Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for skatteankenævnenes sammensætning.

Afsnittet indeholder:

  • Antal nævn og medlemmer
  • Stedlig kompetence
  • Udnævnelse af medlemmer
  • Personer, der ikke kan være medlem
  • Udtræden og fritagelse for medlemskab
  • Besluttende led

Antal nævn og medlemmer

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte skatteankenævn. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om oprettelse af en kreds i ét ankenævn, der både skal varetage skatte- og vurderingsankenævnets funktioner. Se SFL § 8, stk. 1.

Landet er opdelt i 22 skatteankenævnskredse, og 15 skatte- og vurderingsankenævnskredse og 4 motorankenævnskredse. Se BEK nr. 1042 af 22/06/2022.

Stedlig kompetence

Klage over en skatteansættelse, en forskudsregistrering eller et bindende svar behandles af det skatteankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen, henholdsvis på dødstidspunktet eller fraflytningstidspunktet.

Den stedlige kompetence for det enkelte skatteankenævn er som hovedregel fastsat således, at klage skal indgives til det nævn, i hvis kreds klageren havde bopæl ved udløbet af det behandlede indkomstår.

  • på dødstidspunktet i sager vedrørende dødsboer eller
  • på fraflytningstidspunktet i sager om skattepligt.

I øvrigt gælder følgende:

  • Klage over en ansættelse, der udspringer af overdragelse af et aktiv, og hvor aftalen er bindende for både køber og sælger, behandles af det ankenævn, i hvis kreds sælger havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Hvis sælger ikke er klageberettiget til ankenævnet, eller hvis der er flere sælgere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds køber havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen.
  • Klage over et bindende svar, der udspringer af overdragelse af et aktiv, og hvor aftalen er bindende for både køber og sælger, behandles af det ankenævn, i hvis kreds sælger havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Hvis sælger ikke er klageberettiget til ankenævnet, eller hvis der er flere sælgere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds køber havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen.
  • Klage over en ansættelse vedrørende gaveafgift behandles af det ankenævn, i hvis kreds gavegiver havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Hvis gavegiver ikke er bosiddende her i landet, eller hvis der er flere gavegivere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds gavemodtager havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen.
  • Klage over et bindende svar vedrørende gaveafgift behandles af det ankenævn, i hvis kreds gavegiver havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Hvis gavegiver ikke er bosiddende her i landet, eller hvis der er flere gavegivere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds gavemodtager havde bopæl på tidspunktet for indgivelsen af klagen.

Se BEK nr. 1041 af 22/06/2022 § 3, stk. 1.

at klage over

  • En forskudsregistrering behandles af det ankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl på det tidspunkt, hvor den påklagede forskudsregistrering blev foretaget
  • En ansættelse om begrænset skattepligt behandles af det ankenævn, i hvis kreds indkomstkilden var beliggende ved udløbet af det behandlede indkomstår, henholdsvis ved skattepligtens ophør
  • Et bindende svar behandles af det ankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodning om bindende svar
  • En ansættelse, der udspringer af overdragelse af et aktiv, og hvor aftalen er bindende for både køber og sælger, behandles af det ankenævn, i hvis kreds sælger havde bopæl på tidspunktet for overdragelsen. Hvis sælger ikke er klageberettiget til ankenævnet, eller hvis der er flere sælgere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds køber havde bopæl på tidspunktet for overdragelsen
  • Et bindende svar, der udspringer af overdragelse af et aktiv, og hvor aftalen er bindende for både køber og sælger, behandles af det ankenævn, i hvis kreds sælger havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar. Hvis sælger ikke er klageberettiget til ankenævnet, eller hvis der er flere sælgere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds køber havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar
  • En ansættelse vedrørende gaveafgift behandles af det ankenævn, i hvis kreds gavegiver havde bopæl på tidspunktet for gaveoverdragelsen. Hvis gavegiver ikke er bosiddende her i landet, eller hvis der er flere gavegivere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds gavemodtager havde bopæl på tidspunktet for gaveoverdragelsen
  • Et bindende svar vedrørende gaveafgift behandles af det ankenævn, i hvis kreds gavegiver havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar. Hvis gavegiver ikke er bosiddende her i landet, eller hvis der er flere gavegivere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds gavemodtager havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar.

