Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige forhold for danske og udenlandske kollektive investeringsinstrumenter.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om kollektive investeringsinstrumenter
  • Danske kollektive investeringsinstrumenter
  • Særligt om minimumsbeskattede investeringsinstitutter
  • Udenlandske kollektive investeringsinstrumenter
  • Påberåbelse af overenskomstens bestemmelser
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Generelt om kollektive investeringsinstrumenter

De fleste lande har intern lovgivning om, hvordan man skattemæssigt behandler grupper af små investorer, som slutter sig sammen og investerer i fællesskab gennem et "kollektivt investeringsinstrument". Målet er sædvanligvis at opnå "skattemæssig neutralitet". Det vil sige, at beskatningen skal være den samme, som den ville have været, hvis investorerne selv havde investeret direkte.

Kollektive investeringsinstrumenter er opbygget på mange måder i de forskellige lande. Nogle kollektive investeringsinstrumenter er selvstændige skattesubjekter; andre er ikke.

Se også punkt 22-48 i kommentaren til artikel 1.

Bemærk

Af SKM2020.428.SR fremgår bl.a. følgende af Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 1:

"Det skal afslutningsvist bemærkes, at Skattestyrelsen betragter anerkendte pensionsinstitutter og kollektive investeringsinstitutter (CIV’er) som defineret i pkt. 22 i kommentarerne til OECD’s modeloverenskomsts artikel 1 for at være hjemmehørende i overenskomstens forstand, uanset om disse er skattefritaget, eller deres skattepligt er begrænset til kilder i bopælslandet.

I rapporten defineres CIV’er som enheder, der har en større kreds af indskydere, der besidder en varieret portefølje af værdipapirer, og som er underlagt bestemmelser om investorbeskyttelse i det land, hvori instituttet er etableret.

For så vidt angår fonden bemærkes det, at dens investeringer bl.a. omfatter ejendomme. Allerede fordi der investeres i andet end værdipapirer, kan fonden ikke i henhold til begrebsdannelsen i OECD’s modeloverenskomst anses for at være et kollektivt investeringsinstitut."

Danske kollektive investeringsinstrumenter

Intern dansk ret anvender ikke modeloverenskomstens begreb kollektive investeringsinstrumenter.

Disse kan i dansk ret være betegnet som investeringsselskaber, investeringsforeninger, værdipapirfonde m.fl. Danske investeringsforeninger m.fl. findes som minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C, akkumulerende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger. Se afsnit C.D.1.1.10 om investeringsforeninger og investeringsselskaber. 

Særligt om minimumsbeskattede investeringsinstitutter

I Danmark anses et minimumsbeskattet investeringsinstitut for en person og derfor omfattet af overenskomsten. Et dansk registreret minimusbeskattet investeringsinstitut er desuden som udgangspunkt hjemmehørende i Danmark efter overenskomstens artikel 4.

Hvis et dansk minimumbeskattet investeringsinstitut har medlemmer, der er hjemmehørende i et andet land, afgør det andet land, om investeringsinstituttet som sådan anses for omfattet af overenskomsten.

Skattestyrelsen kan udstede attest om, at et dansk minimumsbeskattet investeringsinstitut er en person og hjemmehørende i Danmark i relation til en bestemt DBO - en såkaldt bopælsattest.

Før attesten udstedes, skal den, der udsteder attesten, dog sikre sig, at det pågældende investeringsinstitut opfylder betingelserne i LL § 16 C.

Se også

  • C.D.1.1.10. om investeringsforeninger, investeringsselskaber, SIKAV'er, værdipapirfonde, kapitalforeninger, AIF-SIKAV'er og AIF-værdipapirfonde
  • C.F.8.2.2.3.1.3 (artikel 3) om definitionen af personer og selskaber
  • C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om skattemæssigt hjemsted/hjemmehørende for juridiske personer.

Udenlandske kollektive investeringsinstrumenter

Det er danske regler der afgør, om et udenlandsk kollektivt investeringsinstrument er omfattet af overenskomsten.

