Dette afsnit definerer og afgrænser anvendelsesområdet for processer optaget på proceslisten. Afsnittet er ikke korrigeret i forhold til, at der ikke længere sondres mellem let og tung proces for elektricitet.

Eksempler på afgrænsning

Cementproduktion

Afgrænsningen af, om en proces direkte er omfattet af proceslisten, kan eksempelvis illustreres ved fremstilling af cement (nr. 29 i proceslisten). Dette punkt er kendetegnet ved, at en stor del af energiforbruget ved cementfremstillingen er omfattet af proceslisten.

Cementfremstillingen baserer sig på kridt. Kridtet føres med elektrisk drevne transportbånd til et slæmmeri. Det opslæmmede kridt føres videre efter blanding med blandt andet opslæmmet sand til lagertanke, hvorfra det indføres i cementovne. I cementovnene sker der tørring af blandingen, derefter en kalcinering, og til sidst en brænding/sintring.

De fremstillede cementklinker køles med luft og tilføres et lager. Herefter kan der ske en formaling af klinkerne. Cementpulveret blæses herefter til udleveringssiloer.

Energiforbruget fra kridtgrav til udleveringssilo er omfattet af procesbeskrivelsen, altså inklusive de forskellige hjælpeprocesser under cementfremstillingen, intern transport, forarbejdning af cement og råvarer hertil. Derimod kan udleveringen herunder pakning fra silo indeholdende cement ikke anses for proces omfattet af proceslisten. Processen slutter, når produktet tilføres lager, altså før emballering og udlevering.

Indirekte energiforbrug

Energiforbrug, der anvendes indirekte i fremstillingen, er ikke omfattet af proceslisten. Som eksempler på indirekte processer kan nævnes energiforbruget i tilknyttede værksteder, garager, salgslokaler, lagerlokaler, administrationsbygninger, udviklings- og forskningslokaler samt energiforbrug ved vedligeholdelse og opførelse af anlæg mv.

Rensningsanlæg

Elforbrug i et rensningsanlæg, der fungerer i direkte tilknytning til det anlæg, hvor den egentlige fremstilling af varer sker, kan anses for at være en del af en proces omfattet af proceslisten. Dette gælder rensning af røg fra ovne eller kedler, som normalt er integreret i produktionsprocessen.

Hvis rensningen er adskilt geografisk eller tidsmæssigt fra produktionsprocessen, er der ikke tale om en integreret del af processen. Dette gælder fx rensning af spildevand, herunder forskellige processer i forbindelse med spildevandsrensning.

Bagatelgrænse

Den 19. maj 1995 udtalte skatteministeren følgende i et svar til Skatteudvalget på en henvendelse fra Cheminova (L 209 - bilag 20 i uddrag):

»I de lokaler eller områder, hvor de tunge processer foregår, vil der ofte være et mindre energiforbrug, der ikke direkte har med produktionen at gøre. Det kan være almindeligt orienteringslys, brug af elektricitet til værktøj ved reparation, radio til underholdning af medarbejderne, kaffemaskiner mv. Dette energiforbrug er strengt taget ikke "direkte" og burde strengt taget med under let proces. Jeg går imidlertid ud fra, at der overfor et sådant forbrug i den praktiske administration udvises almindelig konduite, så der ikke gøres særskilte forsøg på at udskille et sådant forbrug. Det er dog en forudsætning herfor, at der klart er tale om ubetydeligt forbrug, hvor der i givet fald ville være uforholdsmæssigt store omkostninger til måling og adskillelse. Jeg har ikke fundet det hensigtsmæssigt direkte at lovgive om, hvornår der er tale om ubetydeligt forbrug, da man da skulle foretage måling, hvorefter der ikke var vundet noget administrativt. Det er også klart, at hvis dette "frynse" forbrug i forvejen bliver målt, f.eks. fordi det er tilsluttet et andet elektrisk kredsløb end det kredsløb, der forsyner den tunge proces, skal der ikke gøres forsøg på at udskille forbruget fra det lette energiforbrug. Selvsagt vil bevidste omgåelser heller ikke blive accepteret. Jeg vil finde det rimeligt, at man tillader sådant "frynse" forbrug med under tung proces, hvis virksomheden umiddelbart kan sandsynliggøre, at der er tale om under 1-2 pct. af det samlede energiforbrug i de pågældende energiforsyningsnet. Givet usikkerheden ved sådanne summariske kalkulationer vil alene energiforbrug godt under 1 pct. i praksis kunne komme med i "slipstrømmen". Hvis virksomheden selv er i tvivl om, hvorvidt omfanget er under 1-2 pct. på grund af usikkerhed mv., er det et godt tegn på, at der måske ikke alene er tale om et "frynse" forbrug, men om et forbrug af et sådant omfang, at der bør ske udskillelse til let sats.«

På de nævnte betingelser gælder en bagatelgrænse for energiforbrug i relation til adskillelsen mellem tung og let procesforbrug.

►Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Landsskatteretskendelser

SKM2022.61.LSR

►Som led i samme produktionsproces fremstillede et selskab to produkter, hvoraf det ene var til brug for fremstilling af dyrefoder og biodiesel.

Skattemyndighederne havde for dette produkt truffet afgørelse om, at selskabet ikke var berettiget til bundfradrag for betaling af kuldioxidafgift ved energiforbrug til procesformål, jf. kuldioxidafgiftslovens § 9 c. 

Landsskatteretten anførte, at det af lovens forarbejder fremgik, at der ved forbrug, der anvendtes "direkte ved fremstilling", skulle forstås den del af energiforbruget, som var indgået direkte i de maskiner, der blev brugt i fremstillingsprocessen.

Hverken loven eller dennes forarbejder indeholdt en definition af "foderstoffer". Ud fra en naturlig sproglig forståelse fandt Landsskatteretten, at foderstof er et næringsrigt stof, der anvendes til eller i dyrefoder. Landsskatteretten fandt derfor, at produktet var omfattet af kuldioxidafgiftslovens bilag 1, nr. 4, i det omfang det solgtes direkte til brug som foderstof, herunder til dyrefoderproducenter, hvor det uden yderligere forarbejdning ud over eventuel pilletering indgik i foderblandinger. Energiforbruget var derfor anvendt direkte ved fremstilling af foderstoffer, der var omfattet af bilag 1, nr. 4, uanset at udskillelsen af foderstofferne var et led i selskabets produktion af det andet produkt.

Landsskatteretten hjemviste sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med henblik på at fastslå, om selskabet opfyldte de øvrige betingelser for bundfradrag og i givet fald fradragets størrelse.◄