►Bemærk:
Nedenstående afsnit beskriver de regler, der gælder fra og med den 13. februar 2023.
De regler, der gælder for perioden til og med den 12. februar 2023, er senest beskrevet i Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit E.A.3.2.4 om virksomheder omfattet af reglerne.◄
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår virksomheder er forpligtede til at lade sig autorisere eller registrere for betaling af afgift på vin.
Afsnittet indeholder:
►Ubeskattede varer (varer under afgiftssuspension)◄
- Oplagshavere
- Varemodtager
►Beskattede varer (varer overgået til forbrug)◄
- ►Leverancer til erhvervsmæssige formål fra en andet EU-land - Modtager◄
- ►Leverancer til erhvervsmæssige formål i et andet EU-land - Afsender◄
- ►Fjernsalg◄
- Udenlandske virksomheder og fiskale repræsentanter
►Sikkerhedsstillelse, vin fra tredjelande og registreringsblanket ◄
- ►Sikkerhedsstillelse◄
- ►Vin fra tredjelande◄
- ►Registreringsblanket◄
►Ubeskattede varer (varer under afgiftssuspension)◄
Oplagshavere
Virksomheder, der fremstiller vin her i landet, skal autoriseres som oplagshavere ved anmeldelse til Skatteforvaltningen. Se ØLVINAL § 5, stk. 2.
Efterbehandling af afgiftspligtig vin, herunder eftergæring og tilsætning af kulsyre, bliver også anset for fremstilling, hvis efterbehandlingen medfører, at varens afgiftsmæssige kvalificering ændres. Se ØLVINAL § 5, stk. 4.
Oplagshavere har ret til at fremstille, modtage, afsende og oplagre varer uden afgift. Se ØLVINAL § 5, stk. 5.
Virksomheder, der modtager eller r►importerer◄ vin fra udlandet, herunder fra andre EU-lande, med henblik på videresalg (engrossalg til andre handlende), kan autoriseres som oplagshavere. Se ØLVINAL § 5, stk. 3. Salg fra almindelige detailhandlere til restaurationer og lignende er ikke omfattet af denne bestemmelse.
Se også
Se også afsnit E.A.1.4.1 om former for registrering.
Krav om lokale som skal godkendes
For at blive autoriseret som oplagshaver skal virksomheden eller personen have et lokale, som kan benyttes til at fremstille, forarbejde, behandle, aftappe, oplægge, modtage, afsende eller udlevere afgiftspligtige ubeskattede varer, og som Skatteforvaltningen har godkendt inden autoriseringen. Kravet til godkendelse omfatter også
- produktionsanlæg
- færdigvarelagre
- eventuelle udleveringslagre og depoter, hvor varer opbevares ubeskattede.
Kravet om et lokale, som skal godkendes, gælder ikke for fjernsalg fra andre EU-lande.
Se ØLVINAL § 7, stk. 2, og § 4 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 samt ØLVINALbek § 3.
To eller flere virksomheder, der hver for sig er autoriseret som oplagshaver efter ØLVINAL, kan få tilladelse til at benytte fælles lokaler til fysisk opbevaring af afgiftspligtige færdigvarer. Virksomhederne skal holde deres varer regnskabsmæssigt adskilt fra hinanden, idet den enkelte virksomhed til enhver tid skal kunne dokumentere sit forholdsmæssige ejerskab til varerne i kraft af virksomhedens system for lagerstyring. Hvis Skatteforvaltningen konstaterer manko ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde, kan Skatteforvaltningen kræve, at virksomhedernes varer skal holdes fysisk adskilt fra hinanden. Hvis virksomhederne ikke overholder et eller flere af de krav, som Skatteforvaltningen fastsætter om fælles lokaler, kan Skatteforvaltningen pålægge virksomhederne at benytte særskilte lokaler. Se ØLVINALbek § 3, stk. 4 og 5.
Autoriserede virksomheder, der har fået tilladelse til at benytte fælles lokaler til at opbevare ubeskattede varer, hæfter for afgift af varerne i forhold til deres ejerskab til varerne. Virksomhederne hæfter solidarisk for betaling af afgift af varer, der er eller har været oplagt i de fælles lokaler, hvis det forholdsmæssige afgiftstilsvar ikke kan opgøres korrekt på grund af mangelfuld dokumentation for virksomhedernes forholdsmæssige ejerskab til varerne eller ved overtrædelse af andre betingelser for at benytte de fælles lokaler. Se ØLVINAL § 27, stk. 12.
