Indhold

Afsnittet handler om, hvem der hæfter for omkostningerne ved konkursens gennemførelse, når konkursboets midler ikke er tilstrækkelige til at dække disse. 

Afsnittet indeholder: 

  • Skifteretsgebyr
  • Sikkerhedsstillelse
  • Fritagelse
  • Virksomhedspant
  • Ingen hæftelse ud over sikkerhedsstillelsen. 

Skifteretsgebyr

Konkursrekvirenten skal betale 1.500 kr. til skifteretten, for at få konkursbegæringen behandlet. Dette fremgår af loven om retsafgifter § 18. De 1.500 kr. får herefter status som massekrav efter konkurslovens § 93. Se også G.A.3.4.1.4.8.1 Massekrav.

Sikkerhedsstillelse

Hvis skifteretten skal afsige et konkursdekret, er det en betingelse, at den, der har begæret konkursen, stiller sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. Se konkurslovens § 27, stk. 1, som ændret ved § 1, nr. 34 i lov nr. 896 af 21. juni 2022. Sikkerhedsstillelsen nedsættes til halvdelen, hvis der også kan kræves sikkerhedsstillelse efter konkurslovens § 27, stk. 3 eller 4, medmindre den, der er forpligtet til at stille sikkerhed efter disse bestemmelser, må anses for at være ude af stand hertil. Har flere begæret konkursen, påhviler forpligtelsen til at stille sikkerhed disse solidarisk og indbyrdes lige. 

►◄

Fritagelse

►En konkursrekvirent kan blive fritaget for at stille sikkerhed efter konkurslovens § 27, stk. 1, som ændret ved § 1, nr. 34, i lov nr. 896 af 21. juni 2022. Det kan ske, hvis

  1. særlige hensyn til en fordringshaver eller skyldner taler for det eller
  2. konkursen er begæret af skyldneren og Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse om tvangsopløsning om selskabet

I sådanne tilfælde indestår statskassen for det beløb, som skifteretten havde krævet i sikkerhed af rekvirenten. Se konkurslovens § 27, stk. 2. ◄

Virksomhedspant

Er der på fristdagen tinglyst virksomhedspant efter tinglysningslovens § 47 c i skyldnerens ejendom, skal virksomhedspanthaveren straks efter afsigelsen af konkursdekretet stille 50.000 kr. i sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. Se konkurslovens § 27, stk. 3. Sikkerhedsstillelsen er subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelse efter konkurslovens § 27, stk. 1, som ændret ved § 1, nr. 34 i lov nr. 896 af 21. juni 2022. Er der flere virksomhedspanthavere, påhviler forpligtelsen til at stille sikkerhed disse solidarisk og indbyrdes i forhold til pantets værdi. 

Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.11 Virksomheds- og fordringspant. 

Hvis der ikke er tinglyst virksomhedspant på fristdagen, påhviler forpligtelserne efter konkurslovens § 27, stk. 3, den eller de panthavere, der har aflyst et virksomhedspant senere end to år før fristdagen, medmindre aflysningen under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær, dvs. var forretningsmæssigt begrundet, fx som led i en normal afvikling af arrangementet. Se konkurslovens § 27, stk. 4. 

Hæftelsesreglerne i konkurslovens § 27, stk. 3 og 4, gælder ikke fordringspanthavere efter tinglysningslovens § 47 d. Fordringspanthavere kan dog som konkursrekvirenter efter konkurslovens § 27, stk. 1, som ændret ved § 1, nr. 34 i lov nr. 896 af 21. juni 2022 blive pålagt at stille sikkerhed. Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.11 Virksomheds- og fordringspant. 

Ingen hæftelse ud over sikkerhedsstillelsen

En fordringshaver, der har begæret konkursen eller har stillet sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen, hæfter ikke for omkostningerne ud over sikkerhedsstillelsen. Se konkurslovens § 27, stk. 5.