Afsnittet indeholder:

  • Eksportangivelse for varer i flere forsendelser (F.A.27.3.3.1)
  • Indgivelse af en eksportangivelse med tilbagevirkende kraft (F.A.27.3.3.2)
  • Anvendelse af et ATA- og CPD carnet som eksportangivelse (F.A.27.3.3.3)
  • Ugyldiggørelse af en eksportangivelse (F.A.27.3.3.4)
  • Varer frigivet til eksport, der ikke forlader EU (F.A.27.3.3.5)
  • Indholdet af en eksportangivelse (F.A.27.3.3.6)

EU-varer, der skal føres ud af EU's toldområde, skal henføres under eksportproceduren. Se EUTK art. 269, stk. 1.

Følgende EU-varer skal dog ikke henføres under eksportproceduren:

  • varer, der henføres under proceduren for passiv forædling
  • varer, der føres ud af EU efter at have været henført til proceduren for særligt anvendelsesformål
  • varer fritaget for moms og punktafgift, der leveres som forsyninger til et skib eller et fly, uanset skibets eller flyets bestemmelsessted; der kræves bevis for sådanne leverancer
  • varer, der henføres under proceduren for intern forsendelse, og
  • varer, der føres ud af EU midlertidigt, uden at det berører varerne toldmæssige status.

Se EUTK art. 269, stk. 1.

Selvom:

  • varer, der henføres under proceduren for passiv forædling
  • varer, der føres ud af EU efter at have været henført til proceduren for særligt anvendelsesformål
  • varer fritaget for moms og punktafgift, der leveres som forsyninger til et skib eller et fly, uanset skibets eller flyets bestemmelsessted; der kræves bevis for sådanne leverancer

ikke skal henføres under eksportproceduren, skal de formaliteter, der ifølge toldlovgivningen skal anvendes i forbindelse med en toldangivelse ved eksport, alligevel iagttages for disse varer. Se EUTK art. 269, stk. 3.