åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for afdragsordninger fastsat på basis af tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5).

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Varsel om afdragsordning
  • Aktuelle satser
  • Ændring af afdrag pga. ændrede økonomiske forhold
  • Andre inddrivelsesskridt samtidig med afdragsordning
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.1.1.2.1 om indkomstbegrebet, som beskriver, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden opgør den årlige indkomst, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden finder indkomstoplysningerne, og hvilke oplysninger restanceinddrivelsesmyndigheden benytter til indkomstberegningen.

Regelgrundlag

Restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter det beløb, som en skyldner skal afdrage årligt med udgangspunkt i tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5). Restanceinddrivelsesmyndigheden regulerer hvert år pr. 1. januar beløbsgrænserne for nettoindkomstintervallet. Satserne offentliggøres i en SKM-meddelelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45.

Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan der som hovedregel ikke fastsættes afdragsordning eller træffes afgørelse om lønindeholdelse. Der er dog i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14 en særlig adgang til at foretage særskilt indeholdelse i løn m.v. for specifikke typer af gæld, hvor skyldners indkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse. Se afsnit G.A.3.1.2.9 for mere information om særskilt lønindeholdelse.

Det månedlige beløb, som en skyldner skal afdrage, svarer til den beregnede årlige betalingsevne delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede kroner. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Når afdragsordningen er fastsat efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 10, stk.1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5), anses skyldneren for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 3.

Varsel om afdragsordning

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om, at der vil blive truffet afgørelse om en afdragsordning, medmindre det som følge af forudgående dialog med skyldner må anses for ubetænkeligt at træffe en afgørelse uden forinden at varsle skyldneren herom. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, 3 pkt.

Hvad skal varslet indeholde?

Varslet skal angive:

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, 4 pkt.

Herudover skal varslet indeholde:

  • Oplysning om, at skyldneren kan udfylde og indsende et udfyldt budgetskema, og at oplysningerne vil indgå i en betalingsevnevurdering.
  • Oplysning om frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet.
  • Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre afdragsbeløbet, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af afdragsordningen.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, 4-6 pkt.

Hvordan forholder restanceinddrivelsesmyndigheden sig efter et varsel

Hvis skyldner ikke indsender et budget

Hvis skyldner ikke indsender budgetskemaet, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe en afgørelse om afdragsordning i overensstemmelse med oplysningerne i varslet. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 7 (som ændret ved BEK nr. 832 af 10. juni 2020 i § 1, nr. 3). Restanceinddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldner om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse og tidspunkt for betaling af første afdrag.

Hvis skyldner indsender budget

Hvis skyldner indsender budgetskemaet, foretager restanceinddrivelsesmyndigheden en betalingsevnevurdering på baggrund af budgettet og vurderer, om denne skal træde i stedet for den fastsatte afdragsordning efter tabeltræk. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.

Se afsnit G.A.3.1.2.4.3 om betalingsevnevurdering

Aktuelle satser

Skemaet nedenfor giver et overblik over de aktuelle satser for ►2023. Se SKM2022.530.GÆLDST.◄

Ikke forsørgerpligt overfor børn

Forsørgerpligt overfor børn

Afdragsprocent

Indkomstinterval per år

Indkomstinterval per år

Afdragsprocent

5%

129.070

160.949

0%

6%

160.950

170.059

4%

7%

170.060

179.169

4%

8%

179.170

188.279

4%

9%

188.280

197.389

4%

10%

197.390

206.499

5%

11%

206.500

215.609

6%

12%

215.610

224.719

7%

13%

224.720

233.829

8%

14%

233.830

242.939

9%

15%

242.940

252.049

10%

16%

252.050

261.159

11%

17%

261.160

270.269

12%

18%

270.270

279.379

13%

19%

279.380

288.489

14%

20%

288.490

297.599

15%

21%

297.600

306.709

16%

22%

306.710

315.819

17%

23%

315.820

324.929

18%

24%

324.930

334.049

19%

25%

334.050

343.159

20%

26%

343.160

352.269

21%

27%

352.270

361.379

22%

28%

361.380

370.489

23%

29%

370.490

379.599

24%

30%

379.600

388.709

25%

31%

388.710

397.819

26%

32%

397.820

406.929

28%

33%

406.930

416.039

29%

34%

416.040

425.149

30%

35%

425.150

434.259

31%

36%

434.260

443.369

32%

37%

443.370

452.479

33%

38%

452.480

461.589

34%

39%

461.590

470.699

35%

40%

470.700

479.809

36%

40%

479.810

488.919

37%

40%

488.920

498.029

38%

40%

498.030

507.139

39%

40%

507.140

og derover

40%

Bemærk

Forældre til børn under 18 år betragtes som forsørgere. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 8.

Fradrag af udgifter til offentlige transportmidler

I ►2023◄ kan månedlige udgifter til offentlige transportmidler ud over ►840◄ kr. fradrages efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 3, og ►SKM2022.530.GÆLDST.◄

Rådighedsbeløb

Efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 2, kan nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn fradrages. Nettoudgifterne er den mængde af husstandens udgifter til pasning af barnet, udgifter i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med anden forælder for barnet ikke har folkeregisteradresse, udgifter til barnets særlige behov sammenlagt med et fastsat rådighedsbeløb, der til sammen overstiger husstandens indtægter i form af børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21.

De ovenfor nævnte fastsatte rådighedsbeløb er afhængige af det hjemmeboende barns alder og udgør i 2023:

  • ►1.900 kr.◄ om måneden for børn indtil det fyldte 2. år
  • ►2.430 kr. ◄om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år
  • ►3.540 kr.◄ om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 21. Se yderligere de aktuelle satser for ►2023 i SKM2022.530.GÆLDST◄.

Efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, nr. 7, kan et fastsat rådighedsbeløb fratrækkes skyldnerens nettoindkomst.

I ►2023 ◄udgør dette fastsatte rådighedsbeløb ►6.990 kr.◄ om måneden. Har skyldneren en ægtefælle eller samlever, forhøjes rådighedsbeløbet med ►4.860 kr.◄ Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 26 og ►SKM2022.530.GÆLDST◄.

Ændring af afdrag pga. ændrede økonomiske forhold

Når skyldners økonomiske forhold ændres, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om at ændre afdragsbeløbet i en eksisterende afdragsordning. Hvis ændringen medfører en forhøjelse af afdragsprocenten eller det beløb, skyldner afdrager, skal restanceinddrivelsesmyndigheden varetage regler om varsel som beskrevet i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (som ændret ved BEK nr. 1600 af 10. november 2020 i § 1, nr. 4 og nr. 5). Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 10, 2 pkt.

Andre inddrivelsesskridt samtidig med afdragsordning

En afdragsordning der overholdes af skyldner, er ikke til hinder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og realisere udlæg, foretage modregning, indtrædelse og gennemføre særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 12.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
SKM-meddelelser
► SKM2022.530.GÆLDST Offentliggørelse af beløbssatserne for beregningen af betalingsevnen for 2023, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45. Denne SKM regulerer de gældende satser vedrørende bl.a. tabeltræk, fradrag af udgifter og rådighedsbeløb.