Virksomheden kan også få tilladelse af Skatteforvaltningen til som lønnet arbejde at sørge for aftapning og etikettering af varer for andre oplagshavere.
Se også
- Afsnit E.A.3.3.4 om virksomheder omfattet af reglerne
- Afsnit E.A.1.4.1 om former for registrering
- ØLVINALbek § 3.
Varemodtagere
En virksomhed, der modtager eller indfører vin fra udlandet, og som ikke er autoriseret som oplagshaver, skal anmelde sig til registrering som varemodtager. Se ØLVINAL § 6, stk. 1-4, og ØLVINALbek § 5.
Se også
Se også afsnit E.A.3.3.4 om virksomheder omfattet af reglerne.
►Bemærk◄
►Se ØLVINAL § 15 om transport af varer under afgiftssuspensionsordningen inden for EU.◄
►Beskattede varer (varer overgået til forbrug)◄
►Hidtil har bevægelser af punktafgiftspligtige varer, som leveres til en anden medlemsstat med henblik på erhvervsmæssig oplægning, været omfattet af en forenklet administrativ procedure, som bl.a. indeholdt krav om et papirbaseret ledsagedokument (forenklet ledsagedokument).
Med det omarbejdede cirkulationsdirektiv er EMCS udvidet, så EMCS fra 13. februar 2023 også omfatter bevægelser af ovennævnte varer. I den forbindelse er der indført to nye registreringstyper, henholdsvis autoriseret modtager af beskattede varer og autoriseret afsender af beskattede varer, og for hver af disse er desuden indført en registrering som henholdsvis midlertidigt autoriseret modtager af beskattede varer og en midlertidigt autoriseret afsender af beskattede varer. Se ØLVINAL § 6 a, stk. 4 - 7, samt ØLVINALbek § 1, § 6 og § 7.
Ved betegnelsen beskattede varer skal forstås varer, som er overgået til forbrug her i landet eller i et andet EU-land efter regler, som svarer til øl- og vinafgiftslovens § 4. Det er således ikke nødvendigt, at den forfaldne punktafgift er betalt, men blot at varerne er overgået til forbrug. Hvis varerne er overgået til forbrug ved en uregelmæssig transaktion eller den forfaldne punktafgift ikke er behørigt betalt, skal disse ligeledes anses for at være omfattet af betegnelsen beskattede varer.
Udvidelsen af EMCS og indførelsen af de nye registreringstyper indebærer, at
- varer, der er overgået til forbrug her i landet, og som skal leveres til erhvervsmæssige formål i et andet EU-land, må kun afsendes af en virksomhed eller person, der her i landet er registreret som autoriseret afsender eller midlertidigt autoriseret afsender, til en modtager der i et andet EU-land er registreret som autoriseret modtager eller som midlertidigt autoriseret modtager.
- varer, der er overgået til forbrug i et andet EU-land, og som skal leveres til erhvervsmæssige formål her i landet, må kun leveres til en virksomhed eller person, der her i landet er registreret som autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret modtager, af en afsender der i et andet EU-land er registreret som autoriseret afsender eller midlertidigt autoriseret afsender.
Se ØLVINAL § 15 a, stk. 1 og 2.
Se i øvrigt de generelle bemærkninger til lovforslag L 233 fra 2020-21, afsnit 2.1, samt de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, nr. 19 og 46.
Bemærk
Se ØLVINAL § 15 a om afsendelse og modtagelse af varer, der er overgået til forbrug - herunder ØLVINAL § 15 a, stk. 3 og 4 om hvornår en transport af beskattede varer begynder og ophører.◄
►Leverancer til erhvervsmæssige formål fra et andet EU-land - Modtager◄
►Virksomheder eller personer, der som led i udøvelsen af deres erhverv modtager beskattede varer fra et andet EU-land, jf. ØLVINAL § 6 a, stk. 1, nr. 1, skal forinden registreres som autoriseret modtager hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgiftspligtige varer.
