Indhold

Dette afsnit handler om krav og normer for varmeenergimålere, der anvendes som forbrugs- eller fordelingsmålere i forbindelse med afregning af afgifter.

Afsnittet indeholder:

• Godkendte varmeenergimålere
• Ikke-godkendte målere
• Kontrol med og krav til varmeenergimålere
• Beskrivelse af en varmeenergimåler
• Måling af fjernvarme.

Godkendte varmeenergimålere

Der kan anvendes godkendte varmeenergimålere afregnings- og fordelingsmålere over for Skattestyrelsen, hvis målerne opfylder kravene i ►BEK nr. 774 af 01/06-2022◄, herunder bilag MI-004 for varmeenergimålere. Dette forudsætter, at varmemålerne anvendes i overensstemmelse med formålet.

Sikkerhedsstyrelsen regulerer krav til og normer for varmeenergimålere, der anvendes ved afregning.

Ikke-godkendte varmeenergimålere

Hvis en virksomhed ønsker at montere en ikke-godkendt varmeenergimåler (en varmemåler uden MID certifikat), skal måleren have en nøjagtighed svarende til, hvad en godkendt varmeenergimåler til afregningsformål vil have for den pågældende installation. Virksomheden har i sådanne tilfælde mulighed for at få gennemført en måleteknisk kontrol af måleren hos et akkrediteret laboratorium. 

Ikke godkendte varmeenergimålere skal opfylde krav til nøjagtighed og funktion som beskrevet i ►BEK nr. 774 af 01/06-2022 ◄herunder bilag MI-004 for varmeenergimålere.

Beregningsenheden, som er en del af varmeenergimåleren, skal være udstyret med et tælleværk, som angiver det samlede forbrug, og må ikke kunne nulstilles.

For volumenmåleren, som er en del af varmeenergimåleren, kan der anvendes clamp-on flowmålere på betingelse af, at målenøjagtigheden opfylder bilag MI-004 i ►BEK nr. 774 af 01/06-2022◄.

Kontrol med og krav til varmeenergimålere

Varmeenergimålere, som anvendes til måling og fordeling af virksomhedens forbrug af varmeenergi i forbindelse med afgiftsgodtgørelse, skal opfylde krav til nøjagtighed, funktion og anvendelse som beskrevet i► BEK nr. 774 af 01/06-2022◄, herunder bilag MI-004 Varmeenergimålere.

Sikkerhedsstyrelsen regulerer krav til og normer for varmeenergimålere, der anvendes ved afregningen.

Beskrivelse af en varmeenergimåler

Varmeenergimåleren består af

• en volumenmåler (antal m³ vand)
• en beregningsenhed
• et temperaturfølerpar (måling af afkøling mellem fremløb og returløb).

Med denne kombination er det muligt forholdsvis præcist at beregne produceret eller forbrugt varmeenergi. Ved brug af en volumenmåler, der kun måler den passerede vandmængde, måles der ikke varmeenergi. Volumenmålere vil derfor ikke alene kunne anvendes til fordeling af varme.

Nedenstående skitse viser et eksempel på placering af måler og temperaturfølere i et varmeforsyningsnet. Pilene markerer vandets cirkulation i systemet. De punkterede linjer markerer forbindelsen mellem temperaturfølere og beregningsenheden.

Det fremgår af skitsen, at måleren er indbygget i varmeinstallationens returløb. Indbygning i frem- eller returløb har, når der er tale om et lukket kredsløb, dvs. at der er samme vandmængde i fremløb og returløb, ingen betydning for måling af volumen.

Mange varmekredse har en såkaldt shuntforbindelse mellem fremløb og returløb til regulering af fremløbstemperaturen. Man skal i disse situationer sikre sig, at måleren og temperaturfølerne sidder på samme side af shuntforbindelsen.

Måleren ved energiforsyningsstedet monteres så tæt derpå som muligt for at måle den samlede mængde fremstillede energi. Måleren ved processen monteres så tæt derpå som muligt for at måle det reelle energiforbrug. Hvis et energiforsyningsanlægs konstruktion er en hindring for montering af målere, fx på grund af skjulte rørføringer, monteres måleren der, hvor rørføringen bliver synlig, eller hvor det praktisk bliver muligt.

Man skal tilstræbe, at der ikke er monteret en varmeveksler mellem måleren og den energi, man ønsker at måle, da der er et energitab i en varmeveksler.

Måling af fjernvarme

Hvis varmeforsyningsselskabet anvender varmeenergimålere som afregningsmåler, kan virksomheder, der forbruger varme til både proces og rumvarme, anvende denne måler til at opgøre den samlede mængde energi.

Enkelte forsyningsselskaber anvender volumenmålere som afregningsmålere. Denne målertype måler som nævnt ikke energiforbrug. Uanset om der indlægges en konstant for afkøling, fx 38 grader C, og der beregnes energiforbrug ud fra dette, vil en sådan måling ikke kunne danne grundlag for en tilstrækkelig nøjagtig opgørelse af den samlede mængde energi.

Skattestyrelsen stiller ikke konkrete krav om kalibrering af målere. Vedligeholdelsespligten er pålagt virksomheden. Virksomheden må ud fra en målers alder, slid mv., evt. i samråd med sagkyndige vurdere, om en måler skal kalibreres eller udskiftes.