Indhold

Dette afsnit omhandler de ejendomme, som er undtaget fra vurdering.

Af EVL § 9, stk. 1, fremgår, at en række ejendomme ikke vurderes. Helt overordnet gælder, at ejendomme, som har været undtaget fra vurdering efter VUL § 7, stk. 1, også fortsat er undtaget fra vurdering efter ejendomsvurderingsloven.

Formålet med vurderingen af en ejendom er grundlæggende at tilvejebringe et retvisende grundlag for beskatning af fast ejendom. Hvis der ikke er et grundlag for opkrævning af ejendomsværdiskat, grundskyld og eventuel dækningsafgift af den pågældende ejendom, er en vurdering som udgangspunkt ikke nødvendig. Dette er baggrunden for bestemmelsen.

Er kun en del af ejendommen omfattet af forhold, som nævnt i bestemmelsen, er kun denne del omfattet af undtagelsen. Dette følger af EVL § 9, stk. 2. Det betyder, at alene de dele af ejendommen, der er omfattet af undtagelsen, ikke vurderes. For den resterende del af ejendommen ansættes derfor fortsat såvel grundværdi som ejendomsværdi.

Følgende ejendomme vurderes ikke:

1. Offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg mv., bortset fra arealer, der udnyttes erhvervsmæssigt.

2. Ejendomme omfattet af reglerne om beskyttelse af informationer mod videregivelse til tredjepart, hvis sådanne ejendomme er ejet af offentlige myndigheder.

3. Trafikanlæg til brug for den kollektive trafik, herunder godstrafik.

4. Kirker mv. tilhørende anerkendte eller godkendte trossamfund samt kirkegårde og godkendte begravelsespladser.

5. Fyranlæg.

6. Kolonihavehuse på fremmed grund.

7. Andre bygninger på fremmed grund, når bygningernes værdi udgør et beløb på under 100.000 kr. (2010-niveau), hvilket reguleres efter personskattelovens § 20.

Offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg mv., bortset fra arealer, der udnyttes erhvervsmæssigt

Efter EVL § 9, stk. 1, nr. 1, vurderes offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg ikke - bortset fra arealer, der udnyttes erhvervsmæssigt.

Er fx en del af et offentligt torv udlejet til erhvervsformål, skal denne del af torvet således vurderes. På samme måde kan en del af en offentlig park være udlejet til en privatperson, der opfører en restaurant på stedet, dvs. der er tale om en bygning, der er opført på lejet (offentlig) grund. Derfor skal den udlejede del af parken vurderes.

Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til den tidligere bestemmelse i VUL § 7, stk. 1, nr. 2. Efter den direkte ordlyd heraf var torve, gader, veje og parkanlæg, der tilhører kommunerne og staten, og som ikke udnyttes erhvervsmæssigt, undtaget fra vurdering.

Følgende definitioner er derfor videreført:

Torve

Definition: Et torv er en åben plads, der udgør et led i en bys gade- og vejnet.

Forudsætningen for, at torvene er undtaget, er at de i væsentligt omfang tjener offentlige færdselsformål, herunder parkering. Pladser, der er bestemt til andre formål, fx udstillinger, markeder, opvisninger eller optræden, er ikke undtaget fra vurdering.

Arealer, der bliver udlejet til fx stadepladser, eller på anden måde bliver udnyttet erhvervsmæssigt, er ikke undtaget fra vurdering.

Gader og veje

Definition: Gader og veje er arealer, der er inddraget til kørende eller gående offentlig færdsel.

Det er kun statens og kommunernes gader og veje, der er undtaget fra vurdering.

Broer, viadukter og andre anlæg, der tjener til at føre gader og veje over eller under andre trafikårer og vandveje, bliver anset for at høre med til gade- og vejarealet, og er undtaget fra vurdering.

Hvis der er indrettet forretninger, kontorlokaler, servicestationer eller andre vurderingspligtige bygninger over eller under gade- og vejarealet, skal disse bygninger og det tilhørende grundareal vurderes.

