Indhold

Dette afsnit handler om restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for at tilbagekalde en afgørelse om eftergivelse.

Afsnittet indeholder:

  • Betingelser for at tilbagekalde eftergivelse
  • Virkning af tilbagekaldelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Betingelser for at tilbagekalde eftergivelsen

En afgørelse om eftergivelse kan tilbagekaldes, hvis skyldneren

  1. i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller
  2. groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.

Se gældsinddrivelseslovens § 15.

Mulighederne for tilbagekaldelse af eftergivelsen skal fremgå af afgørelsen om hel eller delvis eftergivelse.

Svigagtigt forhold

Med svigagtigt forhold menes, at skyldner bevidst skal have afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger for restanceinddrivelsesmyndigheden, som skyldner måtte indse havde væsentlig betydning for afgørelsen om eftergivelse. Der kan eksempelvis være tale om svig, hvis skyldner bevidst fortier eller giver urigtige oplysninger om sin gæld eller sine indkomstforhold. 

Grov tilsidesættelse af forpligtelser

Grov tilsidesættelse af forpligtelser ifølge afgørelsen om eftergivelse, vil ofte komme på tale, hvis skyldneren gennem længere tid undlader at betale, selv om den pågældende har midler til dette.

Se fx SKM2010.587.LSR om tilbagekaldelse af eftergivelse. Her fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at det tidligere SKAT havde tilbagekaldt en delvis eftergivelse af gæld, idet klageren groft havde tilsidesat sine forpligtelser. Der blev lagt vægt på, at klageren ikke var i god tro omkring modtagelse af et fejlagtigt udbetalt beløb fra SKAT og dermed havde udvist manglende betalingsvilje ved ikke at efterkomme SKATs opfordring til at tilbagebetale beløbet.

Hvis der er tale om, at det fx er en

  • konjunkturændring,
  • almindelig krise inden for branchen,
  • arbejdsløshed, eller
  • sygdom,

som er årsag til misligholdelsen, vil der oftest ikke være tale om en grov tilsidesættelse af forpligtelserne, og eftergivelsen fastholdes derfor.

Nogle få dages forsinkelse med afdrag kan heller ikke anses for en grov tilsidesættelse. Der må både ses på misligholdelsens omfang og årsag.

Virkning af tilbagekaldelse

Tilbagekaldes afgørelsen om eftergivelse, genopstår de krav, som enten helt eller delvist blev eftergivet ved afgørelsen. Herefter kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage lønindeholdelse, eller anden form for tvangsinddrivelse for det oprindelige krav mod skyldner med fradrag af eventuelle afdrag, og med tillæg af ikke forældede renter.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Landsskatteretten

SKM2010.587.LSR

Landsskatteretten afgjorde, at det var med rette, at det tidligere SKAT (nu restanceinddrivelsesmyndigheden) havde tilbagekaldt en delvis eftergivelse af gæld med henvisning til inddrivelseslovens § 15, nr. 2, (nu gældsinddrivelseslovens § 15, nr. 2), da klageren groft havde tilsidesat sine forpligtelser efter SKAT’s afgørelse om delvis eftergivelse.

Der blev lagt vægt på, at klageren ikke var i god tro omkring modtagelse af et fejlagtigt udbetalt beløb fra SKAT på 64.875,64 kr. Beløbet stammede fra de 170.000 kr., som klageren efter den delvise eftergivelse havde indbetalt til afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.

Klageren havde dermed udvist manglende betalingsvilje ved ikke at efterkomme SKATs opfordring til at tilbagebetale beløbet.