Indhold

Afsnittet beskriver formålet med og indholdet af en gældssanering, som opnås efter reglerne i konkurslovens kapitel 29 om gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling.

Afsnittet indeholder:

  • Lempeligere adgang for gældssanering
  • Gældssaneringens indhold

Lempeligere adgang for gældssanering

Konkurslovens kapitel 29 indeholder en lempeligere adgang til, at skyldnere kan opnå gældssanering set i forhold til de almindelige regler i konkurslovens kapitel 25-28. De mere lempelige regler kan anvendes i situationer, hvor der ansøges om gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling.

Formålet med at give en lempeligere adgang til gældssanering, skal ses i sammenhæng med, at reglerne som udgangspunkt kun anvendes, såfremt skyldners gæld i det væsentligste stammer fra erhvervsmæssig virksomhed. Se mere herom i G.A.3.1.7.10.2 Betingelser for anvendelse af reglerne.

Hovedforskellen mellem de almindelige gældssaneringsregler og reglerne i konkurslovens kapitel 29 er, at gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion kan ske på trods af, at skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede.

Der er også andre forskelle mellem regelsættene, som f.eks. afdragsperiodens længde og muligheden for at genoptage sagen for at forhøje dividenden.

Ambitionen har herved været at mindske frygten for uoverskuelige konsekvenser ved at starte egen virksomhed, samt øge mulighederne for at starte ny virksomhed op, på trods af et tidligere fejlslagent forsøg.

Gældssaneringens indhold

Ligesom ved almindelig gældssanering, er det skæringstidspunktet, der er afgørende for, hvilke fordringer der omfattes af gældssaneringen. Ved gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion, skal der sondres mellem om skyldner er under konkursbehandling eller ej.

Skyldner er ikke under konkursbehandling

Er skyldner ikke under konkursbehandling anvendes de almindelige gældssaneringsregler, når skæringstidspunktet skal bestemmes. Dette indebærer, at gældssaneringssagen som hovedregel vil omfatte fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning. Se konkurslovens § 233, stk. 1, der henviser til konkurslovens § 199, stk. 1. Reglerne behandles dybdegående i G.A.3.1.7.3 Gældssaneringens indhold.

Skyldneren er under konkursbehandling

Er skyldneren under konkursbehandling, omfatter kendelsen om gældssanering som udgangspunkt alene fordringer, der er stiftet inden konkursdekretets afsigelse. Se konkurslovens § 233, stk. 2

Skifteretten kan dog bestemme, at kendelsen skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidspunkt, der dog ikke kan fastsættes til et tidspunkt senere end skifterettens afgørelse om at indlede sag om gældssanering. Se konkurslovens § 233, stk. 2 og konkurslovens § 206.

Dette kan der være behov for i særlige tilfælde, hvor der er stiftet gæld i tiden efter konkursdekretets afsigelse og inden gældssaneringssagens indledning. Det noteres dog, at den omstændighed, at der er stiftet (forbrugs)gæld kort tid før indgivelse af en ansøgning om gældssanering, normalt vil tale afgørende imod gældssanering. Se konkurslovens § 231 a, stk. 2.

Særligt om bortfald af renter

Som udgangspunkt medfører en gældssaneringskendelse, at krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer for tiden efter indledningen af gældssaneringssagen bortfalder. Se konkurslovens § 200, stk. 1, nr. 2 og G.A.3.1.7.3 Gældssaneringens indhold.

Er skyldneren imidlertid under konkursbehandling, er udgangspunktet, at krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer, bortfalder for tiden efter konkursdekretets afsigelse. Se konkurslovens § 233, stk. 2.

Træffer skifteretten bestemmelse om, at skæringsdagen skal fastsættes til et andet tidspunkt end konkursdekretets afsigelse, anvendes de almindelige regler dog fortsat, hvorved renterne bortfalder for tiden efter indledningen af gældssaneringssagen. Se konkurslovens § 200§ 233, stk. 2 og § 237.