Indhold
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af ikke-inddrivelsesparate fordringer.
Afsnittet indeholder:
- Definition af ikkeinddrivelsesparate fordringer
- Betydningen af, at en fordring er ikkeinddrivelsesparat.
Definition af ikkeinddrivelsesparate fordringer
Ved ikkeinddrivelsesparate fordringer forstås fordringer, hvor der er tvivl om retskraften og/eller, hvor der er kendskab til eller mistanke om datafejl.
Fordringer, hvor der er tvivl om retskraften og/eller, hvor der er kendskab til eller mistanke om datafejl, vil ikke kunne inddrives eller dækkes uden forudgående afklaring.
Betydningen af, at en fordring er ikkeinddrivelsesparat
Restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver ikke ikkeinddrivelsesparate fordringer uden forudgående afklaring. Inddrivelse vil derfor først ske, når restanceinddrivelsesmyndigheden har vurderet, at der ikke er tvivl om fordringens retskraft eller datafejl for bl.a. at sikre, at der ikke sker ulovlig inddrivelse af fordringerne.
Fordringer, der er vurderet retskraftige og uden datafejl, kaldes inddrivelsesparate fordringer.
Se også
Se mere om suspension af inddrivelsen pga. datafejl i G.A.1.3.4.
Se mere om restkraftvurderingsrækkefølgen i G.A.2.6.