I første række skal der lægges vægt på, om det udenlandske kollektive investeringsinstrument er et selvstændigt skattesubjekt i det land, hvor det er hjemmehørende. Hvis det er et selvstændigt skattesubjekt, opfylder det definitionen af et "selskab" i overenskomstens artikel 3 og hjemmehørende i overenskomstens artikel 4. Dermed anses det også for en hjemmehørende person i overenskomstens forstand.

Hvis det udenlandske kollektive investeringsinstrument er skattemæssigt transparent, således at det er deltagerne og ikke det kollektive investeringsinstrument der beskattes, kan det godt være en person i overenskomstens forstand, men det opfylder ikke kravene til at være hjemmehørende ifølge overenskomsten artikel 4.

Se også

Påberåbelse af overenskomstens bestemmelser

Når et kollektivt investeringsinstrument har deltagere i et andet land end det, hvor det selv er hjemmehørende, opstår spørgsmålet, om deltagerne kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser.

Når et kollektivt investeringsinstrument har indtægter fra et andet land end det, hvor det er hjemmehørende, er det spørgsmålet, om investeringsinstrumentet selv kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser, eller om det er deltagerne der kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser. 

Bemærk

I SKM2021.219.SR var Spørger en nordisk ejendomsinvesteringsfond, der planlagde at oprette et dansk ejendomsselskab (ApS), der skulle købe en erhvervsejendom i Danmark. Spørger var skattepligtig i et nordiske land, men var undtaget fra indkomstbeskatning efter særlige skatteregler i det nordiske land, der forudsatte opfyldelse af visse betingelser. Det var oplyst, at disse betingelser forventedes opfyldt, således at Spørger ville være fritaget for at betale skat i det nordiske land. Spørger blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i det nordiske land efter skattereglerne i det nordiske land. Spørger kunne indhente hjemstedserklæring fra skattemyndighederne i det nordiske land. Det fremgik umiddelbart af Den juridiske vejledning 2021-1, at der til udenlandske kollektive investeringsinstitutter blev stillet krav om, at Spørger skulle betale skat i hjemlandet for at kunne påberåbe sig den nordiske overenskomsts bestemmelser. Kravet om betaling af skatter i hjemlandet var dog uklart og tvetydigt formuleret i Den juridiske vejledning 2021-1. Skatterådet bekræftede på baggrund af den uklare og tvetydige formulering i Den juridiske vejledning 2021-1, at Spørger kunne påberåbe sig den nordiske overenskomsts bestemmelser. Dette uanset, at Spørger ikke betalte skat i det nordiske land. Skatterådet bekræftede således, at Spørger ikke skulle anses som skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske ejendomsselskab til Spørger. Da SKM2021.219.SR nu er indarbejdet i Den juridiske vejledning 2021-2, må praksis herefter anses for klar.

Se også

Se også afsnit C.F.8.1.1. om begrebsdefinitioner

Eksempel: Udenlandsk kollektiv investeringsinstrument, der ikke er selvstændigt skattesubjekt i sit hjemland

De enkelte danske deltagere i det kollektive investeringsinstrument kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser, selv om sammenslutningen som sådan ikke er skattepligtig i det land, hvor den er hjemmehørende (kildelandet i forhold til deltagerne). 

Se også

Se også afsnit C.F.8.1.1. om begrebsdefinitioner af kildeland og bopælsland.

Eksempel: Dansk investeringsforening m.fl. (selvstændigt skattesubjekt i Danmark) 

De enkelte udenlandske deltagere i et dansk minimumsbeskattet investeringsinstitut, kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser.

Hvis deltagerens bopælsland beskatter deltageren af hans andel af investeringsforeningens indkomst, skal bopælslandet give lempelse for den skat, som Danmark har opkrævet hos investeringsinstituttet. Dette har betydning for danske akkumulerende investeringsforeninger.

For minimumsbeskattede investeringsinstitutter har det ikke betydning, hvis instituttet opfylder betingelserne i LL § 16 C.

Bemærk

Danmark er i princippet forpligtet til at give et dansk minimumsbeskattet investeringsinstitut lempelse for skat, der er betalt i udlandet. Et minimumsbeskattet investeringsinstitut, der opfylder betingelserne i LL § 16 C, kan imidlertid ikke udnytte en sådan lempelse, fordi den ikke selv betaler skat. Der er ikke hjemmel til at lade retten til lempelse gå videre til de danske deltagere i investeringsinstituttet. 

