af Skatteankestyrelsen.
Se SFL § 7, stk. 2, og SFL § 35 b.
Påkendelseskompetence
Motorankenævnet kan uanset klagens udformning genoptage den påklagede vurdering i sin helhed. Se SFL § 39 a, stk. 1.
Hvis en klage tilbagekaldes, har et motorankenævn ikke kompetence til at fortsætte klagebehandlingen. Se om tilbagekaldelse BEK nr. 1043 af 22/06/2022 § 13, stk. 1..
Genoptagelse af egne afgørelser
Motorankenævn kan efter anmodning herom genoptage egne afgørelser. Se SFL § 35 g.
Betingelsen for at tillade genoptagelse er som udgangspunkt, at
- der forelægges nye oplysninger
- det skønnes, at oplysningerne ville have medført et væsentligt ændret resultat, hvis de havde foreligget tidligere.
Anmodning om genoptagelse skal som udgangspunkt indgives inden udløbet af fristen i SFL § 32 a. Dette kan dog fraviges, hvis motorankenævnets afgørelse er indbragt for domstolene. I denne situationer kan klageren tilbagekalde sin klage og anmode om genoptagelse hos nævnet, uanset at nævnte frist er overskredet.
Se afsnit A.A.8.3 om fristregler.
Når særlige omstændigheder taler for det, kan motorankenævnet tillade genoptagelse, selv om ovennævnte betingelser ikke er opfyldt.
►Se SFL § 35 g.◄