Indhold

Dette afsnit beskriver kort nogle fordringstyper, som ikke er behandlet i et særskilt afsnit, men for hvilke der alligevel på et eller flere punkter gælder særlige regler i forbindelse med inddrivelse.

Afsnittet indeholder:

• Bo- og gaveafgifter (afgifter, der pålægges arv og gaver)
• Børne- og ungeydelse (ydelser, der gives til personer med børn i alderen 0-17 år)
• Kommunale forsyningsvirksomheders fordringer (udeståender med forsyningsvirksomheder fx vandværker og varmeværker etc., der ejes af kommunen)
• Skadesforsikringsafgift (afgifter, der pålægges forsikringer)
• Erstatningskrav omfattet af en straffedom 
• Boligstøtte (tilskud til huslejen)
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

• Afsnit G.A.3.7.1 om gæld opstået ved strafbare forhold
• Afsnit G.A.3.7.2 om ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav
• Afsnit G.A.3.7.3 om civilretlige fordringer
• Afsnit G.A.3.7.4 om underholdsbidrag.

Bo- og gaveafgifter (afgifter, der pålægges arv og gaver)

Bo-og arveafgifter kan sendes til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis bo- eller gaveafgiften ikke er betalt inden 3 uger efter betalingsfristens udløb. Se boafgiftslovens § 39, stk. 1.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldig boafgift med tillæg af renter og omkostninger hos arvinger og legatarer efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Se boafgiftslovens § 39, stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldig gaveafgift med tillæg af renter og omkostninger hos gavemodtager eller gavegiver efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Se boafgiftslovens § 39, stk. 3.

Forsikringsselskaber, pengeinstitutter, pensionskasser med flere og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber hæfter for afgifterne af afgiftspligtige forsikringsbeløb mv., som de udbetaler til en begunstiget. Se boafgiftslovens § 20, stk. 6. Disse afgiftsbeløb, kan inddrives efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Se boafgiftslovens § 40, stk. 1.

Børne- og ungeydelse (ydelser, der gives til personer med børn i alderen 0-17 år)

For børn under 15 år udbetales en skattefri børneydelse og for børn mellem 15 og 17 år udbetales en skattefri ungeydelse. Udgifterne til børne- og ungeydelsen afholdes af statskassen. Se børne- og ungeydelsesloven § 9.

Modtager man børne- eller ungeydelse med kendskab til, at man ikke har ret til pengene, men uden at oplyse herom, kan staten rette krav om tilbagebetaling (tilbagebetalingskrav). Se børne- og ungeydelsesloven § 5, stk. 5.

Modregning

Udbetaling Danmark kan modregne følgende i hele børne- og ungeydelsen:

• Restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud samt skolefritidsordninger.
• Tilbagebetalingskrav for skyldig børne- og ungeydelse efter børne- og ungeydelsesloven § 5, stk. 5.

Derudover kan ydelsen ikke anvendes til modregning for andre krav.

Se børne- og ungeydelsesloven § 11, stk. 2.

►Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, der faciliterer modregningen.◄

Bemærk

Krav på tilbagebetaling af børne- eller ungeydelse er krav, der tilfalder staten. Der kan derfor foretages modregning i skyldnerens krav på overskydende skat, overskydende moms mv. til dækning af tilbagebetalingskrav for skyldig børne- og ungeydelse, der skyldes efter børne- og ungeydelseslovens § 5, stk. 5.

Kommunale forsyningsvirksomheders fordringer (udeståender med forsyningsvirksomheder fx vandværker og varmeværker, der ejes af kommunen)

Forsyningsvirksomheder, der er udskilt fra den kommunale forvaltning som selvstændige virksomheder mv. i form af fx aktieselskaber, anpartsselskaber eller interessentskaber, anses som værende offentlige selskaber, hvis de er 100 % ejet af kommunen eller af flere kommuner. Forsyningsvirksomheder, der er 100 % kommunalt ejede, er derfor som udgangspunkt omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesloven), og gæld til disse forsyningsvirksomheder skal inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Se hertil SKM2010.86.SKAT.