Se også

  • C.D.1.1.10 om investeringsforeninger, investeringsselskaber, SIKAV'er, værdipapirfonde, kapitalforeninger, AIF-SIKAV'er og AIF-værdipapirfonde
  • C.F.8.1.1 om begrebsdefinitioner af kildeland og bopælsland
  • C.F.4 om LL § 33, LL § 33 A og lempelsesberegning
  • C.F.8.2.2.23 (artikel 23) om lempelsesmetoder i overenskomsten.  

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

 Skatterådet

SKM2022.10.SR

Skatterådet bekræftede, at en luxembourgsk Investment Fund inkl. dennes subfunds, som var en såkaldt "Fonds Commun de Placement", i dansk skattemæssig henseende kunne anses som skattemæssigt transparente enheder. Der var henset til, at den luxembourgske Investment Fund og dennes sub-fonde var aftalebaserede enheder, hvor investorerne på baggrund af en samejeaftale ansås for at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, og ikke havde selvstændig retsevne, handleevne eller partsevne mv.

Skatterådet bekræftede desuden, at udenlandske investorer kunne påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angik underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som var der foretaget en direkte investering af de udenlandske investorer, når det var forudsat, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldte. Det var forudsat, at investorerne var retmæssig ejer af udbyttet, liable to tax og at investorernes hjemland ikke anså enheden og dens subfunde for selvstændige skattesubjekter.

 

SKM2021.414.SR

Et dansk ejendomsselskab havde udloddet udbytte til dets norske moderselskab, der herefter videreudloddede udbyttet til dets investorer.

Skatterådet kunne bekræfte, at det norske moderskab ikke var begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af det pågældende udbytte. Moderselskabet blev ikke anset ikke for et gennemstrømningsselskab, der var indskudt mellem det danske ejendomsselskab og moderselskabets investorer/aktionærer for at undgå beskatning. Der blev bl.a. lagt vægt på de fremlagte oplysninger om regulative og kommercielle årsager til etableringen af moderselskabet samt at hovedparten af aktionærerne ville være skattefrie af udbytterne, hvis de havde investeret direkte i ejendomsselskabet.

Skatterådet bekræftede endvidere, at omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 ikke ville finde anvendelse.

 

SKM2021.306.SR

Der blev spurgt, om A inklusiv dennes subfunds skulle anses for skattemæssigt transparente efter en dansk skatteretlig vurdering.

Derudover blev der spurgt til, om de bagvedliggende investorer kunne påberåbe sig overenskomstfordele i relation til udbytter af danske aktier oppebåret gennem den pågældende transparente enhed.

Skatterådet bekræftede, at A og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente, samt at de bagvedliggende investorer kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, såfremt de i øvrigt opfyldte alle betingelserne for at være berettiget hertil.

 

SKM2021.219.SR

Spørgsmålet drejede sig om, hvorvidt Spørger skulle anses som skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra et dansk ejendomsselskab. Spørger var en nordisk ejendomsinvesteringsfond, der planlagde at oprette et dansk ejendomsselskab (ApS), der skulle købe en erhvervsejendom i Danmark. Spørger var skattepligtig i det nordiske land, men var undtaget fra indkomstbeskatning efter særlige skatteregler i det nordiske land, der forudsatte opfyldelse af visse betingelser. Det var oplyst, at disse betingelser forventedes opfyldt, således at Spørger ville være fritaget for at betale skat i det nordiske land. Spørger blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i det nordiske land efter skattereglerne i det nordiske land. Spørger kunne indhente hjemstedserklæring fra skattemyndighederne i det nordiske land.

Det fremgik umiddelbart af Den juridiske vejledning 2021-1, at der til udenlandske kollektive investeringsinstitutter blev stillet krav om, at Spørger skulle betale skat i hjemlandet for at kunne påberåbe sig den nordiske overenskomsts bestemmelser. Kravet om betaling af skatter i hjemlandet var dog uklart og tvetydigt formuleret i Den juridiske vejledning 2021-1. Skatterådet bekræftede på baggrund af den uklare og tvetydige formulering i Den juridiske vejledning 2021-1, at Spørger kunne påberåbe sig den nordiske overenskomsts bestemmelser. Dette uanset, at Spørger ikke betalte skat i det nordiske land. Skatterådet bekræftede således, at Spørger ikke skulle anses som skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske ejendomsselskab til Spørger.

