Skatteforvaltningen kan pålægge forkortet afregning for lønsumsafgift, hvis en virksomhed gentagne gange ikke har indbetalt afgiften rettidigt. Se LAL § 10.

Virksomheden kan også kreditbegrænses, hvis virksomheden eller dens indehaver

  • er fundet ude af stand til at betale sin gæld ved udlæg
  • har standset sine betalinger
  • er under frivillig akkord eller likvidation
  • er under rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling.

Dør indehaveren, og udstedes der proklama, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelsen af proklama angive for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.