Indhold

Dette afsnit handler om Udbetaling Danmarks indberetningspligt om visse ydelser.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
  • Indberetningen
  • Hvilke oplysninger skal indberettes.

Se SIL § 36.

Regel

Efter SIL § 36, skal Udbetaling Danmark hvert år indberette til Skatteforvaltningen om de indbetalinger, som er modtaget i det forudgående kalenderår, af beløb omfattet af

  1. § 19 a, stk. 1, litra b og c, i lov om arbejderboliger på landet og

  2. § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

Bestemmelsen i SIL § 36 viderefører den tidligere SKL § 8 V.

Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov

Tidligere SKL

Gældende SIL 

Indholdet af ændringer

§ 8 V 

§ 36

Efter bestemmelsen skal Udbetaling Danmark hvert år indberette til Skatteforvaltningen om de i det forudgående kalenderår modtagne indbetalinger af beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og c, i lov om arbejderboliger på landet eller § 9 i bekendtgørelse om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler.

De identifikationsoplysninger, der skal indberettes, er de oplysninger, der vil følge af regler udstedt i medfør af SIL § 52, stk. 3.

Bestemmelsen  er en videreførelse af den tidligere lovgivning.

Indberetningen

Udbetaling Danmark skal årligt indberette om de i det forudgående kalenderår modtagne indbetalinger af beløb efter § 19 a, stk. 1, litra b og c, i lov om arbejderboliger på landet og § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

Bestemmelsen sikrer, at oplysningerne kan fortrykkes på de pågældendes årsopgørelser.

Hvilke oplysninger skal indberettes

Efter SIL § 36, stk. 2, skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler. De identifikationsoplysninger, der skal indberettes, er de oplysninger, som følger af SIL § 52, og de i medfør af SIL § 52, stk. 3 udstedte regler. Se afsnit A.B.1.3.5 om identifikationsoplysninger om den skattepligtige, som der indberettes om.

Bemærk

Indberetning skal foretages til Skatteforvaltningen senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Se SIL § 54.