Indhold

Afsnittet handler om, fastsættelse af afdragsbeløbet i gældssaneringssagen, herunder hvilke indtægts- og udgiftsposter der accepteres i forbindelse med en gældssanering.

Afsnittet indeholder:

Regelgrundlaget
Fastsættelsen af afdragsbeløbet
Nettoindkomst
Hvilke udgiftsposter accepteres?
Regulering af rådighedsbeløb m.v.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlaget

De nærmere regler om fastsættelsen af det beløb, som skyldneren i tilfælde af en eventuel gældssaneringskendelse skal betale til sine kreditorer, herunder husstandens indtægts- og udgiftsposter, findes i gældssaneringsbekendtgørelsen.

Fastsættelsen af afdragsbeløbet

Skyldnerens forslag til gældens sanering skal angive den procent, hvortil gælden begæres nedsat, varigheden af en eventuel henstandsperiode angående restgælden samt størrelsen af og forfaldstidspunkterne for de enkelte afdrag til kreditorerne. For at komme frem til dette, må afdragsbeløbet fastsættes.

Husstandsprincippet

Ved fastsættelsen af afdragsbeløbet, altså det beløb som skyldneren månedligt skal betale sine kreditorer, er det som udgangspunkt husstandens månedlige nettoindtægter fratrukket anerkendte udgifter, der skal lægges til grund. Ved husstanden menes, at det både er skyldners og dennes ægtefælle/samlevers økonomiske forhold, der skal inddrages, når der fastlægges budget for skyldneren. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1 og UfR 1998.45/2 HR.

Et eksempel herpå kunne se sådan ud:

Skyldners månedlige indtægter og udgifter
Skyldners nettoindkomst	=	20.000,00 kr.
Skyldners andel af nettoudgifter	=	-10.000,00 kr.
Skyldners kreditorer modtager	=	5.000,00 kr.
Ægtefælles / samlevers månedlige indtægter og udgifter
Ægtefælles / samlevers nettoindkomst	=	25.000,00 kr.
Ægtefælles / samlevers andel af nettoudgifter	=	-10.000,00 kr.
Skyldners kreditorer modtager	=	15.000,00 kr.
Det månedlige afdrag til skyldners kreditorer
I alt modtager skyldners kreditorer (5.000,00 kr. + 15.000,00 kr.)	=	20.000,00 kr.

Det månedlige afdrag kan dog ikke overstige skyldners nettoindkomst. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Fravigelse af husstandsprincippet

Husstandsprincippet fraviges som udgangspunkt hvis

skyldnerens gæld i al væsentlighed stammer fra tiden før samlivets påbegyndelse, eller
der samtidig afsiges gældssaneringskendelse vedrørende skyldners ægtefælle/samlever.

I disse sager udgør det månedlige afdrag skyldnerens egen nettoindkomst med fradrag af halvdelen af husstandens rimelige fællesudgifter. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 3. Ved fravigelse af husstandsprincippet, kan afdrag på ægtefællens eller samleverens gæld ikke medregnes som en accepteret udgiftspost.

I forbindelse med pkt. 1, fraviges husstandsprincippet ikke, hvis ægtefællens / samleverens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne nævnt i gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1-7.

I forbindelse med pkt. 2, fraviges husstandsprincippet ikke, hvis skyldneren eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 8 og halvdelen af udgifterne efter § 3, stk. 1, nr. 1-7. I dette tilfælde skal der dog alene betales afdrag vedrørende den gæld, der påhviler ægtefællerne / samleverne, hvis nettoindkomst kan dække summen af den pågældendes udgifter efter disse bestemmelser.

Se mere om de nævnte udgifter nedenfor.

Nettoindkomst

Ved fastsættelsen af det beløb, som skyldneren skal betale sine kreditorer i forbindelse med gældssaneringen, er det som udgangspunkt husstandens samlede nettoindkomst, der skal lægges til grund.

Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle eller samlever. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Opgørelse af bruttoindkomst

For at opgøre nettoindkomsten, skal der indledningsvist ske en opgørelse af skyldners bruttoindkomst. Som indkomst medregnes alle indtægter, bortset fra:

indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer, mv. der kompenserer for en ikke-økonomisk skade. Dette er f.eks. mén- og invaliditetsgodtgørelser m.v.,
børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter der vedrører husstandens børn, og
boligstøtte og boligydelser.

Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 4 , stk. 2.

Som indkomst medregnes endvidere hvert år:

en forholdsmæssig del af skyldnerens pensionsordninger udbetalt som en sum efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, hvis pensionsordningen er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 5/600 af den samlede sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden, og
en forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende, der er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt i en sum. Den forholdsmæssige del opgøres som forholdet mellem den udbetalte sum og antallet af de år, som summen må antages at kompensere.

Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Særligt om erstatningssummer

Ud fra ovenstående gennemgang af bruttoindkomsten, kan det konstateres, at en eventuel erstatningssum, der anses som kompensation for mistet fremtidig indtægt, skal indgå i gældssaneringsbudgettet som en indtægt. Dette gælder også renteindtægter fra udbetalte erstatninger og ydelser fra forsikringer. Erstatningen skal medtages i det omfang, at den udgør kompensation for indtægt, der ville være modtaget i afdragsperioden. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 2.

Særligt vedrørende pensionsordninger

En udbetaling i afdragsperioden fra en såkaldt summaordning, dvs. en pensionsordning, der kommer til udbetaling med et engangsbeløb, skal normalt tages forholdsmæssigt med i skyldnerens budget som en indtægt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 5/600 af den samlede sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden. Hermed ligestilles summaordninger og rateordninger, dvs. pensionsordninger, der kommer til udbetaling i årlige rater. Udbetalinger fra rateordninger i afdragsperioden skal indgå i gældssaneringssagen som enhver anden ordinær indtægt. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 1.

Pensionsordninger, der udbetales som engangssummer, og som skal indgå i gældssaneringssagen, udbetales til kreditorerne på én gang. Dette beløb bør normalt fordeles blandt fordringshaverne i umiddelbar forlængelse af udbetalingen af pensionsordningen til skyldneren.

Hvis skyldneren har indbetalt et, efter den pågældendes forhold på det tidspunkt betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb på en pensionsordning, skal et beløb svarende til det for meget indbetalte normalt indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering efter konkurslovens § 213. Se konkurslovens § 222 a.

Der anlægges en konkret vurdering af skyldnerens økonomiske forhold, ansættelsesforhold mv. på det tidspunkt, hvor indbetalingen fandt sted. Herefter lægges der bl.a. vægt på, om skyldneren, efter at den gæld, der søges saneret, er opstået, har indbetalt på en pensionsordning, som den pågældende selv har oprettet. Er pensionsordningen oprettet som et led i skyldnerens ansættelsesforhold, skal ordningen kun inddrages i gældssaneringssagen, hvis indbetalingerne er unormalt høje efter stillingens beskaffenhed. Dette gælder, uanset om den faktiske indbetaling er foretaget af skyldneren eller af dennes arbejdsgiver. Det er kun den del af skyldnerens indbetaling på pensionsordningen, der anses for at være uforholdsmæssigt stor, der skal indgå i gældssaneringssagen. Er dette beløb af en helt marginal størrelse, kan beløbet dog, som efter hidtidig retspraksis, holdes ude af gældssaneringssagen.

