Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår man kan få bindende svar på de skattemæssige konsekvenser af en allerede foretagen disposition.

Afsnittet indeholder:

• Mulighed for bindende svar vedrørende allerede foretagne dispositioner
• Særligt om bindende svar om genoptagelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Mulighed for bindende svar vedrørende allerede foretagne dispositioner

Muligheden for at anmode om bindende svar omfatter de skattemæssige virkninger af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage eller en disposition, som spørgeren allerede har foretaget uden tidsbegrænsning bagud. Se SFL § 21, stk.1.

Der kan dog ikke gives bindende svar på spørgsmål om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en allerede foretaget disposition. Se SFL § 21, stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. Se SFL § 24, stk. 2.

Det fremgår af forarbejderne i forbindelse med indførelsen af bindende ligningssvar (2002/1 LSF 160), at formålet med bindende svar er at give spørgerne en mulighed for at få en endelig afklaring af de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt eller gennemført disposition, hvilket skaber retssikkerhed gennem øget forudsigelighed i skatteretten.

Dispositioner, der er foretaget, men hvis skattemæssige virkning ikke er indtrådt endnu.

Der er som udgangspunkt mulighed for at få et bindende svar vedrørende en disposition, som en skatteyder har foretaget, men hvor der endnu ikke er indtrådt en mulig skattemæssig virkning. Som eksempel kan nævnes anmodning om bindende svar vedrørende fradrag efter KGL § 14. I disse tilfælde kan dispositionen være foretaget forud for anmodningen, men den mulige skattemæssige konsekvens - nemlig et muligt fradrag - vil først indtræde i forbindelse med et senere retserhvervelsestidspunkt.

Dispositioner, der er foretaget, og hvor skatteyderen endnu ikke har modtaget en afgørelse

Oprindeligt skulle en anmodning om bindende svar, der havde betydning for en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for et indkomstår, indgives senest 1 måned efter udløbet af det pågældende indkomstår. Formålet må ordningen var bl.a. at give skatteyderne et hurtigt svar på, hvorledes Skatteforvaltningen mente, at et bestemt forhold skulle selvangives.

I 2008 blev adgangen til at bede om bindende svar ændret, således at man kunne anmode om bindende svar også senere end en måned efter udløbet af det omhandlede indkomstår.

I disse tilfælde vil en skatteyder således som udgangspunkt kunne få bindende svar på en allerede foretagen disposition.

Eksempel

Hvis en skatteyder i indkomståret 2018 har afholdt en udgift, kan denne i februar 2019 bede om bindende svar på, om denne udgift er fradragsberettiget.

Se nedenfor vedrørende de tilfælde, hvor en skatteyder har modtaget en afgørelse.

Dispositioner, der er foretaget, og hvor skatteyderen har modtaget en afgørelse vedrørende den skattemæssige konsekvens.

I SKM 2016.365.SR havde det daværende SKAT truffet en afgørelse omkring den skattemæssige behandling af nogle aktieoptioner. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en omfattende undersøgelse af skatteyderens forhold. 

Skatteyderen havde bedt om bindende svar vedrørende samme forhold.

Skatterådet fandt, at anmodningen skulle afvises med henvisning til SFL § 24, stk. 2, da SKAT havde truffet afgørelse vedrørende spørgsmålet, og den skattemæssige konsekvens af den pågældende disposition dermed ikke var usikker.

Det var endvidere ikke hensigtsmæssigt, hvis Skatterådet kunne bruges som ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed. 

I SKM2020.289.LSR fandt Landsskatteretten, at 2 spørgsmål skulle have været afvist af Skatterådet i forbindelse med rådets behandling af et bindende svar. 

Skatterådets bindende svar vedrørte beskatningen af en række amerikanske pensionsordninger oprettet før 19. februar 1992. Spørgsmål 1 og 2 vedrørte skatteyderens løbende udbetalinger fra - og værdistigningerne af - pensionsordningerne. På tidspunktet for anmodningen var der således tale om en række løbende dispositioner, der både omfattede de modtagne udbetalinger og det påløbne afkast og de endnu ikke-modtagne udbetalinger og endnu ikke-påløbne afkast. Skatterådet tog materielt stilling til spørgsmålene i anmodningen.

Landsskatteretten ændrede ved afgørelse af 17. juni 2020 (SKM2020.289.LSR) Skatterådets bindende svar til en afvisning af spørgsmålene i anmodningen med henvisning til SFL § 24, stk. 2. 

Vedrørende spørgsmålene 1 og 2 udtalte Landsskatteretten, at det måtte lægges til grund, at skatteyderen havde været fuldt skattepligtig og hjemmehørende til Danmark siden 1. maj 1991. Skatteyderen havde oplyst, at hun siden 2002 havde været bekendt med, at pensionsudbetalingerne havde været beskattet i USA, og at hun havde selvangivet udbetalingerne i Danmark, som hun havde fået oplyst var omfattet af artikel 18, stk. 1, litra c i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark, og at der derfor havde været lempet for dobbeltbeskatning efter exemption metoden. 

Det var Landsskatterettens opfattelse, at skatteyderen ved modtagelsen af årsopgørelserne gennem en længere årrække havde været bekendt med de skattemæssige konsekvenser af den pågældende disposition. Skatteyderen havde derfor haft mulighed for enten at klage over årsopgørelserne eller bede om genoptagelse af disse efter reglerne i SFL. Dette var ikke sket, hvorfor Skatterådet, efter Landsskatterettens opfattelse, burde have afvist at besvare de stillede spørgsmål i henhold til SFL § 24, stk. 2. Landsskatteretten henviste i den forbindelse til ordlyden af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit A.A.3.5 samt Skatterådets afgørelse af 21. juni 2016, offentliggjort som SKM2016.365.SR.