Virksomheder eller personer, der efter ØLVINAL er autoriseret som oplagshaver eller er registreret som varemodtager, kan fungere som autoriseret modtager ved at give Skatteforvaltningen meddelelse herom og skal i så fald ikke særskilt registreres som autoriseret modtager.
Se ØLVINAL § 6 a, stk. 4.
Virksomheder eller personer, der som led i udøvelsen af deres erhverv kun lejlighedsvist modtager beskattede varer fra et andet EU-land, jf. ØLVINAL § 6 a, stk. 1, nr. 1, kan registreres som midlertidig autoriseret modtager. Virksomheden eller personen skal inden vareafsendelsen begynder fra et andet EU-land registreres som midlertidig autoriseret modtager hos Skatteforvaltningen, anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen og indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet. Se ØLVINAL § 6 a, stk. 5, og ØLVINALbek § 6.
En autoriseret modtager eller midlertidigt autoriseret modtager kan fx være en virksomhed, der fra et andet EU-land får leveret beskattede øl til erhvervsmæssige formål, fx til videresalg, eller en privatperson, der medbringer øl, som er anskaffet og beskattet i et andet EU-land, til andet end eget brug.◄
►Leverancer til erhvervsmæssige formål til et andet EU-land - Afsender◄
►Virksomheder eller personer, der som led i udøvelsen af deres erhverv afsender beskattede varer til et andet EU-land, skal forinden registreres som autoriseret afsender hos Skatteforvaltningen.
Virksomheder eller personer, der efter ØLVINAL er autoriseret som oplagshaver eller registreret som vareafsender, kan fungere som autoriseret afsender ved at give Skatteforvaltningen meddelelse herom og skal i så fald ikke særskilt registreres som autoriseret afsender.
Se ØLVINAL § 6 a, stk. 6.
Virksomheder eller personer, der som led i deres erhverv kun lejlighedsvist afsender beskattede varer til et andet EU-land, kan registreres som midlertidig autoriseret afsender. Virksomheden eller personen skal inden vareafsendelsen til et andet EU-land begynder registreres som midlertidig autoriseret afsender hos Skatteforvaltningen og anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen. Se ØLVINAL § 6 a, stk. 7, og ØLVINALbek § 7.◄
Fjernsalg
Den, der her til landet ►afsender◄ varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, herunder internethandel, skal inden vareafsendelsen autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Den udenlandske virksomhed, som driver fjernsalg til kunder i Danmark, kan vælge at udnævne en fiskal repræsentant til at stå for afgiftsbetalingen. Repræsentanten skal inden vareafsendelsen autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Se ØLVINAL § 6 a, stk. ►9◄ og stk. 1, nr. 2 samt ØLVINALbek §§ ►9◄ og ►10◄.
Se også
Se også afsnit E.A.1.4.1 om former for registrering.
►Udenlandske virksomheder og fiskale repræsentanter◄
►En oplagshaver, der er autoriseret i et andet EU-land, og som leverer varer her til landet, der er omfattet af ØLVINAL § 6 a, stk. 1, nr. 2, kan udnævne en fiskal repræsentant her i landet til at forestå betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet. Hvis en udenlandsk oplagshaver vælger at udnævne en fiskal repræsentant, skal repræsentanten autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.
Se ØLVINAL § 6 a, stk. 8 og stk. 1, nr. 2 samt ØLVINALBEK §§ 9 og 10.
Se også
Se også afsnit E.A.1.4.1 om former for registrering, afsnittet om udenlandske virksomheder og fiskale repræsentanter.◄
►Sikkerhedsstillelse◄
►Der skal stilles en sikkerhed på mindst 10.000 kr. ved eksempelvis
Se ØLVINALbek § 10
Se også
Afsnit E.A.1.5 om sikkerhedsstillelse◄
Vin fra tredjelande
Der må kun indføres vinavlsprodukter (vin, druesaft, druemost) fra tredjelande mod at et VI 1- eller VI 2-dokument eller et særligt ledsagedokument bliver fremlagt.
Se også
Se også afsnit F.A.31.27 om vin.
Registreringsblanket
Registrering sker ved anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Se blanket nr. 22.046.
Se også
Se også afsnit E.A.1.4 om registrering af afgiftspligtige virksomheder og personer.