Efter gældsinddrivelseslovens § 1 b, der blev vedtaget ved  lov nr. 1574 af 27. december 2019 § 1, og med virkning fra 1. januar 2020, fik kommunalt ejede forsyningsvirksomheder mulighed for at vælge privat inddrivelse af deres krav. Der er tale om et fravalg af offentlig inddrivelse, hvor der skulle gives besked til restanceinddrivelsesmyndigheden senest den 1. juli 2020, hvis forsyningsvirksomheden ønskede at overgå til privat inddrivelse. Forsyningsvirksomheden er derefter bundet af valget om privat inddrivelse i 3 år, og restanceinddrivelsesmyndigheden kan i denne periode ikke stå for inddrivelsen af forsyningsvirksomhedens fordringer, dvs. at fordringerne heller ikke er omfattede af gældsinddrivelsesloven, så længe de er under privat inddrivelse.

Valget af privat inddrivelse omfatter samtlige af forsyningsvirksomhedens fordringer, på nær de fordringer som allerede er eller har været overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden. Disse vil fortsat skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden og vil derfor ikke være omfattet af valget. Det samme gør sig gældende for disse fordringers tilhørende renter og gebyrer samt beløbsmæssige justeringer.

En kommunalt ejet forsyningsvirksomhed, der har valgt privat inddrivelse, kan, når der er gået 3 år eller mere efter, at restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget meddelelsen om valg af privat inddrivelse, vælge, at denne vil vende tilbage til offentlig inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Valget skal ske ved at sende en ny skriftlig meddelelse til restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette valg bliver endeligt, og forsyningsvirksomheden kan ikke senere vælge at vende tilbage til privat inddrivelse.

Kommunalt ejede forsyningsvirksomheder, der er forblevet hos restanceinddrivelsesmyndigheden, kan ikke efter den 20. juli 2020 vælge privat inddrivelse af deres fordringer.

Hvis en forsyningsvirksomhed ejes af private forbrugere eller af selskaber (privatejede), kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke foretage inddrivelse af disse krav. 

Skadesforsikringsafgift (afgifter, der pålægges forsikringer)

En skadesforsikringsafgift er tillagt udpantningsret og inddrives efter det almindelige regelsæt i gældsinddrivelsesloven.

Følgende juridiske og fysiske personer hæfter for afgiften:

• Forsikringsvirksomheden, hvis den har forretningssted i et andet EU-land, og en herboende repræsentant omfattet af skadesafgiftslovens § 6, stk. 3 hæfter solidarisk for betaling af afgiften.
• En forsikringstager hæfter for afgiften af afgiftspligtige forsikringspræmier, hvis den afgiftspligtige forsikringsvirksomhed har forretningssted uden for EU og er omfattet af registreringspligten i skadesafgiftslovens § 6, stk. 3, men har undladt at registrere sig.

Se skadesafgiftslovens § 12.

Erstatningskrav omfattet af en straffedom

Under behandling af en straffesag kan der tillægges en privatperson en erstatning for den ved forbrydelsen voldte skade. Se retsplejelovens § 991.  

I bilag 1 til gældsinddrivelsesloven nævnes "Krav på erstatning’’. Dette omfatter kun erstatning, som staten, en region eller en kommune får krav på, og gælder både erstatningskrav indenfor og udenfor kontraktforhold. 

Erstatningskrav, der efter retsplejelovens § 997, stk. 1, er tilkendt under en straffesag, inddrives efter retsplejelovens regler om den borgerlige retspleje og tvangsfuldbyrdes via fogedretten efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1. Se retsplejelovens § 997, stk. 2.

