Det følger af artikel 32, stk. 6, i det 4. hvidvaskdirektiv, at medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder, herunder bl.a. Skatteforvaltningen, at give den nationale finansielle efterretningsenhed (FIU), dvs. Hvidvasksekretariatet (NSK), feedback om anvendelsen af de oplysninger, der er leveret i overensstemmelse med denne artikel, og om resultatet af de efterforskninger eller kontrolbesøg, der er udført på grundlag af efterretninger modtaget fra Hvidvasksekretariatet (NSK).

Skatteforvaltningen er herefter forpligtet til hvert halve år (henholdsvis den 30. juni og 31. december) at give en generel feedback til Hvidvasksekretariatet (NSK) om, hvordan eventuelle efterretninger, som Skatteforvaltningen har modtaget, er nyttiggjort.