 Irsk investeringsinstitut

SKM2021.73.SR

Skatterådet bekræftede på baggrund af en samlet bedømmelse, at den tyske ejendomsfond efter en dansk skatteretlig vurdering skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt.

Derudover bekræftede Skatterådet, at ejendomsfonden som udgangspunkt efter det oplyste kunne betragtes som retmæssig ejer ved vurderingen af, om fonden var begrænset skattepligtig til Danmark. Der ville dog altid skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte betaling, idet der var tale om en transaktionsbaseret vurdering.

Ejendomsfonden var ejet af  et stort antal investorer, herunder pensionskasser, forsikringsselskaber, sparekasser, investeringsfonde og lignende, som ingen stemmerettigheder havde i Fonden, og at det derfor alene - med undtagelse af de i Tyskland fastsatte regler om minimumsudlodning - var kapitalforvalterselskaber, som havde retten til at disponere og træffe beslutninger om udlodning af udbytte.

Tysk alternativ investeringsfond (AIF) - selvstændigt skattesubjekt - retmæssig ejer

SKM2021.72.SR

B-Fond var etableret som en luxembourgsk alternativ investeringsfond og var en såkaldt paraplyfond, hvilket betyd, at der kunne oprettes flere subfonds (afdelinger) i fonden. B-Fond var i henhold til luxembourgsk ret kvalificeret som en ekstern administreret alternativ investeringsfond. A-Masterfond var eneste investor i B-Fond. A-Masterfond var en alternativ investeringsfond ("AIF") i henhold til EUs AIFM-direktiv (Direktiv 2011/61/EU) og var omfattet af den tyske lov for investeringsforeninger.

A-Masterfond skulle i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland betragtes som en "anerkendt pensionskasse", der var hjemmehørende i overenskomstens forstand, idet samtlige investorer i fonden var tyske pensionskasser.

Skatterådet bekræftede, at A-Masterfond skattemæssigt skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler.

Skatterådet bekræftede, at deklareret udbytte fra et anpartsselskab, der skattemæssigt var hjemmehørende i Danmark, ikke ville være omfattet af dansk begrænset skattepligt, når A-Masterfond indirekte via en skattemæssig transparent enhed ejede 100 pct. af kapitalen i det udbytteudloddende selskab. Skatterådet bekræftede dermed, at A-Masterfond var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at A-Masterfond var retmæssig ejer af udbyttet, og at ejerne af A-Masterfond ikke opnåede en uberettiget fordel, der virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, ved at investere gennem A-Masterfond og den transparente enhed.

Tysk alternativ investeringsfond (AIF) - selvstændigt skattesubjekt - udbytte fra danske selskaber - gennemstrømningsselskab - anerkendt pensionskasse

SKM2020.535.SR

Skatterådet bekræftede, at den pågældende britiske ACS og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente, samt at de bagvedliggende investorer - fortrinsvist bestående af institutionelle investorer etableret i Storbritannien - kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, idet det blev lagt til grund, at investorerne opfyldte alle betingelserne for at være berettiget til overenskomstfordele.

SKM2020.428.SR

Spørger, der var en tysk ejendomsfond, ønskede bekræftet, at fonden var hjemmehørende i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts forstand, således at fonden kunne påberåbe sig overenskomstens bestemmelser.

Da fonden alene var skattepligtig af indkomst fra tyske kilder, skulle det vurderes, om overenskomstens artikel 4, stk. 1, litra a, 2. pkt., fandt anvendelse. 

I vurderingen henså Skatterådet bl.a. til, at fonden skattemæssige forhold var omfattet af bestemmelsens ordlyd, at der var støtte for udelukkelsen i modeloverenskomstens formål og hensigt samt formålet med den specifikke bestemmelse, der netop havde til formål at udelukke personer, der ikke var undergivet den fulde skattepligt, og at fonden ikke var omfattet af undtagelsen i modeloverenskomstens kommentarer, pkt. 8.3, til artikel 4, idet Tyskland almindeligvis baserede sin beskatning på globalindkomstprincippet.

