Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke fysiske personer der ifølge SKL § 3 er undtaget for oplysningspligten efter SKL § 2 .

Afsnittet indeholder:

  • Børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets udløb (A.C.2.1.2.1.3.1.1)
  • Visse personer, der alene er skattepligtige efter KSL § 2 (A.C.2.1.2.1.3.1.2)
  • Personer, der alene er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 2, når de pågældende alene beskattes efter SØBL § 9, stk. 1, jf. dog stk. 2. (A.C.2.1.2.1.3.1.3)
  • Undtagelse fra oplysningspligten gælder ikke (A.C.2.1.2.1.3.1.4)

Se også

Se også afsnit A.C.2.1.2.1.3.2 om juridiske personer, der er undtaget oplysningspligten.

Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov

Den nugældende SKL § 3 erstatter den tidligere SKL § 2.

Tidligere SKL Gældende SKL Indholdet af ændringer
§ 2, stk. 1, nr. 1, § 3, stk. 1, nr. 1 Efter bestemmelsen er børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, ikke omfattet af oplysningspligten i § 2, medmindre de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst, jf. KSL § 5. Bestemmelsen svarer til den tidligere SKL § 2, stk. 1, nr. 1, bortset fra, at der til bestemmelsen er føjet en henvisning til KSL § 5.
2 §, stk. 1, nr. 2, § 3, stk. 1, nr. 2 Det følger af bestemmelsen at oplysningspligten ikke omfatter personer, der alene er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 1, nr. 3, 6 eller 8, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere  SKL § 2, stk. 1, nr. 2. Dog er der tilføjet en henvisning til stk. 2 og sidste led skilt ud til en særskilt bestemmelse i nr. 3., jf. nedenfor.
§ 2, stk. 1, nr. 2 § 3, stk. 1, nr. 3 Efter bestemmelsen omfatter oplysningspligten ikke personer, der alene er skattepligtige efter KSL § 2, stk. 2, når de pågældende alene beskattes efter sømandsbeskatningslovens § 9, stk. 1, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere  SKL § 2, stk. 1, nr. 2, sidste led. Dog er der foretaget en redaktionel ændring ved betegnelsen af lov om beskatning af søfolk som sømandsbeskatningsloven
§ 2, stk. 2, 1. pkt § 3, stk. 2, 1. pkt Efter § 3, stk. 2, 1. pkt., gælder undtagelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2, ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, eller afståelsessummer omfattet af LL § 16 B, i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter KSL § 65, medmindre udbyttet eller afståelsessummerne er omfattet af KSL § 65, stk. 5. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligereSKL § 2, stk. 2, 1. pkt., med de redaktionelle ændringer, at udtrykket "fritagelserne" erstattes af "undtagelserne" og "m.v." erstattes af "afståelsessummerne".
§ 2, stk. 2, 2. pkt § 3, stk. 2, 2. pkt. §Efter 3, stk. 2, 2. pkt., gælder undtagelsen fra oplysningspligten heller ikke for en skattepligtig, som er omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 3, og som har valgt at blive beskattet efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, 2. pkt., er en videreførelse af den tidligere SKL § 2, stk. 2, 2. pkt. med den redaktionelle ændring, at udtrykket "fritagelserne" erstattes af "undtagelserne" og henvisningen til stk. 1, nr. 2, er udeladt. Det sidste skyldes, at bestemmelsen i stk. 2 alene angår stk. 1, nr. 2.