Parkanlæg

Definition: Et parkanlæg er et anlæg, der er holdt fri for bebyggelse og kørende trafik.

Parkanlægget er med beplantning, indretning m.m. bestemt til rekreative og æstetiske formål. Forudsætningen for, at parkanlægget er undtaget fra vurdering, er, at offentligheden har fri adgang, men adgangen kan godt være begrænset til bestemte tider af døgnet.

Hvis et område af parken vedvarende udnyttes erhvervsmæssigt, skal dette areal vurderes.

Skove er ikke parkanlæg, selv om de fortrinsvis bliver benyttet til rekreative formål. Offentlige badestrande er heller ikke undtaget fra vurdering.

Ejendomme omfattet af reglerne om beskyttelse af informationer mod videregivelse til tredjepart, hvis sådanne ejendomme er ejet af offentlige myndigheder

Efter EVL § 9, stk. 1, nr. 2, er alle ejendomme, som er omfattet af reglerne om sikkerhedsbeskyttelse af informationer mod videregivelse til tredjepart, og som er ejet af offentlige myndigheder, undtaget fra vurdering. Vurderingsstyrelsen skal derfor ikke foretage en selvstændig bedømmelse af ejendommens karakter og anvendelse, hvis ejendommen er omfattet af disse regler.

Private ejendomme kan også være omfattet af sikkerhedsbeskyttelsen. Sådanne ejendomme er ikke omfattet af undtagelsen, og skal derfor fortsat vurderes.

De statslige ejendomme, der er omfattet af reglerne om beskyttelse af informationer mod videregivelse til tredjepart, kan fx være militære anlæg, kaserner, depoter, fængsler, politistationer m.fl. Det er Forsvaret og Justitsministeriet, der bestemmer, hvorvidt en ejendom skal omfattes af reglerne om beskyttelse af informationer mod videregivelse til tredjepart.

For en uddybning af sikkerhedsbeskyttelsens omfang og håndtering kan henvises til § 18, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvor det fremgår, at bygninger og bolig-, brugs- eller erhvervsenheder samt tekniske anlæg, som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet - når hensyn til offentlige beskyttelsesinteresser gør det nødvendigt - er undtaget fra ejers oplysningspligt.

Er en ejendom ikke længere omfattet EVL § 9, stk. 1, nr. 2, skal der foretages en vurdering, med mindre ejendommen af andre årsager er undtaget fra vurdering.

Efter den tidligere bestemmelse i VUL § 7, stk. 1, nr. 3, var alene befæstningsanlæg undtaget fra vurdering. Begrebet "befæstningsanlæg" blev fortolket snævert, jf. SKM2006.731HR, hvor en militær flyvestation ikke i sin helhed blev anset for at være undtaget fra vurdering. Efter EVL § 9, stk. 1, nr. 2, skal Vurderingsstyrelsen ikke tage stilling til den nærmere karakter og benyttelse af militære anlæg, idet det afgørende er, om ejendommen er omfattet reglerne om beskyttelse af informationer med videregivelse til tredjepart.

Trafikanlæg til brug for den kollektive trafik, herunder godstrafik

Efter EVL § 9, stk. 1, nr. 3, er trafikanlæg til brug for den kollektive trafik, herunder godstrafik, undtaget fra vurdering. De trafikanlæg, der er undtaget fra vurdering, er grundlæggende de samme som efter den tidligere VUL § 7, stk. 1, nr. 5.

Trafikanlæg til brug for den kollektive trafik, herunder godstrafik, er som sådan undtaget, uanset ejerforholdet (privat eller offentligt).

Helt generelt omfatter undtagelsen fra vurdering arealer, bygninger og anlæg mv., der anvendes i direkte tilknytning til trafikanlæg. Det betyder, at stations-, administrations- og værkstedsbygninger med tilhørende grund også er omfattet af undtagelsen, selvom bygningen og grunden til dels også benyttes til andre formål end trafikanlæg til brug for den kollektive trafik.