Landsskatteretten har oplyst, at retten er rede til at genoverveje sin holdning til retsgrundlaget i fremtidige sager om spørgsmålet.

Skattestyrelsen udsendte efterfølgende SKM2021.41.SKTST, som en kommentar til SKM2020.289.LSR. Det fremgår af SKM2021.41.SKTST, at Skattestyrelsens opfattelse er følgende:

Det følger af SFL § 24, stk. 2, at told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den konkrete situation, hvor en skatteyder i en årrække har modtaget årsopgørelser, hvor dennes pensionsudbetalinger blev beskattede, ikke i sig selv indeholder sådanne afgørende hensyn, at det begrunder en afvisning af dennes anmodning om bindende svar. Dette uanset, at skatteyderen kunne have udnyttet reglerne om genoptagelse eller klage til at få prøvet sit spørgsmål. 

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at SFL § 24, stk. 2, må fortolkes således, at der ikke er grundlag for at afvise at give et bindende svar alene med den begrundelse, at en skatteyder har modtaget en årsopgørelse.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at principperne i SKM2016.365.SR fortsat finder anvendelse, idet SKAT i dette tilfælde havde foretaget en konkret materiel prøvelse af de skattemæssige spørgsmål.

Se afsnit A.A.3.9.9 vedrørende muligheden for at give bindende svar, hvis der verserer en kontrol- eller en genoptagelsessag. 

Særligt om bindende svar om genoptagelse

Det kan gives bindende svar på den skattemæssig virkning af en disposition. Se SFL § 21, stk. 1.

Hvis der i en anmodning om bindende svar spørges om, hvorvidt betingelserne for genoptagelse er opfyldt, skal spørgsmålet afvises, idet adgangen til genoptagelse ikke kan betragtes som en skattemæssig virkning af en disposition. Se SKM2015.638.SR, hvor en spørger havde spurgt om denne med tilbagevirkende kraft (3 år bagud) kunne regulere momsen på et bestemt vederlag. Her blev spørgsmålet afvist med henvisning til, at der alene kan gives bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørger, og adgangen til genoptagelse er ikke omfattet heraf. Se også SKM2018.250.SR.

SKM2015.638.SR og SKM2018.250.SR drejede sig om ordinær genoptagelse, men det samme må gøre sig gældende for så vidt angår ekstraordinær genoptagelse.

En sådan anmodning om bindende svar vedrørende adgangen til genoptagelse, kan - efter omstændighederne - i stedet betragtes som en anmodning om genoptagelse. Se SKM2015.638.SR.

Se også SKM2021.566.SR, hvor Skatterådet afviste at svare på, om der kunne ske genoptagelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2020.289.LSR	Landsskatteretten afviste 4 spørgsmål om bindende svar, som Skatterådet havde besvaret. For så vidt angår spørgsmål 1 og 2 vedrørte disse spørgsmål betalinger fra en amerikansk pensionsordning, som klager havde selvangivet i en årrække. Klager havde modtaget årsopgørelser for de pågældende indkomstår, hvor betalingerne var behandlet skattemæssigt. Klager havde ikke påklaget disse afgørelser eller anmodet om genoptagelse. Landsskatteretten fandt, at et sådan tilfælde faldt udenfor reglerne om bindende svar og retten fandt, at besvarelsen burde have været afvist efter SFL § 24, stk. 2. For så vidt angår spørgsmål 3 og 4 vedrørte disse påtænkte dispositioner, hvor klager var fremkommet med nye væsentlige oplysninger, mens sagen blev behandlet i Landsskatteretten, hvorefter der ikke længere forelå det samme grundlag for besvarelsen, som Skatterådet havde haft. Besvarelsen af spørgsmål 3 og 4 blev herefter afvist og klager blev henvist til at indhente et nyt bindende svar fra Skatterådet på det nu foreliggende grundlag.	Se Skattestyrelsens kommentar i SKM2021.41.SKTST, der beskriver Skattestyrelsens vurdering af de gældende ret.
Skatterådet
SKM2021.566.SR	Skatterådet afviste at svare på, om der kunne ske genoptagelse af indkomståret 2013.
SKM2018.250.SR	Spørger ønskede bekræftet, at denne havde adgang til genoptagelse af et afgiftstilsvar tilbage fra 1. januar 2017. Skatterådet afviste at give bindende svar med den begrundelse, at der alene kan gives bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition, jf. SFL § 21, stk. 1. Adgangen til genoptagelse er ikke omfattet heraf.
SKM2016.365.SR	Spørger havde i sagen stillet 4 spørgsmål omkring fraflytningstidspunkt og aktieavancebeskatning. SKAT havde forud for afgivelsen af det bindende svar truffet afgørelse vedrørende alle 4 spørgsmål i anmodningen. Skatterådet fandt, at der ikke kunne gives bindende svar de foreliggende spørgsmål, da SKAT i København havde truffet afgørelse vedrørende spørgsmålene. Det var endvidere ikke hensigtsmæssigt, hvis Skatterådet kan bruges som ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed.
SKM2015.638.SR	Vejledt om muligheden for at anmode om genoptagelse og den konkrete anmodning om et bindende svar kan sidestilles med en sådan anmodning.