Nedenfor er oplistet nogle af de risikofaktorer, der er til stede ved udbud af landbaseret væddemål.

• Virksomhedens kundetyper.
  • Anonymitet.
  • Politisk eksponerede personer (PEP’er), nærtstående til PEP eller nære samarbejdspartnere til PEP, både indenlandske og udenlandske.
  • Spillere, der er tilbageholdende med oplysninger.
  • Loyalitetskort.
• Produkter.
  • Spil til lave odds.
• Leveringskanaler (fx fysisk fremmøde, internet mv.)
  • Selvbetjeningsterminaler.
• Forretnings- og transaktionsomfang.
  • Vouchere og gevinstkort.
  • Introduktion af kontakter - overførsel til konto.
  • Indbyrdes forbundne transaktioner.
  • Gevinstkvitteringer.
  • Forhandlerleddet.
• Geografiske risici.
  • Spillere bosat i udlandet

Nedenfor er en uddybning af nogle af ovenstående risikofaktorer.

Anonymitet

Ved indgåelse af et landbaseret væddemål kan spilleren umiddelbart være anonym, medmindre forhandleren ser en mistænkelig adfærd hos spilleren, som ikke kan afkræftes, eller hvis der modtages en indsats, udbetales en gevinst eller begge dele på mindst 2.000 euro, hvorefter der er en forpligtelse til at foretage kundekendskabsprocedurer. I og med at spilleren i stort omfang kan være anonym, øger dette også risikoen for hvidvask, idet spilleren uden problemer kan få kriminelt udbytte til at fremstå som legale midler ved at sætte penge på et væddemål og herefter få en gevinstkvittering.

Loyalitetskort

Kunder med et loyalitetskort udgør en risiko i de tilfælde, hvor det er muligt at anvende kontanter til at spille for, hvorefter en eventuel gevinst bliver indsat på spillerens bankkonto, fordi spilleren har et loyalitetskort. På den måde bliver kontanter overført direkte ind i det finansielle system uden nogen form for kontrol forinden.

Spil til lave odds

Hvis der spilles på lave odds, er risikoen for at tabe penge relativt begrænset, hvorved man på den måde kan hvidvaske penge. Ligeledes kan man som spiller spille på alle tænkelige udfald af et væddemål, hvorved risikoen elimineres, og man dermed er sikker på en gevinst.

Selvbetjeningsterminaler

Spiludbydere, der udbyder væddemål via selvbetjeningsterminaler, skal foretage en grundig risikovurdering af, hvordan udbud af væddemål via selvbetjeningsterminaler påvirker de hensyn og forpligtelser, der følger af hvidvasklovgivningen. Det faktum, at forhandleren ikke har nogen direkte kontakt med en spiller i forbindelse med indgåelsen af et væddemål, øger den risiko, der er til stede for, at der bliver forsøgt på hvidvask af penge. Ved en eventuel gevinst kan det lade sig gøre for spilleren ligeledes at få en gevinstkvittering uden kontakt til personalet i spilbutikken, hvilket igen øger risikoen for hvidvask. Spiludbyderen skal derfor have foretaget passende foranstaltninger for at imødegå denne risiko.

Vouchere og gevinstkort

Vouchere og gevinstkort med mulighed for direkte overførsel af gevinster, betragtes som alternative betalingsmidler i forhold til kontanter eller betalingskort. Vouchere og gevinstkort vil på linje med kontanter kunne overdrages til andre personer, der vil kunne omsætte voucheren/gevinstkortet i terminalen uden at være i kontakt med personalet. Det samme gør sig gældende med gevinstkuponer.

Spiludbydere skal have en forståelse for, at det udgør en særlig risiko, når kontanter og alternativer hertil introduceres direkte ind i det finansielle system. Spiludbyderen skal derfor have tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger herimod og bør "tracke" og gemme sådanne transaktioner.

Introduktion af kontanter - overførsel til konto

Overførsel af gevinster til andre personer end spilleren eller anden konto end spillerens NemKonto udgør en særlig risiko for hvidvask. Dette forudsætter, at der er foretaget kundekendskabsprocedurer, da forhandleren/den ansatte i modsat fald ikke kan vide, hvem spilleren er. Spiludbyderen bør som følge heraf iværksætte forebyggende foranstaltninger til imødegåelse heraf, ligesom transaktionen bør registreres og gemmes.

Indbyrdes forbundne transaktioner

Spiludbyderen skal have procedurer for, hvordan den enkelte kiosk, butik mv. skal vurdere, om kundens transaktioner er indbyrdes forbundne, idet der i så fald skal udføres kundekendskabsprocedurer. Se mere herom i kapitel 6. Det kan være vanskeligt at identificere indbyrdes forbundne transaktioner taget i betragtning af, at det givetvis ikke er det samme personale, som står i den pågældende spilbutik en hel dag, hvorfor der påhviler spiludbyderen en forpligtelse til at vurdere, hvordan forhandleren i givet fald skal vurdere, om transaktioner er indbyrdes forbundne.

Det bemærkes i den anledning, at en spiller med et loyalitetskort eller et lignende spilkort er en forretningsforbindelse, hvorfor der for denne kundetype er andre regler for iværksættelse af kundekendskabsprocedurer. 

Gevinstkvitteringer

Ved køb af et landbaseret væddemål kan spilleren få udleveret en gevinstkupon, hvis spilleren vinder en gevinst. Disse gevinstkvitteringer kan handles med det formål at få kriminelt udbytte til at fremstå som en legal gevinst fra spil. Spiludbyderen skal derfor have passende procedurer, der sikrer imod, at dette kan forekomme.

Forhandlerleddet

Det faktum, at forhandleren ikke er ansvarssubjekt efter hvidvaskloven, indebærer, at det påhviler spiludbyderen at have tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre hvidvask og terrorfinansiering. Spiludbyderen skal uddanne og træne forhandlerne og deres ansatte i de regler, der gælder i hvidvaskloven for dermed at sikre, at der er kendskab til og forståelse for reglerne. Det er således i sidste ende spiludbyderens ansvar, at forhandlerne og deres ansatte kan identificere en eventuelt mistænkelig adfærd og i øvrigt har øje for i hvilke henseender, der skal foretages kundekendskabsprocedurer.

Spillere bosat i udlandet

Udbydere af landbaseret væddemål bør være opmærksomme på den risiko, der er forbundet med salg til kunder fra lande uden for EU/EØS eller lande, der er oplistet på FATF-listen, EU-sanktionslister eller øvrige lister. Forhandlerne af landbaseret væddemål skal således modtage undervisning i behandlingen af denne type kunder