Offentliggørelse af en fysisk persons navn kan alene ske ved personens alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser af en række af bestemmelserne i hvidvaskloven. Herved forstås fx undladelse af at gennemføre kundekendskabsprocedurer, der er et grundlæggende krav for at kunne opfylde alle andre pligter, der følger af hvidvaskloven, eller manglende opbevaring af oplysninger om kunder eller transaktioner, som er en forudsætning for, at et muligt strafbart forhold kan efterforskes.