En klarerer kan ansøge om at få ugyldiggjort en toldangivelse, som allerede er antaget, og toldmyndighederne erklærer en sådan angivelse for ugyldig i følgende tilfælde:

  • når der er sikkerhed for, at varerne øjeblikkeligt henføres under en anden toldprocedure
  • når der er sikkerhed for, at det som følge af særlige omstændigheder ikke længere er berettiget at henføre varerne under den toldprocedure, som de var angivet til.

Hvis toldmyndighederne har underrettet klarereren om, at de agter at undersøge varerne, kan en ansøgning om ugyldiggørelse først godtages, når undersøgelsen har fundet sted.

Se EUTK art. 174, stk. 1, der svarer til art. 66 i den hidtil gældende toldkodeks.

Toldangivelsen kan erklæres ugyldig efter varernes frigivelse på grundlag af en begrundet ansøgning fra klarereren i følgende tilfælde:

  • Hvis varer ved en fejltagelse er angivet til en toldprocedure, hvorved der er opstået pligt til at betale told i forbindelse med import, i stedet for til en anden toldprocedure, når
    • ansøgning indgives senest 90 dage efter antagelse af toldangivelsen (Der ses ikke længere at være hjemmel til undtagelsesvis dispensation for overskridelse af fristen, når der er en rimelig begrundelse herfor. Se art. 251, nr. 1), sidste afsnit i de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelser.)
    • varerne ikke har været anvendt på betingelser, som er uforenelige med den toldprocedure, de skulle have været henført under
    • varerne på det tidspunkt, hvor de blev angivet, opfyldte betingelserne for henførsel under den toldprocedure, hvortil de skulle have været angivet
    • der er indgivet en toldangivelse til den toldprocedure, som de oprindelig skulle have været henført under.

Se DF art. 148, stk. 1.

  • Hvis varer ved en fejltagelse er angivet til en toldprocedure i stedet for andre varer, hvorved der er opstået pligt til at betale told i forbindelse med import, når:
    • ansøgning indgives senest 90 dage efter antagelse af toldangivelsen (Der ses ikke længere at være hjemmel til undtagelsesvis dispensation for overskridelse af fristen, når der er en rimelig begrundelse herfor. Se art. 251, nr. 1a), sidste afsnit i de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelser.)
    • de fejlagtigt angivne varer ikke er anvendt på anden måde end tilladt under deres oprindelige stand, og er blevet tilbageført til deres oprindelige stand
    • samme toldsted er kompetent i forhold til de fejlagtigt angivne varer og de varer, som klarereren havde til hensigt at indgive
    • de varer, som klarereren havde til hensigt at angive, skal angives til den samme toldprocedure, som de fejlagtigt angivne varer er angivet til.

Se DF art. 148, stk. 2.

  • Hvis varer, som er blevet solgt ved en aftale om fjernsalg, er overgået til fri omsætning og dernæst blevet returneret, når:
    • ansøgning indgives senest 90 dage efter antagelse af toldangivelsen
    • varerne er returneret til den oprindelige leverandørs adresse eller til en anden af leverandøren opgivet adresse

      Ved "en aftale om fjernsalg" forstås: enhver aftale, der indgås mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren i henhold til et organiseret system for fjernsalg eller levering af fjernydelser uden den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige fysiske tilstedeværelse, og hvor der til og med tidspunktet for aftalens indgåelse udelukkende anvendes en eller flere former for fjernkommunikationsteknikker. Se art. 2, nr. 7) EP' og Rådets direktiv 2011/83/EU.

Se DF art. 148, stk. 3.

  • Hvis varer er blevet frigivet til eksport, reeksport eller passiv forædling og ikke har forladt EU's toldområde.

    Hvis sådanne varer er genstand for:
    • eksporttold
    • en ansøgning om godtgørelse af importtold
    • restitutioner eller andre beløb ved eksport, eller
    • undergivet en anden særlig foranstaltning ved eksport

kan toldangivelsen kun erklæres ugyldig, hvis:

    • klarereren overfor eksporttoldstedet eller ved passiv forædling til henførselstoldstedet godtgør, at varerne ikke har forladt EU,
    • klarereren returnerer alle eksemplarer af en toldangivelse på papir samt alle andre dokumenter, der er blevet udstedt ved toldangivelsens antagelse til eksporttoldstedet eller ved passiv forædling til henførselstoldstedet
    • klarereren godtgør overfor eksporttoldstedet, at restitutioner og andre beløb eller finansielle fordele, der er givet ved eksport af de pågældende varer, er tilbagebetalt eller de kompetente myndigheder har truffet foranstaltninger til sikring af, at beløbene ikke udbetales
    • klarereren opfylder enhver forpligtelse i øvrigt i forhold til varerne, og
    • afskrivninger foretaget på en eksportlicens, fremlagt til støtte for angivelsen, annulleres.

      Se DF art. 148, stk. 5.
  • Når EU-varer ved en fejltagelse er blevet angivet til en toldprocedure, der gælder for ikke-EU-varer, og bevis for deres toldmæssige status som EU-varer efterfølgende er blevet fremlagt i form af et T2L-dokument, et T2LF-dokument eller et toldmanifest.
    Når varer fejlagtigt er blevet angivet i mere end én toldangivelse.
    Når bevilling til en særlig procedure er givet med tilbagevirkende kraft.
    Når EU-varer er blevet henført under toldoplagsproceduren og der ikke længere er grundlag herfor. Se EUTK art. 237, stk. 2.