Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Tilladelse til oprettelse af en frizone
  • Krav til Frihavnen som område
  • Frihavnens funktion.

Tilladelse til oprettelse af en frizone

Det følger af EUTK art. 243, at medlemsstaterne kan udpege dele af Unionens toldområde som frizoner, og at medlemsstaten for hver frizone fastlægger, hvilket område frizonen dækker, og hvor tilførsels- og fraførselsstederne er.

I Danmark er der givet tilladelse til oprettelse af én frizone, Københavns Frihavn. Se TDL § 41, stk. 2.

Krav til Frihavnen som område

Frihavnen skal være indhegnet på en sådan måde, at Toldstyrelsen let kan føre tilsyn umiddelbart uden for Frihavnen for at forhindre, at varer ulovligt fjernes fra havneområdet. Personer og transportmidler, der ankommer til eller forlader Frihavnen, skal kunne underkastes toldkontrol. Se EUTK art. 243.

Frihavnens funktion

I Frihavnen kan der ske oplæggelse af både EU-varer og ikke-EU-varer. Se TDL § 45.

Oplæggelse af EU-varer kan finde sted både, når de er bestemt til eksport, og når de er bestemt til senere overførsel til fri omsætning.

Der findes ikke bestemmelser omkring tidsbegrænsning for opbevaring i Frihavnen.

Ikke-EU-varer, der opbevares i Frihavnen kan overgå til fri omsætning eller henføres til proceduren for aktiv forædling, midlertidig import eller særligt anvendelsesformål på de vilkår, der er fastsat for disse procedurer. Se EUTK art. 247, stk. 1.

EU-varer kan føres ind i eller oplagres, flyttes, benyttes, forædles eller forbruges i Frihavnen. I så fald betragtes varerne ikke som omfattet af frizoneproceduren. Se EUTK art. 246, stk. 1.