Hvis et eller flere af selskaberne i en sambeskatning, skattefri fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, er i acontoskatteordning, vil dette have afsmittende effekt på de øvrige deltagende selskaber, som ikke i forvejen er i ordningen. Se SEL § 30 A, stk. 6 og stk. 7.

I forbindelse med ind- og udtræden af sambeskatning, skattefri fusion, spaltning og udskillelse af aktiver kan der opstå situationer, hvor placeringen af acontoskatten i selskaberne i visse situationer kan medføre en merudgift for de deltagende selskaberne set under et, og Skattestyrelsen giver derfor i et begrænset omfang tilladelse til omkontering.