Hvis Spillemyndigheden konstaterer et strafbart forhold, overgiver Spillemyndigheden sagen til politiet, som overtager efterforskningen. Det er op til politiet i samarbejde med anklagemyndigheden at afgøre, om sagen kan afgøres med et bødeforlæg, eller om sagen skal indbringes for domstolene.
Det bemærkes, at skatteministeren, eller den, skatteministeren bemyndiger hertil, ifølge spilleloven kan udstede administrative bødeforlæg hvis visse betingelser er opfyldt. Adgangen til at udstede administrative bødeforlæg er dog ikke udnyttet, og Spillemyndigheden kan derfor ikke udstede administrative bøder.
Se SPILL § 63.