Omvendt er bl.a. tjenesteboliger, udlejede bygninger, lagerbygninger, pakhuse, dokker og ophalings-beddinger ikke omfattet af undtagelsen fra vurdering, og sådanne bygninger skal derfor vurderes. Bygninger med omklædningsrum, bad og kantiner for havnearbejdere er dog omfattet af undtagelsen fra vurdering.

Det er ikke tilsigtet at ændre det grundlæggende anvendelsesområde i forhold til den tidligere bestemmelse i VUL § 7, stk. 1, nr. 5. Det er dog med EVL blevet nærmere præciseret, at undtagelsen fra vurdering omfatter følgende arealer, bygninger og anlæg mv., hvis disse anvendes i direkte tilknytning til offentlige trafikale formål:

Jernbaneanlæg

Ved jernbaneanlæg forstås arealer anvendt til selve banelegemet (herunder rangerterræner mv.) samt de stationsbygninger, administrationsbygninger, værkstedsbygninger, remiser og lign., der befinder sig i umiddelbar tilknytning til sådanne arealer.

En fabriksejendom, hvor der blev produceret og oplagret jernbanesveller til brug for udvidelse og fornyelse af jernbanenettet, er ikke blevet anset for at være undtaget fra vurdering efter VUL § 7, stk. 1, nr. 5. Se SKM2005.206.HR.

Det er for stationsbygninger uden betydning, om en del af bygningen anvendes til kiosk, restaurant eller lignende formål til betjening af de rejsende. Selvom en jernbanestation indeholder restaurant eller andre forretninger til betjening af de rejsende, er det således hele stationen, der er undtaget fra vurdering. Se SKM2001.324.LSR, hvor en banegård i sin helhed ansås for undtaget fra vurdering.

Findes der på arealerne bygninger eller andre anlæg, som ikke anvendes til de trafikale formål, der begrunder undtagelsen, skal sådanne bygninger med tilhørende grundareal i vurderingsmæssig henseende behandles på samme måde, som andre tilsvarende arealer og bygninger.

Havneanlæg

Ved havneanlæg forstås selve havneområdet, dvs. selve kajanlægget med dertil hørende passagerterminaler, opmarchbåse og til- og frakørselsanlæg. Desuden forstås godsterminaler, krananlæg og lignende faciliteter med tilhørende kajanlæg til håndtering af godstrafik samt til- og frakørselsområder, når sådanne terminaler mv. betjener uafhængige transportører. Administrationsbygninger, værkstedsbygninger og andre faciliteter, som ligger på havneområdet, og som anvendes i direkte tilknytning til de offentlige trafikale formål, er ligeledes omfattet af undtagelsen.

Havneanlæg eller havnefaciliteter er ikke omfattet af undtagelsen, hvis anlægget/faciliteterne er bestemt til brug for en enkelt virksomhed eller en på forhånd afgrænset gruppe af virksomheder, fx et havneanlæg beregnet for betjening af et kraftværk, et olieraffinaderi, et skibsværft eller en foderstofvirksomhed.

Det er kun havneanlæg til brug for den kollektive trafik, der er omfattet af EVL § 9, stk. 1, nr. 3. Derfor er fx lystbådehavne og fiskerihavne ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Ligesom efter tidligere praksis er både offentlige og privat ejede havne undtaget fra vurdering, når de kan anløbes af skibsfarten uden særlige vilkår. Derimod er en privat havn, der giver medlemmer, interessenter eller kommanditister fortrinsret til at anløbe, ikke undtaget fra vurdering.

Arealer og bygninger beliggende uden for havneområder, som ovenfor defineret, skal i vurderingsmæssig henseende behandles på samme måde som andre tilsvarende arealer og bygninger. Dette vil gælde uanset arealernes/bygningernes anvendelse, uanset om arealerne/bygningerne ejes af den samme, som ejer havneområdet, og uanset om havneområdet og det øvrige område tilhører samme jordstykke eller anden vurderingsenhed. Vurderingsstyrelsen administrerer bestemmelsen således, at arealer erhvervet af havnen med henblik på udvidelse af havneområdet, efter EVL § 9, stk. 1, nr. 3, ikke længere skal undtages fra vurdering. Sådanne arealer vil blive undtaget fra vurdering, når de er blevet en del af havnen.