Hvis en pensionsordning ikke er undergivet skyldnerens fri disposition, dvs. at skyldneren fx ikke kan genkøbe ordningen uden samtykke fra skyldnerens arbejdsgiver, eller har ordningen ingen genkøbsværdi, dvs. at ordningen ikke kan udbetales, før indehaveren når en forud fastsat alder, eller der indtræder en anden aftalt begivenhed, er det ikke i alle tilfælde muligt at kompensere kreditorerne fuldt ud for det beløb, der er indbetalt på pensionsordningen, fordi afdragsperioden i så fald skal forlænges ud over det rimelige. I disse tilfælde skal kompensationen derfor ske ved, at den periode, hvor skyldneren skal afdrage den bestående del af gælden, forlænges mere skønsmæssigt. Hvis det i den situation imidlertid må antages, at skyldneren har tilrettelagt sin pensionsordning med henblik på gældssanering, taler det som udgangspunkt imod, at skyldneren i det hele taget meddeles gældssanering. Se konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 6

Skifteretten kan under særlige omstændigheder bestemme, at en del af skyldnerens pensionsordning i andre tilfælde end nævnt i konkurslovens § 222 a, stk. 1 skal indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering. Se konkurslovens § 222 a, stk. 2. Dette kan fx forekomme, hvis skyldneren har foretaget store indbetalinger på en pensionsordning på et tidspunkt, hvor den pågældende havde så store indtægter, at indbetalingerne ikke fremstod som uforholdsmæssigt store.

Opgørelse af nettoindkomst

Når bruttoindkomsten er opgjort ifølge ovenstående, opgøres nettoindkomsten ved at fradrage følgende poster fra bruttoindkomsten:

Skat, arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag samt ATP-bidrag.
Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger.
Rimelige udgifter ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 860 kr. pr. måned (2023-niveau) til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj. Vedligeholdelsesudgiften skal kun dække de forventede og forudsete udgifter til bilens løbende vedligeholdelse i afdragsperioden. Budgettet skal derimod ikke tage højde for uforudsete reparationsomkostninger.
Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.
Bidrag til efterlønsordning.
Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et anerkendt trossamfund. Se lov om trossamfund uden for folkekirken § 7. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat, kan der ikke fradrages yderligere beløb til andre trossamfund.

Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

Skattemæssige overvejelser

I forbindelse med opgørelsen af nettoindkomsten, skal det oplyses, om skyldner har et skattemæssigt underskud til fremførsel i de følgende år efter reglerne i personskattelovens § 13.

Der skal også tages højde for, i hvilket omfang en rentefradragsret, som skyldner har været afskåret fra at gøre brug af på grund af reglen i ligningslovens § 5, stk. 8, genopstår som følge af betaling af afdrag efter gældssaneringskendelsen.

For personer, der har et uudnyttet fradragsberettiget underskud, indebærer en gældssanering, at skyldners underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Se personskattelovens § 13 a.

Eksempel

Hvis skyldner i det pågældende indkomstår f.eks. har et skattemæssigt underskud på 500.000 kr. og et uudnyttet skattemæssigt underskud fra tidligere år på 1.500.000 kr., vil en gældseftergivelse på 1.800.000 kr. indebære, at skyldneren kun kan fremføre et underskud på 200.000 kr. til de efterfølgende år.

Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår nedsættes, nedsættes underskud for tidligere år før underskud for senere år.

Et sådant underskud er at betragte som et aktiv og skal derfor anvendes til fyldestgørelse af kreditorerne. Der skal derfor tages højde herfor i det budget og den dividendeberegning, der danner grundlag for gældssaneringskendelsen.

Hvilke udgiftsposter accepteres?

Ved fastsættelsen af det beløb, som skyldneren skal betale sine kreditorer, er der nøje retningslinjer i gældssaneringsbekendtgørelsen for, hvilke udgifter der kan fradrages i gældsaneringsbudgettet som særskilte poster. Disse er følgende:

rimelige boligudgifter,
nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn,
udgifter til samvær med mindreårige børn
bidragsforpligtelser
udgifter til særlige behov,
udgifter til ganske særlige behov,
rådighedsbeløb.
rimelige ydelser på gæld der ikke er omfattet af gældssaneringen, og
ydelser på ægtefællens eller samleverens gæld

Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1-9.

De enkelte udgifter er nærmere beskrevet i gældssaneringsbekendtgørelsens §§ 5-12, som gennemgås herunder.