    Udnævnelse af medlemmer

    Medlemmerne af Skatteankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er udnævnt af ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil. Udnævnelseskompetencen omfatter også, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne. Se SFL § 8, stk. 3, og SFL § 9, stk. 3.

    Funktionsperioden for skatteankenævnet begynder den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder. Se SFL § 8, stk. 2.

    Et skatteankenævn vælger selv en formand og en eller to næstformand. Se SFL § 10, stk. 1.

    Personer, der ikke kan være medlem

    Personer, der er ansat i Skatteforvaltningen eller i Skatteankestyrelsen, kan ikke være medlem af skatteankenævnet. Se SFL § 15, stk. 1.

    Personer, der er medlem af eller stedfortræder i Skatterådet, Landsskatteretten, vurderingsankenævnet eller motorankenævnet kan ikke samtidig være medlem af skatteankenævnet. Se SFL § 15, stk. 2.

    Udtræden og fritagelse for medlemskab

    Det at være skatteankenævnsmedlem er et borgerligt ombud, hvorfor der er pligt til at modtage valg.

    En person kan dog kræve sig fritaget for valg, hvis vedkommende

    • på tiltrædelsestidspunktet ved funktionsperiodens begyndelse er fyldt 60 år
    • har været medlem af et skatte-, vurderings- eller motorankenævn i to hele sammenhængende funktionsperioder
    • ikke har dansk indfødsret
    • på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget.

    Se SFL § 8, stk. 6.

    Et medlem skal udtræde, hvis det mister sin valgbarhed. Se SFL § 9, stk. 1.

    Endvidere kan et medlem udtræde af nævnet, hvis den pågældende på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Et medlem kan meddeles orlov i en periode på op til 12 måneder. Se SFL § 9, stk. 2.

    Ministeren har bemyndiget direktøren for Skatteankestyrelsen til at meddele udtræden af ankenævn og til at imødekomme anmodninger om udtræden af ankenævn. Se SFL § 9, stk. 1 og stk. 2.

    Når et medlem udtræder af nævnet eller meddeles orlov indtræder suppleanten i nævnet. Se SFL § 9, stk. 3.

    Skatteministeren kan under særlige omstændigheder tilbagekalde udnævnelsen af et medlem. Se SFL § 9, stk. 5.

    Besluttende led

    Et ankenævn kan vælge at opdele sig i besluttende led bestående af mindst 3 medlemmer, hvoraf det ene skal være formanden eller en næstformand. Ved en sådan opdeling skal de besluttende led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning. For at et besluttende led kan træffe en afgørelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres suppleanter deltage i afgørelsen. Ethvert medlem af ankenævnet kan kræve en sag forelagt for det samlede nævn.

    Hvis et ankenævn har opdelt sig i besluttende led, skal ethvert af nævnets faste medlemmer have plads i mindst et led.

    Er et andet medlem af et besluttende led end formanden eller næstformanden forhindret i at deltage i et møde, kan formanden beslutte, at leddet skal suppleres med et medlem fra et andet besluttende led.

    Et medlem af et besluttende led kan forlange en sag forelagt for det samlede ankenævn.

    Ved et møde i et besluttende led har de af ankenævnets faste medlemmer, som ikke er medlem af det besluttende led, ret til følgende:

    •       Få en kopi af dagsordenen.
    •       Deltage i mødet, herunder have mulighed for at udtale sig i konkrete sager, dog uden stemmeret.
    •       Forlange sagen forelagt for det samlede ankenævn.

    Se SFL § 10, stk. 3, og BEK nr. 1041 af 22/02/2022 § 8.