Hvis der inden for havneområdet findes bygninger, der anvendes til andre formål end de offentlige trafikale formål, der begrunder undtagelsen, skal sådanne bygninger med et tilhørende grundareal vurderes på samme måde som tilsvarende bygninger og grundarealer beliggende uden for havneområdet. Et eksempel kunne være en tankstation beliggende i en færgehavn.

Lufthavnsanlæg

Ved lufthavnsanlæg forstås selve lufthavnsområdet, dvs. start- og landingsbaner, rullebaner, afisningsfaciliteter, parkeringsarealer til fly mv., samt passagerterminaler, administrationsbygninger, hangarer, værkstedsfaciliteter mv. Lufthavnsområdet omfatter desuden arealer beregnet til afsætning eller afhentning af passagerer, herunder bus- og taxiholdepladser.

Lufthavnshoteller, faciliteter til langtidsparkering og lign. anses ikke for en del af lufthavnsområdet, da sådanne faciliteter ikke har direkte tilknytning til kollektiv flytrafik.

Hvis der inden for lufthavnsområdet findes bygninger, der anvendes til andre formål end kollektiv flytrafik, skal sådanne bygninger med et tilhørende grundareal vurderes på samme måde som tilsvarende bygninger og grundarealer beliggende uden for lufthavnsområdet. Eksempler kunne være bygninger anvendt af taxiflyselskaber, pakketransportfirmaer eller cateringfirmaer. Se UfR 1972.248H og TfS2000.974H.

Busstoppested

Ved busstoppested forstås rutebilstationer/busterminaler til brug for kollektiv bustrafik. Undtagelsen omfatter ikke anlæg, som anvendes til turisttrafik og lign. Sådanne anlæg skal derfor vurderes.

Den tidligere bestemmelse i VUL § 7, stk. 1, nr. 5, om rutebilstationer er efter praksis blevet snævert fortolket. Til eksempel har Landsskatteretten fastslået, at et garageanlæg, der ikke ligger i umiddelbar tilknytning til en rutebilstation, skal vurderes. Se LSR 1982.91. Tidligere praksis efter VUL bliver videreført med EVL.

Kanalanlæg

Ved kanalanlæg forstås et anlæg, der bliver brugt af skibsfarten til almindelig gennemsejling.

Kanalanlæg var direkte efter ordlyden af VUL § 7, stk. 1, nr. 5, undtaget fra vurdering, hvis anlægget kunne benyttes af almenheden og var bestemt til at tjene trafikkens formål.

Kanalanlæg er ikke direkte nævnt i EVL § 9, stk. 1, nr. 3, men bestemmelsen ændrer ikke grundlæggende ved hvilke arealer, bygninger, anlæg mv., der anses for anvendt i direkte tilknytning til offentlige trafikale formål - og dermed efter EVL er undtaget fra vurdering. Vurderingsstyrelsen administrerer bestemmelsen således, at kanalanlæg efter EVL § 9, stk. 1, nr. 3, fortsat er undtaget fra vurdering, hvis de er til brug for den kollektive trafik.

Blandede områder med trafikale formål - afgrænsning af grundareal

Hvad enten der er tale om jernbaneområder, havneområder eller lufthavnsområder, skal der tages stilling til, hvor stort et grundareal, der skal henføres til bygninger, der anvendes til andre formål end de trafikale formål, der begrunder undtagelsen. Hvis et sådant grundareal udgør et selvstændigt grundstykke, eller arealet på anden måde er entydigt afgrænset, kan en sådan afgrænsning lægges til grund. Findes en sådan afgrænsning ikke, må grundarealets størrelse ansættes skønsmæssigt.

