Indhold
Dette afsnit beskriver de skattemæssige konsekvenser af, at alle livsarvinger giver arveafkald, så den længstlevende ægtefælle bliver eneste arving efter loven. Det er forudsat, at arveafkaldet er omfattet af BAL § 5, stk. 1.
Se afsnit C.E.14 om definition af livsarving.
Afsnittet indeholder:
- Personer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse
►◄ - Skattemæssig sammenhæng med skifterettens afgørelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter længstlevende ægtefæller til personer afgået ved døden.
Hovedregel
Når den længstlevende ægtefælle er eller bliver eneste arving efter loven på grund af arveafkald fra afdødes livsarvinger, skal den længstlevende ægtefælle beskattes efter de skattemæssige regler om uskiftet bo. Se DBSL § 58, stk. 1, nr. 4.
Reglen bruges, selv om skifteretten har oplyst skifteformen til
- privat skifte - herunder forenklet privat skifte efter DSL § 33, eller
- bobestyrerbo, hvor der samtidig er andre arvinger efter et testamente. Disse andre arvinger må ikke være livsarvinger til afdøde.
Hvis afkaldsgiver får vederlag for et arveafkald, beregner skifteretten boafgift af vederlaget. Vederlaget er derfor ikke indkomstskattepligtigt for modtageren. Se SL § 5, litra b.
Bemærk
Hvis andre personer end den længstlevende ægtefælle får beløb som følge af dødsfaldet, er det ofte vanskeligt at vurdere, om beløbet modtages som arv, legat eller gave fra den længstlevende ægtefælle.
Der er forskel på den skattemæssige behandling af den længstlevende ægtefælle og dødsboet, og
- om afkaldsgiver får vederlag for sit afkald uden om dødsboet, eller
- om arveafkaldet ikke er givet fuldstændigt, eller kun for et beløb eller en brøkdel af arven, således at den resterende del af arven udbetales. Skifteretten kan dog gøre en arving til legatar, hvis pågældende kun skal arve ubetydelige dele af dødsboet. Se DSL § 13, stk. 3.
Det er skifterettens afgørelse, om afkaldsgiver har deltaget i skiftet eller ikke.
Se afsnit C.E.14 om definition af legatar.
Undtagelse
Den længstlevende ægtefælle, der er eneste arving efter loven, har mulighed for at vælge beskatning efter reglerne for skiftede dødsboer (DBSL afsnit II). Se DBSL § 58, stk. 5.
Se også
Se også afsnit
- C.E.4 om de almindelige regler for beskatning ved uskiftet bo
- C.E.3 om de almindelige regler for beskatning af skiftet dødsbo
►◄
Skattemæssig sammenhæng med skifterettens afgørelser
Det er skifteretten, der afgør,
- om et arveafkald er omfattet af de afgiftsmæssige konsekvenser for et rettidigt og korrekt afkald
- om afkaldsgiver (livsarving) i kraft af et modtaget vederlag har deltaget i skiftet eller ikke og
- om den længstlevende ægtefælle dermed bliver eneste legale arving i dødsboet.
Skifteretten har oplysningspligt over for Skattestyrelsen, hvis den længstlevende ægtefælle er eller fx på grund af arveafkald bliver eneste arving, når der ses bort fra testamentsarvinger.
Se § 50 i BEK nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning mv.
Hvis
- skifteretten ikke har givet meddelelse om, at den længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, og
- der opstår tvivl om dødsboets skattemæssige behandling
skal skifterettens spørges, om ægtefællen er eneste legale arving i dødsboet.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme |
| SKM2007.138.ØLR | Afdøde efterlod sig ikke livsarvinger. Den længstlevende ægtefælle havde givet fuldstændigt arveafkald og var samtidig blevet indsat som arving i afdødes testamente. Beskatning efter DBSL § 58, stk. 1 nr. 4 (uskiftet bo). | |
| Landsskatteretskendelser |
| SKM2002.370.LSR | Afdøde efterlod sig ikke livsarvinger. Den længstlevende ægtefælle gav afkald på arv til fordel for afdødes forældre. Den længstlevende ægtefælle kunne ikke anses at være legal arving eller testamentsarving i dødsboet. Ikke beskatning efter § 58, stk. 1, nr. 4 (uskiftet bo). | |