Af Skattestyrelsens begrundelse fremgik, at fonden ikke kunne betragtes som en CIV i henhold til begrebsdannelsen i OECD’s modeloverenskomst. Det blev i den forbindelse bemærket, at rapporten og dens konklusioner begrænses til enheder, der har en større kreds af indskydere, der besidder en varieret portefølje af værdipapirer, og som er underlagt bestemmelser om investorbeskyttelse i det land, hvor instituttet er etableret.

Der kunne ikke foretages en udvidende fortolkning og derved betragte enheder med lignende karaktertræk som værende CIV’er, der indrømmes samme beskyttende hensyn, idet der f.eks. i relation til kravet om værdipapirer er inkorporeret en forudsætning om, hvilke typer af indkomstskatter der behandles i en grænseoverskridende kontekst.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at fonden var hjemmehørende i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand.

Ejendomsfonden kunne ikke anses for en CIV i henhold til OECD's dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SKM2018.515.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en irsk fond skulle anses som skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret. Spørgsmålet vedrørende sub-fundene blev afvist.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at en dansk investor i fonden kunne påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og de respektive kildelande, forudsat at betingelserne i de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldt.

SKM2018.509.SR

Skatterådet bekræftede, at der kunne ske nedsættelse af udbytteskatten til to svenske værdipapirfonde til 15 pct. i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 3. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der kunne ske yderligere nedsættelse af udbytteskatten til de pågældende værdipapirfonde til 0 som følge af de EU-retlige regler om kapitalens frie bevægelighed i TEUF artikel 63, idet den danske udbyttebeskatning på 15 pct. hverken kunne anses for at udgøre en forskelsbehandling i forhold til tilsvarende danske investeringsselskaber, ligesom der ej heller var tale om en restriktion for den frie bevægelighed.

SKM2018.490.SR

Skatterådet bekræftede, at et britisk ACS (Authorised Contractual Scheme) inklusiv dettes subfunde kunne anses for transparente efter en dansk skattemæssig vurdering. Da det pågældende ACS inklusiv subfunde endvidere ansås for transparente efter en britisk skatteretlig vurdering, kunne Skatterådet følgelig bekræfte, at det var de bagvedliggende investorer, der kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse i relation til investering i danske værdipapirer, forudsat at de opfyldte de relevante bestemmelser i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst i øvrigt.

SKM2017.723.SR

Skatterådet bekræftede, at en irsk Common Cantractuel Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed. Skatterådet bekræftede desuden, at indkomst, som indtjenes i CCF’en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej. Skatterådet bekræftede tillige, at udenlandske investor i CCF’en ansås for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, og at det som følge heraf var den enkelte udenlandske investor, der ansås som udbyttemodtager. Skatterådet bekræftede afslutningsvist, at indkomst, der indtjenes i CCF’en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarede samme karakter og kilde, fx at CCF’ens udbytteindtægter også ansås for udbytteindtægter hos investorerne. 

SKM2017.628.SR

Skatterådet bekræftede, at ACS etableret i UK, ansås for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler. Skatterådet bekræftede ligeledes, at danske investorer, som havde investeret i ACS, ansås for at have investeret direkte i de underliggende aktiver, således at udlodning af udbytte fra udenlandske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med kildelandene, forudsat at betingelserne for beskyttelse i øvrigt var opfyldt. Skatterådet bekræftede desuden, at aktier, som ACS ejede i et dansk selskab, skulle anses for ejet direkte af en udenlandsk investor, således at udbytte på de danske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med de lande, hvor investorerne var hjemmehørende, forudsat at betingelserne for beskyttelse under de pågældende overenskomster i øvrigt var opfyldt.

SKM2017.604.SR

Skatterådet fandt, at et Authorised Contractual Scheme (ACS) etableret i UK skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler, således at investorerne skulle anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, og således at investorerne i udgangspunktet kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse for så vidt angår udbytter af danske aktier til ACS, såfremt der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, og de relevante bestemmelser i øvrigt er opfyldt.