Ad 1) Rimelige boligudgifter

Ved rimelige boligudgifter forstås, at nettoboligudgiften skal være rimelig i forhold til det generelle prisniveau i området, boligens størrelse, husstandens behov m.v.

Nettoboligudgiften udgør udgifter til lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand og varme, renovation og lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever og husstandens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen.

Hvorvidt boligudgiften er rimelig, skal vurderes ud fra husstandens størrelse, prisniveauet i det geografiske område og skyldnerens mulighed for at finde en billigere bolig i dette område. Skyldnerens indtægt indgår ikke i vurderingen.

Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 5.

Ad 2-3) Nettoudgifter til husstandens mindreårige børn

Skyldner kan fradrage sine udgifter til husstandens mindreårige, hjemmeboende børn i det omfang udgifterne overstiger de samlede indtægter i forbindelse med børnefamilieydelser, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter der vedrører barnet. Barnets personlige formue eller indtægter efter selvstændige arbejdsindsats er ikke omfattet heraf. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 6, stk. 1-2.

Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 6, stk. 4.

Som udgifter til børn medregnes:

Udgifter vedrørende pasning af barnet. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, nr. 1.
Udgifter til samvær med mindreårige børn. Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren. Her tænkes primært på transportomkostninger for barnet og skyldner. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, nr. 2 og § 7.
Udgifter til barnets særlige behov, og barnets ganske særlige behov. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, nr. 3.
Et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, nr. 4

I de tilfælde, hvor en skyldners barn bor en større del af tiden hos skyldneren, må det i det enkelte tilfælde vurderes, om udgifterne skal behandles efter reglerne om udgifter vedrørende hjemmeboende børn eller efter reglerne om samvær med børn. I denne vurdering indgår samværets omfang. Hvis skyldneren har sit barn boende halvdelen af tiden - fx hver anden uge - vil skyldneren i budgettet kunne medtage halvdelen af det beløb, der normalt afsættes som rådighedsbeløb for et barn af tilsvarende alder.

Rådighedsbeløb vedrørende husstandens mindreårige børn

Rådighedsbeløbet udgør (i 2023-niveau):

1.910 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år,
2.460 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år indtil det fyldte 7. år og
3.530 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år indtil det fyldte 18. år.

Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, nr. 4 og de regulerede satser i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om gældssanering (bekendtgørelse nr. 1620 af 24. december 2022).

I den situation, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn og barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der hos den forælder hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær, fradrages et beløb der forholdsmæssigt svarer til rådighedsbeløbet. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Særligt vedrørende husstandens børn over 18 år

Udgifter til husstandens hjemmeboende børn over 18 år, kan ikke fradrages i gældssaneringsbudgettet. Børn over 18 år anses - ligesom f.eks. bedsteforældre m.fl., der bor hos skyldneren - som logerende i relation til gældssaneringssagen. Dette indebærer, at udgifterne vedrørende disse familiemedlemmer ikke kan medtages på budgettet, og at indtægter, herunder fx husleje, fra disse familiemedlemmer skal anføres som en særskilt indtægt på budgettet.

Ad 4) Bidragsforpligtelser

Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 8.

Den del af børnebidraget, der kan fradrages, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af børnebidragslovens kapitel 2. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af ægteskabslovens kapitel 5. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 8, stk. 3.

Ad 5) Udgifter til særlige behov

Opregningen af accepterede udgiftsposter i gældssaneringsbekendtgørelsen, er som udgangspunkt udtømmende. Dette betyder, at øvrige udgiftsposter typisk må afholdes af skyldnerens rådighedsbeløb og hvis skyldneren fx har valgt at lade sine børn gå i privatskole eller tage ophold på en efterskole, skal udgifterne derfor som udgangspunkt dækkes af rådighedsbeløbet.

Skifteretten vil dog have mulighed for helt undtagelsesvist at medtage andre faste udgifter på budgettet, hvis disse er påkrævede for at dække skyldnerens og dennes husstands særlige behov. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5 og § 9.

Som udgifter til særlige behov kan medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle.

