Indhold
Dette afsnit angiver afgiftssatsen af forsikringer på lystfartøjer.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssats
- Beregning af afgiften.
Afgiftssats
Afgiften udgør 1 pct. årlig af den værdi, som lystfartøjet er forsikret for (forsikringssummen).
Afgiftsprocenten fremgår af LYSTFAL § 4, stk. 1.
Der skal kun betales afgift for den periode, hvor lystfartøjet er dækket af en afgiftspligtig forsikring. Se LYSTFAL § 4, stk. 2.
►I perioden fra 1. januar 2013 til og med 31. december 2019 var afgiftssatsen 1,34 pct.◄
Beregning af afgiften
Afgiftsværdien for en lystfartøjsforsikring er den værdi, som lystfartøjet er forsikret for (forsikringssummen). Den afgiftspligtige forsikringssum er sammensat af de forsikringer, hvis præmie, herunder aconto præmie, forfalder til betaling i den pågældende måned. Det gælder også, selv om der er fastsat en senere dato for sidste rettidige indbetaling. Forsikringssummen beregnes forholdsmæssigt for den samme periode, som den forfaldne forsikringspræmie vedrører.
Eksempel
Forsikringssummen på lystfartøjet er 1 million kr. Afgiften heraf er 1 pct. årligt og udgør dermed 10.000 kr. om året.
Forsikringssummen på lystfartøjet er 1 million kr. Forsikringen gælder for et ½ år. Afgiften udgør 5.000 kr.
Forsikringssummen for et mindre fartøj udgør 32.800 kr. Forsikringen gælder for et år. Afgiften udgør 328 kr.