Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af arrestens retsvirkninger.

Afsnittet indeholder:

• Arrestens retsvirkninger
• Forholdet til de øvrige kreditorer
• Rekonstruktionsbehandling
• Konkurs
• Skyldnerens død.

Arrestens retsvirkninger  

Arresten giver ikke i sig selv kreditor nogen adgang til fyldestgørelse, men er kun et retligt skridt, der foretages for at åbne mulighed for et senere udlæg og derigennem fyldestgørelse i det pågældende aktiv.

Gennem arresten søger kreditor at sikre sig, at der er noget at gøre udlæg i, når det fornødne fuldbyrdelsesgrundlag i form af en dom eller lignende foreligger, da skyldneren med arresten afskæres fra at råde i strid med arresthaverens ret.

Forholdet til de øvrige kreditorer

Arresten er ikke beskyttet mod, at skyldnerens øvrige kreditorer må foretage udlæg i aktivet.

Konsekvensen af, at arresten ikke er kreditorbeskyttet, er, at den plads i prioritetsrækken, som arresten har forbeholdt, besættes af den kreditor, der først foretager udlæg efter arrestens foretagelse.

I overensstemmelse med ovennævnte antager man, at det beløb, der tilfalder arrestens plads, i tilfælde af tvangsauktion, skal indbetales til fogedretten, som herefter afventer, hvem der først foretager udlæg i beløbet.

Rekonstruktionsbehandling

Hvis en rekonstruktionsbehandling bliver indledt, hindrer dette kreditorerne i at begynde individualforfølgning, inklusiv arrest. Se KL § 12 c, stk. 1, nr. 1.

En arrest, der er foretaget før rekonstruktionsbehandlingen, falder bort ved rekonstruktionsbehandlingens indledning

Konkurs

Fra tidspunktet (klokkeslættet) for konkursdekretets afsigelse må der ikke foretages arrest i aktiver, som indgår i boet, og en allerede foretaget arrest bortfalder automatisk. Se KL § 31.

Skyldnerens død

Hvis skyldneren er afgået ved døden, gælder der nogle særlige regler i henholdsvis

• lov om skifte af dødsboer og
• lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v.  

Fra dødsfaldet og indtil bestemmelsen om boets behandlingsmåde er truffet, kan udlæg og arrest ikke foretages i boets aktiver. Se lov om skifte af dødsboer § 10, stk. 1. Endvidere taber arrest, som er foretaget inden dødsfaldet, sin virkning. Se lov om skifte af dødsboer § 10, stk. 4. Bliver boet udleveret til privat skifte, medfører det, at arrest, som efter lov om skifte af dødsboer § 10, stk. 4, har tabt sin virkning, atter træder i kraft ved udleveringen, som om arresten ikke var blevet afbrudt. Se lov om skifte af dødsboer § 26, stk. 3.  

I de tilfælde, hvor gældsansvaret ikke bliver overtaget af arvingerne, vil arrest, som er foretaget i genstande tilhørende boet ved boets overgang til offentlig skiftebehandling, tabe sin virkning. Ligeledes bortfalder al adgang til i anledning af krav på afdøde eller med hensyn til efterladenskaberne  at lade afholde arrest. Se lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v. § 35.

Med hensyn til dødsboer, hvor arv og gæld vedgås, må der gøres arrest i formuegenstande, som hører til boet. Arrest, som forud for boets overtagelse måtte være gjort i formuegenstande, der hører til boet, træder atter i kraft, som om arresten ikke var blevet afbrudt. Se lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v. § 35.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.9 Dødsboer og dødsboskifte.