Indhold

Afsnittet handler om restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af gældssaneringsforslaget og det øvrige gældssaneringsmateriale.

Afsnittet indeholder:

  • Gennemgang af gældssaneringsmaterialet
  • Mødet i skifteretten
  • Oplysningspligt og tavshedspligt

Gennemgang af gældssaneringsmaterialet

Når restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget gældssaneringsforslaget og oplysningerne omfattet af konkurslovens § 210, må dette materiale gennemgås med henblik på en vurdering af, om forslaget er rimeligt, og om skyldner i øvrigt opfylder betingelserne for gældssanering.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden finder, at skyldner ikke opfylder betingelserne i konkurslovens § 197, ►som affattet ved § 1, nr. 41 i lov nr. 896 af 21. juni 2022◄, for at opnå gældssanering, eller der i øvrigt er forhold, som restanceinddrivelsesmyndigheden finder taler imod en gældssanering, vil restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag heraf kunne møde op i skifteretten og fremkomme med oplysninger, bemærkninger og eventuelt gøre indsigelse mod gældssaneringen.

Hvis der kan være tvivl om hvorvidt betingelserne i konkurslovens § 197, ►som affattet ved § 1, nr. 41 i lov nr. 896 af 21. juni 2022◄, er opfyldt, vil det være hensigtsmæssigt inden fremmødet i skifteretten at undersøge, om der kan være andre forhold der taler imod gældssanering. Se G.A.3.1.7.2.2 De subjektive betingelser.

Restanceinddrivelsesmyndigheden bør i øvrigt være opmærksom på den gældssaneringssøgendes skatteforhold, herunder om forskudsregistreringen er korrekt. Hvis dette ikke er tilfældet, bør den ændres. Hvis det kan forventes, at der opstår aktiver eller passiver i form af overskydende skatter eller restskatter, skal der gøres opmærksom på dette forhold.

Mødet i skifteretten

Det afhænger af restanceinddrivelsesmyndigedens vurdering i den konkrete sag, om der er grundlag for at møde op til skifteretsmødet til behandling af gældssaneringsforslaget. Restanceinddrivelsesmyndigheden bør dog altid møde op, når man mener, at skyldners forslag helt eller delvist ikke kan tages til følge.

Ud fra gennemgangen af gældssaneringsmaterialet kan restanceinddrivelsesmyndigheden fremkomme med oplysninger og bemærkninger. Det vil også være muligt at gøre indsigelse mod gældssaneringen, hvis det vurderes, at de økonomiske- og subjektive betingelser i konkurslovens § 197, ►som affattet ved § 1, nr. 41 i lov nr. 896 af 21. juni 2022◄, ikke er opfyldt, eller der i øvrigt er forhold, der taler imod gældssanering.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter afgivelse af de nævnte oplysninger og indsigelser mv. tilkendegive, om man vil acceptere en gældssanering, hvis sagen er korrekt oplyst.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden anbefaler eller tiltræder gældssaneringsforslag, kan det få bindende virkning, så restanceinddrivelsesmyndigheden ikke efterfølgende kan anmode om at få kendelsen kæret, medmindre kæren relaterer sig til nytilgåede forhold.

Oplysningspligt og tavshedspligt

På kreditormøder kan offentlige myndigheder kun give oplysninger, der ikke er tavshedsbelagte. Se forvaltningslovens § 27 og skatteforvaltningslovens § 17 m.v. Dette indebærer, at oplysninger om gældens størrelse, art og afvikling som hovedregel ikke videregives, medmindre skyldner giver sit samtykke.

Skifteretten kan dog afkræve offentlige myndigheder oplysninger, der må anses for nødvendige for gældssaneringssagen. Se konkurslovens § 211. Offentlige myndigheder kan derfor efter pålæg fra skifteretten udlevere fortrolige og tavshedsbelagte oplysninger om skyldner og dennes husstand, når oplysningerne er nødvendige for at behandle gældssaneringssagen.

Offentlige myndigheder kan også uopfordret udlevere tavshedsbelagte oplysninger til skifteretten. Oplysningerne må dog kun udleveres efter en konkret vurdering, og kun til skifteretten eller dennes medhjælper, der behandler gældssaneringssagen.