Boligstøtte (tilskud til huslejen)

I lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. februar 2021 om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) sondres der mellem følgende:

• Boligsikring, dvs. boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister. Se boligstøttelovens § 3, stk. 1.
• Boligydelse, dvs. boligstøtte til pensionister. Se boligstøttelovens § 4, stk. 1.
• Lån eller garanti på boligstøtteområdet.

Krav på boligstøtte kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Se boligstøttelovens § 49, stk. 2.

For meget udbetalt boligstøtte kan kræves tilbagebetalt. Se boligstøttelovens § 46 og § 47. Alle husstandsmedlemmer over 18 år, der har underskrevet erklæring herom, hæfter solidarisk for et tilbagebetalingskrav for den periode, de har beboet boligen. Se boligstøttelovens § 48 b.

Modregning

Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt boligsikring og boligydelse kan modregnes i følgende ydelser:

• Fremtidig boligsikring eller boligydelse. Se boligstøttelovens § 49, stk. 1.
• Udbetalinger fra staten. Se gældsinddrivelseslovens § 8, stk. 1.

For modtagere af social pension fra Udbetaling Danmark kan for meget udbetalt pension modregnes i boligydelse og boligsikring. Se boligstøttelovens § 50.

Kommunen kan ligeledes anmode Udbetaling Danmark om at fradrage forfaldne afdrag på beboerindskudslån i fremtidig boligydelse eller boligsikring på vegne af kommunen, når kommunen har truffet afgørelse herom. Se boligstøttelovens § 49, stk. 3.

Der kan derimod ikke modregnes i fremtidige beboerindskudslån.

Særligt vedrørende beboerindskudslån

Kommunen kan yde lån til betaling af beboerindskud i almene boliger og ældreboliger. Se boligstøttelovens kapitel 10.

Udgangspunktet er, at lån til betaling af beboerindskud i lejligheder er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser, i kollektive bofællesskaber og til unge, som i fællesskab lejer en lejlighed, er rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Se boligstøttelovens § 58.

Når kommunalbestyrelsen har ydet lån eller garanteret for lån til betaling af beboerindskud, kan indskuddet kun overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning med respekt af långivers (kommunens) tilgodehavender ifølge lånedokumentet. Se boligstøttelovens § 61, stk. 2.

Ved lejemålets ophør forfalder lånet med påløbne renter.

Når lejemålet er ophørt, indbetaler boligorganisationen låntagerens tilgodehavende hos organisationen til långiveren (kommunen), som herefter afregner lånet med låntageren.

Se boligstøttelovens § 61, stk. 3.

Eftergivelse af beboerindskudslån

Se afsnit G.A.3.1.6.2.1 Fordringstyper der kan eftergives.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Landsretten
UfR 1998.353 ØLK	Landsretten anførte, at efter karakteren af lånet, der ved lejeforholdets ophør skulle udbetales til K efter fradrag af eventuelle modregningsberettigede krav, jf. § 61, stk. 3 i boligstøtteloven, fandtes lånet, efter en analogi af konkurslovens § 199, stk. 2, ikke omfattet af gældssaneringen i det omfang, den pantelignende sikkerhed strakte til. Beboerindskudslånet omfattedes derfor ikke af gældssaneringen.
Landsskatteretten
SKM2007.619.LSR	På baggrund af en udtalelse fra Socialministeriet anså Landsskatteretten restanceinddrivelsesmyndigheden for berettiget til at tage stilling til, om restgæld på et beboerindskudslån kunne eftergives. På grund af gældens størrelse, og da klageren havde en vis betalingsevne, kunne gælden ikke eftergives.
SKM-meddelelser
SKM2010.86.SKAT	Fordringer, som tilhører kommunale forsyningsvirksomheder, skal inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.	I det omfang, forsyningsselskabet har benyttet sig af muligheden for privat inddrivelse efter gældsinddrivelseslovens § 1 b (vedtaget ved  lov nr. 1574 af 27. december 2019 § 1), vil de, så længe fordringerne er under privat inddrivelse, ikke være omfattet af gældsinddrivelsesloven.