De skattemyndigheder, der er omfattet af den særlige tavshedspligt, er Skatteministeriet, ►herunder Skatteforvaltningens syv styrelser, Skatteankestyrelsen/Skatteankeforvaltningen,◄ Skatte-, Vurderings- og Motorankenævn, Spillemyndigheden, Landsskatteretten og Skatterådet.

Den særlige tavshedspligt omfatter såvel embedsmænd i administrationen som medlemmer af Skatte-, Vurderings- og Motorankenævn, Landsskatteretten og Skatterådet. Tavshedspligten omfatter herudover den, som i øvrigt er beskæftiget med skatteadministrative opgaver for en af de skattemyndigheder, der er omfattet af SFL § 17, stk. 1.

Afgivelse af vidneforklaring for ansatte i Skatteforvaltningen, se A.A.10.3.5. 

Den særlige tavshedspligt gælder tillige for sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der kommer til kundskab om sådanne forhold i kraft af aftale med det offentlige om påtaget arbejde. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte. Se  SFL § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Den særlige tavshedspligt gælder som anført også for myndighederne på vurderingsområdet. Tavshedspligten har imidlertid ikke samme praktiske betydning på vurderingsområdet som på de øvrige lovområder, da ejendomsvurderingerne er offentligt tilgængelige. Som eksempel på oplysninger, som det vil være strafbart at videregive for disse myndigheder, kan nævnes iagttagelser, der er gjort under en besigtigelse, og som er vurderingen uvedkommende. Disse myndigheder må heller ikke give oplysning om indholdet af enkelte salgsindberetninger, selv om oplysningerne i vidt omfang vil kunne udledes af tingbøgerne.