Indhold
Dette afsnit handler om opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale.
Afsnittet indeholder:
- Opbevaringsperiode og opbevaringsmåde
- ►◄
Opbevaringsperiode og opbevaringsmåde
Hovedregel
Den bogføringspligtige skal opbevare bogførings- og regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører.
►◄
►Virksomheder skal sikre sig mod, at regnskabsmaterialet ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.◄
Undtagelser
Der er følgende undtagelser fra hovedreglen:
- Ikke krav om opbevaring af kassestrimler.
- Et sammentællingsbilag, hvori kassestrimlerne bogføres som en sumpost, anses for fornøden dokumentation.
Se
Bemærk
I forhold til bogføringsloven indeholder skatte- og afgiftslovgivningen flere steder pligt for detailhandelsvirksomheder til at opbevare kassestrimler i mindst 1 år. Se afsnit A.B.3.1.4 om bogføringslov i forhold til regnskab efter skattelovgivningen.
Elektronisk regnskabsmateriale
►Bogføringsloven sondrer ikke længere mellem regnskabsmateriale i hhv. elektronisk og papirformat, ligesom den tidligere geografiske begrænsning for opbevaringen af regnskabsmateriale i papirformat ikke er videreført. Det gælder dog fortsat efter den nye § 22, en pligt til at stille regnskabsmaterialet til rådighed for en offentlig myndighed inden for en fastsat frist, uanset hvordan og hvor materialet opbevares.
Se hertil Erhvervsstyrelsens vejledning om den ny bogføringslov.◄
Se også
Om ændringer af skatteansættelsen, der understøttet af domstolenes og landsskatterettens praksis kan ske, hvis regler for opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale efter bogføringsloven samt skatte- og afgiftslovgivningen ikke overholdes, i afsnit A.C.2.1.4 om administrative retsfølger ved manglende opfyldelse af en oplysningspligt og skønsmæssige ansættelse.