Indhold
Dette afsnit handler om begreberne person og selskab.
Afsnittet indeholder:
- Begrebet person
- Begrebet selskab
- Danske interessentskaber og kommanditselskaber
- Udenlandske sammenslutninger af personer.
Begrebet person
Ordet "person" bruges i modeloverenskomsten i en meget bred betydning. Se modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra a. Både fysiske personer, selskaber og "enhver anden sammenslutning af personer" er omfattet.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.1 (artikel 1) om personer omfattet af overenskomsten.
Begrebet selskab
Ordet "selskab" bruges i modeloverenskomsten om juridiske personer og om "enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person". Se modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra b.
Der skal være tale om en juridisk person i henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, hvori sammenslutningen er hjemmehørende. Se pkt. 3 i kommentaren til modeoverenskomstens artikel 3, stk. 1.
Bemærk
Ordet "sammenslutning" er ikke anvendt konsekvent på dansk ved oversættelse af begreber i modeloverenskomsten og DBO'erne. Ordet kan betyde:
- i forbindelse med begrebet "person": som oversættelse af det engelske udtryk "body (of persons)"
- i forbindelse med begrebet "selskab": som oversættelse af det engelske ord "entity"
- i forbindelse med begrebet "statsborgerskab": som oversættelse af det engelske ord "association".
Der er dog ingen eksempler på, at det har haft praktisk betydning, at det danske ordvalg er uklart.
Se også
Danske interessentskaber og kommanditselskaber
Begrebet "selskab" er, som det fremgår af definitionerne, en delmængde af begrebet "person": Alle selskaber er personer, men ikke alle personer er selskaber.
En "sammenslutning af personer" skal være et selvstændigt skattesubjekt for at være et "selskab", men ikke for at være en "person".
Et dansk interessentskab eller kommanditselskab er en "sammenslutning af personer", men ikke et selvstændigt skattesubjekt. Det betyder, at danske interessentskaber og kommanditselskaber er omfattet af modeloverenskomstens begreb "person", men ikke af modeloverenskomstens begreb "selskab". Se pkt. 2 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1.
Udenlandske sammenslutninger af personer
Danske regler afgør, om en udenlandsk "sammenslutning af personer" skal betragtes som en selvstændig juridisk person og dermed som et selskab.
Når personsammenslutninger behandles forskelligt i de kontraherende stater, skal det afgøres, om det er sammenslutningen, der er omfattet af DBO'en eller om det er de enkelte deltagere, der kan påberåbe sig beskyttelse efter DBO'en.
Problemstillingen er beskrevet under afsnit C.F.8.2.2.1.2 om interessentskaber, kommanditselskaber og lignende personsammenslutninger og afsnit C.F.8.2.2.1.3 om kollektive investeringsinstrumenter, dvs. investeringsforeninger og lignende.
Se også
- C.D.9.1.5 om skattepligt for udenlandske fonde og foreninger
- C.B.2.15.2 om beskatning af udenlandske trusts.
Se også
Se også skemaerne under afsnit
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Skatterådet |
| ►SKM2025.513.SR◄ | ►Skatterådet bekræftede, at hverken spørger (Fonden) eller Fondens 100 % ejede holdingselskaber, H1 og H2, skulle anses for skattepligtige til Danmark i relation til udbytte udbetalt fra de fuldt ejede danske datterselskaber (100 % direkte/indirekte ejerskab), H3 og H4, der skulle udloddes til holdingselskaberne og derfra videre til Fonden. Skatterådet fandt, at de umiddelbare modtagere af udbyttet, H1, der var omfattet af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, med stor sandsynlighed kunne anses for retmæssig ejer heraf. Der ville dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer var en transaktionsmæssig vurdering. Der blev lægt vægt på, at Fonden som udgangspunkt selv ville være berettiget til frafald af kildeskatten efter interne danske skatteregler og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra de danske selskaber, at Fonden bestod af puljeaktiver, som blev forvaltet af et Managementselskab, der repræsenterede og handlede på vegne af Fonden, og at Fonden havde en bred investorkreds. Managementselskabet havde ingen tilknytning til investorerne i Fonden - med undtagelse af det nordiske børsnoterede selskab, G2, der ejede ca. 12 % af kapitalen i Fonden, og derfor som udgangspunkt selv ville kunne modtage skattefri udbytter, hvis selskabet havde modtaget udbytte direkte fra H3. I afgørelsen fremgik det også, hvad der forstås ved begreberne "person", "selskab" og "personsammenslutning" i artikel 3, stk. 1, litra b, c og d, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet bekræftede desuden, at Fonden ikke skulle anses for skattepligtig til Danmark i relation til rentebetalinger/rentetilskrivninger på kontrollerede lån ydet direkte fra Fonden til de 100 % ejede danske selskaber. Der blev lagt vægt på, at Fonden var skattemæssigt hjemmehørende i et nordisk land og beskyttet af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at beskatningen af renterne skulle frafaldes ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvorved der heller ikke var begrænset skattepligt på rentebetalinger/-tilskrivninger på kontrolleret gæld efter interne danske skatteregler. Ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodningerne og rentebetalingerne fra de danske selskaber til H2, henholdsvis Fonden, idet formålet med ejerstrukturen vurderedes at være konkret forretningsmæssigt begrundet.◄ | |
| |