Kirker mv. tilhørende anerkendte eller godkendte trossamfund samt kirkegårde og godkendte begravelsespladser

Efter EVL § 9, stk. 1, nr. 4, er kirker mv., der tilhører anerkendte eller godkendte trossamfund samt kirkegårde og godkendte begravelsespladser undtaget fra vurdering.

Undtagelsen omfatter folkekirkens kirker, kirker, der tilhører andre trossamfund, moskeer, templer og andre bygninger, som er indrettet til religionsudøvelse, når disse tilhører anerkendte eller godkendte trossamfund. Undtagelsen omfatter desuden selve kirken mv. inkl. eventuelle kapeller, konfirmandstuer og lign., men ikke præsteboliger.

Kirkegårde, godkendte begravelsespladser, krematorier, kirkegårdskontorer og lign. er ligeledes undtaget fra vurdering.

Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til den tidligere bestemmelse i VUL § 7, stk. 1, nr. 1. Efter bestemmelsen var kirker og kirkegårde undtaget fra vurdering. Betingelserne for, at en kirke i sin helhed var undtaget fra vurdering, var dog, at én af følgende betingelser var opfyldt:                                                                                                             

- Den væsentligste del af bygningen blev faktisk anvendt til kirkelige formål og var omfattet af folkekirken.

- Den væsentligste del af bygningen blev faktisk anvendt til kirkelige formål og tilhørte et anerkendt trossamfund.

- Den væsentligste del af bygningen blev faktisk anvendt til kirkelige formål og tilhørte et trossamfund, som har præster, der er bemyndiget til at foretage vielse.

Fyranlæg

Efter EVL § 9, stk. 1, nr. 5, er fyranlæg undtaget fra vurdering.

Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til den tidligere bestemmelse i VUL § 7, stk. 1, nr. 4. Af praksis fremgår, at undtagelsen gælder for stationære fyr, herunder radiofyr, der tjener til sikring af sø- eller luftfart. Eventuelle driftsbygninger regnes også med til fyranlægget.

Selvstændige fyrmesterboliger med tilhørende grunde er dog ikke undtaget fra vurdering.

Kolonihavehuse på fremmed grund

Efter EVL § 9, stk. 1, nr. 6, er kolonihavehuse på fremmed grund undtaget fra vurdering. Kolonihavehuse på fremmed grund er dermed fremover undtaget fra vurdering uanset bygningens værdi. Dette er en ændring af den tidligere gældende praksis efter VUL § 7, hvorefter kolonihavehuse på fremmed grund ikke blev vurderet, hvis bygningens værdi blev skønnet til at udgøre et beløb på under 100.000 kr.

Ved en kolonihave forstås en have som nævnt i § 2 i lov om kolonihaver. Kolonihavegrunde er typisk kommunalt ejede grunde, der udlejes til en kolonihaveforening. Kolonihavegrunde skal vurderes. Der ansættes en samlet grundværdi for kolonihaveforeningens område, og kolonihaveforeningen betaler grundskyld heraf.

Kolonihavehusejeren ejer sit kolonihavehus og har derudover brugsretten til en have beliggende inden for et område.

Andre bygninger på fremmed grund, når bygningernes værdi udgør et beløb på under 100.000 kr. (2010-niveau), hvilket reguleres efter personskattelovens § 20

Efter EVL § 9, stk. 1, nr. 7, er andre bygninger på fremmed grund undtaget fra vurdering, når bygningernes værdi udgør et beløb på under 100.000 kr. (2010-niveau). Beløbet reguleres efter PSL § 20. Beløbet svarer til 118.300 kr. i 2022-niveau.

EVL § 9, stk. 1, nr.7, er en lovfæstelse af praksis efter VUL. Det fremgår nu direkte af EVL, at bygninger af ubetydelig værdi, herunder små havehuse og lignende, ikke vurderes, hvis de udgør en selvstændig ejendom på fremmed grund. Dog er kolonihavehuse på fremmed grund nu særskilt reguleret i EVL § 9, stk. 1, nr. 6, jf. ovenfor.