Borgere og virksomheder kan se oplysninger der er indberettet om dem på TastSelv Skatteoplysninger (skattemappen). De vil også kunne se, hvis der er foretaget rettelser til den oprindelige indberetning. En rettelse vil fremgå som en modpostering.
Vi bruger oplysningerne, når vi danner årsopgørelsen.
Mangler vi oplysningerne, eller får vi forkerte oplysninger, bliver årsopgørelsen ikke korrekt.
Vi udveksler oplysningerne med myndigheder og virksomheder, der har et konkret formål og lovmæssig ret til at modtage oplysningerne. Formålene kan fx være beregning af offentlige ydelser eller bankers kreditvurdering. Derudover bliver oplysningerne udvekslet til statistiske og videnskabelige formål. Der kan læses mere herom her.
Det er derfor væsentligt, at vi får oplysningerne rettidigt og i en kvalitet, der kun medfører få efterfølgende rettelser.
Eksempler på udstilling:

Rettelse af årsopgørelsen
Indberetninger om fradragsberettigede bidrag til arbejdsløshedskasser, privattegnede arbejdsløshedsforsikringer, efterløn og fleks ydelse overføres automatisk til felt 439 (rubrik 52) på årsopgørelsen.
Indberetninger om fradragsberettigede faglige kontingenter overføres automatisk til felt 458 (rubrik 50) på årsopgørelsen.
Bemærk at vi har låst felterne på oplysningsskemaet.
Medlemmet kan ikke selv korrigere sin årsopgørelse. I har derfor pligt til at besvare medlemmers eventuelle spørgsmål til de indberettede oplysninger, og pligt til at lave rettelse, hvis det indberettede er forkert.
►
| Dato | Beskrivelse |
| 20 . januar 2023 | Indberetningsfrist eKapital. |
| 1. februar 2023* | Data for 2022 kan ses i kundernes skatteoplysninger efter denne dato. |
| 1. marts 2023 | Underretningspligt , hvis indberetning sker efter denne dato. |
| 13. marts 2023* | Officiel åbning af TastSelv - se og ret årsopgørelsen for 2022. |
| 29. marts 2023* | Sidste frist for indberetning af data til første låste årsopgørelse |
| 31. marts 2023* | Årsopgørelse fastlåses - herefter "autoagter".** |
| 3. april 2023 | Første kørsel af autoagter for 2022 |
| * Datoer er vejledende og vil blive endeligt fastlagt på et senere tidspunkt. **Det er ikke alle borgere og heller ikke alle rubrikker på årsopgørelsen, der er omfattet af autoagter. |
Autoagter
Modtager Skattestyrelsen nye eller ændrede 3. partsindberetninger efter den første årsopgørelse er udsendt, udsendes der automatisk et forslag "autoagter" til borgeren om ændring af skatteansættelsen. Den såkaldte autoagter blev indført ved årsopgørelsen 2010 og er løbende udvidet til at omfatte flere felter.
Autoagteren dannes generelt på felter, hvor borgerne ikke har oplyst noget i feltet, eller hvor der ikke er foretaget ansættelsesændring af Skattestyrelsen.
Skatteydertyper der ikke er omfattet af autoagterordningen:
o Begrænset skattepligtige.
o Dobbeltdomicilerede.
o Skatteydere med forskudt indkomstår (både fremad- og bagud forskudt).
o Afdøde personer.
De borgere, der ikke er omfattet af autoagterordningen, kan anmode om at få rettet sin årsopgørelse efter de gældende frister, se vejledning på skat.dk
Læs mere om autoagter og hvordan Skattestyrelsen bruger indberettede data i afsnit 1.3 i Årsbrevet.