Indhold

Dette afsnit indeholder en nærmere beskrivelse af, hvad der forstås ved grundværdien.

Grundværdien er defineret i EVL § 17, stk. 1, hvoraf det fremgår, at ved grundværdien forstås værdien af grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf. dog EVL §§ 28-33. Grundværdien ansættes inkl. værdien af eventuelle byggemodningsarbejder.

EVL § 17, stk. 1, udtrykker det overordnede princip om grundlaget for ansættelsen af grundværdien. Princippet skal imidlertid anvendes under hensyn til de rammer og begrænsninger, som følger af forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering. Det fremgår af EVL § 17, stk. 3. EVL § 17, stk. 1, skal ses i sammenhæng med lovens §§ 18-20 a, som regulerer den beregningsmetodik, der skal anvendes ved grundværdiansættelsen, og som er afhængig af oplysningerne om planforholdene.

Ud over en sproglig modernisering af EVL § 17, stk. 1, har det ikke været hensigten at ændre definitionen af, hvad der skal forstås ved begrebet grundværdi, i forhold til det, som fulgte af den tidligere gældende vurderingslov. Det betyder, at grunden fortsat skal vurderes ud fra en forudsætning om, at den vil blive anvendt til det formål, der i økonomisk henseende er det bedste.

Efter EVL § 17, stk. 2, ansættes grundværdien inklusive moms.

Dog gælder der for erhvervsejendomme, der er ansat efter EVL § 34 b, stk. 1-3, og § 34 c, stk. 1, dvs. langt hovedparten af alle erhvervsejendomme, at disse skal ansættes eksklusive moms. Tilsvarende vil gælde, hvis der for ejerboliger, landbrugsejendomme og skovejendomme eller dele af sådanne ejendomme ansættes grundværdier efter EVL § 34 b, stk. 1-3, og § 34 c, stk. 1.

Som nævnt i afsnit H.A. Ejendomsvurdering (Faglige nyheder) vil erhvervsejendomme, landbrugsejendomme og skovejendomme, ikke blive behandlet nærmere i denne version af Den juridiske vejledning (2022-2).

Der skal efter EVL § 17, stk. 3, 1. pkt., ved ansættelsen af grundværdien tages hensyn til forskrifter, der er udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, jf. EVL §§ 18 og 19.

Det følger endvidere af EVL § 17, stk. 3, 2. pkt., at forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering som nævnt i EVL §§ 18 og 19 omfatter tinglyste servitutter om anvendelsen og udnyttelsen af en grund, der er omfattet af §§ 42 eller 43 i lov om planlægning (servitutter om byggeretter).

Det følger af vurderingsnormen i EVL § 15, at vurderingen af en ejendom ansættes ud fra den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. I udgangspunktet om en "forventelig kontantværdi i fri handel" ligger, at der altid vil være et spænd, inden for hvilket en i øvrigt fornuftig køber og en fornuftig sælger vil kunne mødes, når der er taget højde for individuelle præferencer og behov mv. Grundværdien ansættes inden for dette spænd. Der henvises til afsnit H.A.3.2.1 om vurderingsnormen. 

Dette afsnit indeholder:

• Værdien af grunden i ubebygget stand (H.A.5.1.1.1)
• Bedst mulige anvendelse og udnyttelse i økonomisk henseende (H.A.5.1.1.2).   

Hvad der nærmere forstås ved forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, herunder servitutter om byggeretter, er nærmere beskrevet i afsnit H.A.5.1.2.