Bogføringsoplysninger
Samtlige tinglysninger i Tingbogen, Personbogen, Bilbogen og Andelsboligbogen, skal bogføres med:
- Dato for tinglysning
- Dokumentets dato - løbenummer og
- Beløb.
Se TALbek. § 25.
Afregning på ét CVR-nummer
Virksomheden skal afregne afgiften på ét CVR-nummer. Dette betyder bl.a., at i større virksomheder, hvor der er flere afdelinger eller filialer, der tinglyser eller registrerer, skal der sikres en procedure, således at samtlige tinglysninger, som virksomheden har foretaget i kalendermåneden, indberettes til én central bogholderifunktion.
Det samme gælder for de tilbagebetalinger, som virksomheden har ansøgt om i den pågældende måned.
Bogholderiet bogfører herefter på de to konti, jf. TALbek § 25, og indberetter til TastSelvErhverv senest den 15. i den efterfølgende måned.