Dette vil dog kun gælde i det omfang, udgiften ikke kan afholdes inden for en særlig ydelse mv., der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere skyldneren for en ikke-økonomisk skade. Det bør dog kun gælde i de tilfælde, hvor der er en åbenbar årsagssammenhæng mellem den indtrufne skade, der har udløst den særlige ydelse, erstatning eller lignende, og en udgift til medicin eller lignende i skyldnerens budget. I sådanne tilfælde må skyldneren primært afholde udgiften af en sådan ydelse mv., selvom denne i øvrigt kan holdes ude af gældssaneringssagen.

Det samme gælder, hvis skyldneren får et tilskud, der skal dække en nærmere konkretiseret udgift, fx tilskud til diverse hjælpemidler. I disse tilfælde vil udgiften også kun kunne medtages på budgettet, hvis tilskuddet ikke dækker udgiften fuldt ud.

Ad 6) Udgifter til ganske særlige behov

Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan helt undtagelsesvist fradrages når det er konkret begrundet i husstandens helt særlige forhold. Der er tale om en meget snæver undtagelsesregel. Udgiften skal være meget velbegrundet, og der stilles strenge krav til dokumentationen for de særlige forhold, fx erklæringer fra læger eller psykologer.

Ad 7) Rådighedsbeløb

I overensstemmelse med Konkursrådets forslag for størrelsen af skyldnerens rådighedsbeløb, som bygger på Forbrugerinformationens husholdningsbudgetter og dermed en vurdering af de faktiske udgifter til de enkelte poster, som skal dækkes af rådighedsbeløbet, er der fastsat et rådighedsbeløb. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 11 og § 3, stk. 1, nr. 7. Dette beløb reguleres årligt og senest i bekendtgørelse nr. 1620 af 24. december 2022.

I 2023 udgør det månedlige rådighedsbeløb:

For en enlig: 7.010 kr.
For en person, der lever i parforhold, forhøjes dette med 4.880 kr.

Husstanden kan endvidere fradrage et rådighedsbeløb for hvert hjemmeboende, mindreårigt barn i husstanden. Se mere om herom ovenfor i afsnittet "Nettoudgifter til husstandens mindreårige børn".

Ad 8) Rimelige ydelser på gæld der ikke omfattes af gældssaneringen

Skyldner kan fradrage rimelige ydelser på gæld, som efter skifterettens beslutning ikke omfattes af gældssaneringen. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 8 og konkurslovens § 199, stk. 1, 2. pkt.

Ad 9) Ydelser på gæld som ægtefællen hæfter for

Ydelser på gæld, som skyldners ægtefælle eller samlever hæfter for, kan fradrages, i det omfang afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst, med fradrag af halvdelen af de accepterede udgifter. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 12.

Gæld, der vedrører ægtefællens eller samleverens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter denne bestemmelse.

Regulering af rådighedsbeløb mv.

Størrelsen af rådighedsbeløbet og afdragenes størrelse i gældssanering mv. reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår efter lov om satsreguleringsprocent. Se konkurslovens § 216, stk. 8.

De regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af de gældende beløb før afrunding på reguleringstidspunktet. Flere af de gældende rådighedsbeløb for 2023 er gennemgået ovenfor og kan ses i bekendtgørelse nr. 1620 af 24. december 2022

De satser for rådighedsbeløb, der gælder på det tidspunkt, hvor der afsiges kendelse om gældssanering, skal anvendes i hele afdragsperioden. Det betyder, at der ved fastlæggelsen af skyldnerens budget i afdragsperioden ikke skal tages hensyn til den forventede udvikling i rådighedsbeløbets størrelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteret
UfR 1998.45/2 HR	Ved fastsættelsen af det beløb, som skyldneren skal betale sine kreditorer, er det som udgangspunkt husstandens samlede indtægter og udgifter, der skal lægges til grund. (Husstandsprincippet)	Afgørelsen fastslår, at det månedlige afdrag som udgangspunkt fastsættes efter husstandsprincippet.