Indhold
Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af skatteansættelsen for mellemperioden, når dødsboet er insolvent.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Når dødsboet ændrer status fra solvent til insolvent
- ►◄
Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperiode.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af DBSL kapitel 8 (insolvente dødsboer).
Regel
Når skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling efter DSL § 69, kan hverken
- dødsboet eller
- Skattestyrelsen
kræve, at der sker en skatteansættelse for mellemperioden. Se DBSL § 52, stk. 2.
Afdødes betalte og forfaldne forskudsskatter anses for endelige, og reglen i DBSL § 13 om obligatorisk krav om skatteansættelse for mellemperioden gælder derfor heller ikke.
Når dødsboet ændrer status fra solvent til insolvent dødsbo
Når skifteretten beslutter, at et tidligere solvent dødsbo er insolvent, og når dødsboet eller Skattestyrelsen har krævet skatteansættelse for mellemperioden
- så bortfalder kravet og
- en eventuel skatteansættelse for mellemperioden ophæves.
Der kan ikke ske
- genopkrævning af overskydende skat, der er udbetalt til dødsboet eller
- tilbagebetaling af restskat, der er indbetalt af dødsboet.
Se DBSL § 52, stk. 2.
►◄