►Indledning
Dette afsnit omhandler ophøret af en forebyggende rekonstruktion.
Afsnittet indeholder:
- Skifteretten træffer bestemmelse om ophør af den forebyggende rekonstruktion
- Bekendtgørelse af den forebyggende rekonstruktions ophør
Skifteretten træffer bestemmelse om ophør af den forebyggende rekonstruktion
Bestemmelserne om ophør i konkurslovens § 9 c, § 9f jf. § 13 c, stk. 2 og § 13 f finder også anvendelse i en forebyggende rekonstruktion. Det betyder, at den forebyggende rekonstruktion ophører i følgende tilfælde:
Udover i ovenstående tilfælde ophører en forebyggende rekonstruktion tillige i de seks tilfælde, der fremgår af konkurslovens § 9 h, stk. 1, nr. 1 - 6, der er affattet ved lov nr. 896 af 21/06/2022 om ændring af konkursloven. Det drejer sig om følgende tilfælde
- når skyldner ikke er insolvent, eller har sandsynlighed for at blive insolvent,
- hvis skyldner ikke samarbejder loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare,
- hvis skylder begærer det,
- hvis den forebyggende rekonstruktion er udsigtsløs,
- hvis Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om tvangsopløsning af skyldner, eller
- hvis der er gået et år siden den forebyggende rekonstruktion blev indledt.
Hvis en skyldner indgiver begæring om en forebyggende rekonstruktion tidligere end en måned efter ophøret af en tidligere forudgående rekonstruktion, skal skifteretten afvise at indlede den forebyggende rekonstruktion. Se konkurslovens § 9 h, stk. 2, der er affattet ved lov nr. 896 af 21/06/2022 om ændring af konkursloven.
Bekendtgørelse af den forebyggende rekonstruktions ophør
Når den forebyggende rekonstruktion er ophørt, skal skifteretten bekendtgøre ophøret i statstidende. Dette gælder dog ikke, hvis skyldners bo tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling efter ophøret af den forebyggende rekonstruktion. Se konkurslovens § 9 i, stk. 1, der er affattet ved lov nr. 896 af 21/06/2022 om ændring af konkursloven.
Rekonstruktøren skal sende en meddelelse til samtlige kendte kreditorer hvori det oplyses, at den forebyggende rekonstruktion er ophørt. Dette gælder dog ikke, hvis skyldners bo tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling efter ophøret af den forebyggende rekonstruktion. Se konkurslovens § 9 i, stk. 2, der er affattet ved lov nr. 896 af 21/06/2022 om ændring af konkursloven.
Konkurslovens § 9 i, stk. 1 og 2 finder alene anvendelse, hvis der har været truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud. Hvis der ikke har været truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, skal meddelelse kun sendes til fordringshavere, der har været orienteret om den forebyggende rekonstruktion.◄