Dette afsnit omhandler indberetningspligt for digitale platformsoperatører efter SIL § 43 og Rådets direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 ("DAC7").

Afsnittet indeholder tillige fortolkningsbidrag i relation til SIL § 48, stk. 2 og 3, SIL § 52, stk. 3, SIL § 56, stk. 1 og 2, SIL § 57, stk. 2, SIL § 59, stk. 2, og SIL § 59 a.

Indhold:

Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov

Tidligere SKL

Gældende SIL 

Indholdet af ændringer

§ 11 G, stk. 1

§ 43, stk. 1

Bestemmelsen i § 43 er en videreførelse af den tidligere gældende SKL § 11 G. 

Bestemmelsen er dog justeret og ændret siden som følge af lov nr. 1727 af 27. december 2018 og lov nr. 203 af 13. februar 2021. ►Bestemmelsen er endvidere nyaffattet ved lov nr. 902 af 21. juni 2022.◄

Efter bestemmelsens stk. 1 skal en virksomhed, som for en skattepligtig formidler udlejning af den skattepligtiges bolig omfattet af LL § 15 O eller § 15 Q, hvert år indberette til indkomstregisteret om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.

Ny bestemmelse

§ 43, stk. 2

Efter bestemmelsen skal en virksomhed, som for en skattepligtig formidler udleje af et aktiv omfattet af LL § 15 R, uanset om udlejningen er erhvervsmæssig, hvert år indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået herved gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.

Bestemmelsen i SIL § 43, stk. 2, om indberetning ved udlejning af aktiver omfattet af LL § 15 R, er indført ved lov. nr. 1727 af 27. december 2018, og som følge af indførelse af LL § 15 R.

§ 11 G, stk. 3

§ 43, stk. 3

Efter bestemmelsen skal indberetningen efter stk. 1 og 2 indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden. Indberetningen efter stk. 1 skal tillige indeholde oplysninger til identifikation af boligen. Sker identifikationen af boligen ikke ved brug af ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret (BBR-nummer), skal der tillige oplyses om identiteten af den skattepligtige. Indberetning efter stk. 2 skal tillige indeholde oplysning om identifikation af den skattepligtige og aktiver som nævnt i LL § 15 R, stk. 2 og 3.

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den tidligere gældende SKL § 11 G, men indholdet er justeret som følge af lov nr. 1727 af 27. december 2018, som indførte SIL § 43, stk. 2, om indberetning af udlejning af et aktiv omfattet af LL § 15 R. Indholdet er endvidere justeret som følge af lov nr. nr. 203 af 13. februar 2021.

§ 11 G, stk. 4, 1. pkt.

§ 43, stk. 4

Efter bestemmelsen skal den, der har indgået en aftale om udlejning eller fremleje efter stk. 1 eller 2 med en virksomhed, give virksomheden oplysninger til identifikation af den pågældende bolig.

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den tidligere gældende SKL § 11 G, men indholdet er justeret som følge af lov. nr. 1727 af 27. december 2018, som indførte SIL § 43, stk. 2, om indberetning af udlejning af et aktiv omfattet af LL § 15 R.

 

§ 43, stk. 5

Efter bestemmelsen kan virksomheder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2, foretage indberetning af de oplysninger, som ville have været omfattet af indberetningen efter stk. 1 og 2, hvis virksomheden havde været indberetningspligtig.

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den tidligere gældende SKL § 11 G, men indholdet er justeret som følge af lov nr. 1727 af 27. december 2018, som indførte SIL § 43, stk. 2, om indberetning af udlejning af et aktiv omfattet af LL § 15 R.

 

§ 43, stk. 6

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk. 1 og 2 og om oplysninger til brug for identifikation af boliger omfatter af stk. 3 og 4. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om indberetning af oplysninger til brug for identifikation af aktiver omfattet af LL § 15 R, stk. 2 og 3.

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den tidligere gældende skattekontrollovs § 11 G, men indholdet er justeret som følge af lov. nr. 1727 af 27. december 2018, som indførte SIL § 43, stk. 2, om indberetning af udlejning af et aktiv omfattet af LL § 15 R. Indholdet er endvidere justeret som følge af lov nr. nr. 203 af 13. februar 2021.