Der er visse krav, som skal være opfyldt, førend en kontrakt omkring outsourcing af opgaver kan indgås.
Spiludbyderen skal således være sikker på, at
- leverandøren har den fornødne evne og kapacitet til at håndtere opgaven på tilfredsstillende måde, og
- leverandøren har den eller de nødvendige tilladelser.
Leverandøren skal således have et relevant og fagligt kendskab til opgaven og de fornødne ressourcer til at løse opgaven. Herudover skal leverandøren, hvis denne ikke er etableret i Danmark, have de påkrævede tilladelser, som kræves for virksomheder af denne type, ligesom spiludbyderen skal være forvisset om, at leverandøren har det fornødne kendskab til den danske hvidvasklovgivning.