Indhold

Dette afsnit handler om af afbrydelse af forældelse ved modregning.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betingelser for at forældelsen afbrydes
  • Hvornår regnes ny forældelsesfrist fra?

Regel

Ved lov nr. 1500 af 23. december 2014 er det bestemt, at forældelsesfristen afbrydes ved RIMs afgørelser om modregning, når disse træffes efter 1. marts 2015. Se FORÆL § 18, stk. 4.

Betingelser for at forældelsen afbrydes

Forældelsen afbrydes ved RIMs underretning til skyldneren om afgørelse om modregning

For at afbryde forældelsen skal to betingelser være opfyldt:

        a) der skal være truffet en afgørelse om modregning

        b) underretning om afgørelsen skal være kommet frem til skyldner

Det er RIM, der har bevisbyrden for, at en afgørelse om modregning er kommet frem, og derved har afbrudt forældelsen. Se SKM2014.150.HR.

Hvornår regnes ny forældelsesfrist fra ?

Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om modregning, regnes den nye forældelsesfrist fra den dag, da afgørelsen om modregning træffes. Se FORÆL § 19, stk. 6, 3. pkt.