Dette afsnit handler om hjemlen til at behandle anmodninger om aktindsigt i administrative straffesager, der er afsluttede.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Aktindsigt i tiltalebegæringer

Regel

Den sigtede har ret til aktindsigt i en afsluttet straffesag. Dette følger af FVL § 18, stk. 1, 1. punktum.

Det er en betingelse for, at der kan gives aktindsigt, at

  • anmodning om aktindsigt er rimeligt begrundet i hensynet til, at den sigtede har mulighed for at varetage sine interesser, samt

  • hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser mv. ikke taler herimod.

Se også

Afsnit A.A.6.2.2.2 om aktindsigt efter forvaltningsloven.

Aktindsigt i tiltalebegæringer

En anmodning om aktindsigt i en tiltalebegæring er ikke omfattet af forvaltningsloven.

Sådanne anmodninger er omfattet af OFL § 19, stk. 1, fordi Skattestyrelsens straffesagsenheder ikke har kompetence til at træffe af­gørelse i straffesagen. Reglen om egenacces i OFL § 8 betyder som udgangspunkt ikke, at der er forøget adgang til aktindsigt.