Der er afgiftsfritagelse for varer, der anvendes til at fremstille aromastoffer til fremstilling af levnedsmidler og ikke alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol. Se SPRITAL § 15, stk. 1, nr. 5.

Aromastoffer bruges i ikke-alkoholiske drikkevarer og læskedrikke, levnedsmidler og i alkoholholdige drikkevarer. Andelen af aromastoffer i det endelige produkt er meget lavt.

Afgiftsfritagelsen omfatter aromastoffer, der er tariferet i position 1302 1930, 2106 9020 og 3302 i EU's kombinerede nomenklatur, og som bruges til fremstilling af levnedsmidler og ikke-alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold, der ikke overstiger 1,2 pct. vol.

Fritagelsen gælder fra tidspunktet for produktion/import af aromastofferne.

►Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄

►Skemaet viser relevante afgørelser på området:◄

►Afgørelse◄ ►Afgørelsen i stikord◄ ►Kommentarer◄
►EU-domme◄

C-668/20
Y GmbH◄

►Artikel 27, stk. 1, litra e, i Rådets direktiv 92/83/EØF skal fortolkes således, at et produkt, som betegnes vanillieoleoresiner, og som tariferes under pos. 1302 19 05 i den kombinerede nomenklatur, skal anses for at være »aromastoffer« i denne bestemmelses forstand, forudsat at de udgør en ingrediens, der giver en smag eller en duft, som er specifik for et bestemt produkt.◄

►Skattestyrelsen vurderer ved redaktionens slutning konsekvenserne af dommen.◄