Indhold
Dette afsnit handler om personer, der modtager bestyrelseshonorarer mv.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Udvalg, kommissioner, råd og lign.
- Privat og offentlig virksomhed
- Midlertidige regler om begrænset skattepligt
- Betydningen af DBO'erne
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Skattepligten omfatter indkomst erhvervet:
- for medlemskab af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende
- som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende
Se KSL § 2, stk. 1, nr. 2.
Der stilles ikke krav om anden tilknytning her til landet end, at den skattepligtige indkomst kan henføres her til landet (kildeland). Det er derfor uden betydning for den begrænset skattepligt, om møderne er afholdt i Danmark eller i udlandet.
Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Alle former for personalegoder er omfattet af bestemmelsen.
Se også SKM2013.700.HR om aktievederlag og tegningsretter.
Udvalg, kommissioner, råd og lign.
Ifølge bestemmelsen er indkomst erhvervet for medlemskab af eller som medhjælp for udvalg, kommissioner, råd og lign. omfattet af begrænset skattepligt.
Hvis der er tale om en art arbejdsgruppe, som er nedsat til at varetage en bestemt funktion og der ikke er tale om tjenesteforhold, kan dette efter en konkret vurdering sidestilles med et udvalg. Indkomsten vil dermed være omfattet KSL § 2, stk. 1, nr. 2.
Se SKM2021.211.SR om beskatning af internationale eksperter.
Eksempel
I SKM2021.211.SR fandt Skatterådet, at nogle internationale eksperter, som sad i forskellige komiteer for en dansk fond, var omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 2. De komiteer, som de internationale eksperter var medlemmer af, var etableret med det formål at få vurderet ansøgninger om fondsmidler. De internationale eksperter var engageret på grundlag af deres fagområde. Det var fondens bestyrelse, der traf afgørelse om udlodning af fondsmidler, og de internationale eksperter var ikke medlemmer af bestyrelsen. Der var tale om en art arbejdsgruppe, som var nedsat til at varetage en bestemt funktion. Skatterådet fandt på denne baggrund, at komiteernes arbejde var at anse for at være et udvalgsarbejde omfattet KSL § 2, stk. 1, nr. 2.
Privat og offentlig virksomhed
Det er uden betydning for skattepligten om medlemskabet af og medhjælpen for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende vedrører privat eller offentlig virksomhed. Det er også uden betydning, om der er tale om et frivilligt medlemskab, eller om dette beror på et borgerligt ombud.
Det har heller ikke betydning om hvervet har erhvervsmæssig karakter eller, om der fx er tale om en sportsforening, grundejerforening eller lignende.
Midlertidige regler om begrænset skattepligt
Skattepligten ifølge KSL § 2, stk. 1, nr. 1, omfatter endvidere vederlag omfattet af den midlertidige ordning som nævnt i KSL § 7, stk. 1, 3.-6. pkt.
Ifølge KSL § 7, stk. 1, 3.-6. pkt., kan en person vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.
Der kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angivne periode, uden at der indtræder skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.
Tilvælges den midlertidige ordning, er der fortsat pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig her i landet.
Det gælder både løbende honorarer fx bestyrelseshonorarer og enkeltstående honorarer for konsulentbistand mv. i den angivne periode.
►Efter loven skulle valget træffes senest den 1. maj 2021 og kunne omgøres senest den 30. juni 2022◄. Fristen for valg som udløb i 2021 blev udsat til den 1. september 2021.
Reglen har virkning fra og med indkomståret 2019 jf. lovens § 6, stk. 2
Se også
Se også
Betydningen af DBO'erne
Selvom Danmark har intern dansk hjemmel til at beskatte efter KSL § 2, stk. 1, nr. 2, kan beskatningsretten være tillagt et andet land.
Hvis personen er bosiddende i et land, som Danmark har en DBO med, vil retten til at beskatte indkomsten afhænge af bestemmelserne i den pågældende DBO. Har Danmark ikke indgået en DBO med det pågældende land, kan Danmark altid beskatte.
Efter OECD's modeloverenskomst artikel 16 kan vederlag, som udlændinge optjener som medlem af en bestyrelse for et dansk selskab, beskattes i Danmark.
OECD's modeloverenskomst artikel 16 om bestyrelseshonorarer er mindre omfattende end KSL § 2, stk. 1, nr. 2, og omfatter kun bestyrelsesmedlemmer og ikke medhjælpere for bestyrelser.
Om vederlag til medhjælpere, se OECD's modeloverenskomst artikel 15.
Om vederlag for medlemskab af offentlige bestyrelser, se OECD's modeloverenskomst artikel 19.
En DBO kan således medføre, at Danmark er afskåret fra at beskatte efter reglen i KSL § 2, stk. 1, nr. 2.
Bemærk
Hvis beskatningsretten efter DBO'en tilkommer et andet land, kan indeholdelse undlades, men det må ved hver udbetaling kunne dokumenteres, at betingelserne er til stede. Til brug herfor kan eventuelt anvendes en af blanketterne 02.034-02.039 eller 02.034 A-02.039 A (om attestation af bopæl i udlandet, der findes på engelsk, tysk, italiensk, fransk og spansk).
Se også
Se også
- Afsnit C.F.8.2 om OECD's modeloverenskomst
- Afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16 om bestyrelseshonorarer
- Afsnit C.F.9.2 om danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2013.700.HR | Under henvisning til en række fortolkningsbidrag fandt Højesteret, at der med den fornødne sikkerhed er grundlag for at fortolke dagældende kildeskattelovs § 2, stk. 1, litra k), således, at betingelsen om "udført her i landet" alene relaterer sig til aktievederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, og ikke tillige til aktievederlag som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse. For så vidt angår aktiekøberetter, som skatteyderen havde udnyttet i 2006, men retserhvervet i 2003, fandt Højesteret, at beskatningen af disse aktiekøberetter skal ske i 2006 og dermed på grundlag af den senere bestemmelse i KSL § 2, stk. 1, nr. 2, hvorefter det ubestridt er uden betydning, om bestyrelsesarbejdet er udført her i landet. | Tidligere instanser, se SKM2011.813.ØLR SKM2010.235.LSR |
| Skatterådet og Ligningsrådet |
| SKM2021.211.SR | H1 havde tilknyttet internationale eksperter, som sad i forskellige komiteer, som hver især dækkede et specificeret forskningsområde. Eksperterne vurderede og indstillede til, hvilke ansøgninger om fondsmidler, som de mente, der skulle godkendes. Det var ikke eksperterne selv, som traf endelig beslutning om, hvilke ansøgere der fik tildelt fondsmidler. Eksperterne var ikke selv medlemmer af eller medhjælp for bestyrelsen. Eksperterne fik et årligt honorar for deres komitearbejde for H1. Skatterådet bekræftede, at eksperterne ikke var omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 1, da eksperterne ikke var i tjenesteforhold med H1. Skatterådet bekræftede ikke, at eksperterne ikke var omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 2, da komitearbejdet var at sidestille med udvalgsarbejde. Skatterådet bekræftede, at eksperternes indkomst ikke var omfattet af artikel 16 i OECD’s Modeloverenskomst fra 2017, da eksperterne ikke var medlemmer af en bestyrelse. Skatterådet bekræftede, at eksperternes indkomst ikke var omfattet af artikel 15 i OECD’s Modeloverenskomst fra 2017, da eksperterne ikke var i tjenesteforhold med H1. | |
| SKM2004.90.LR | Selskabet D A/S kunne udbetale bestyrelseshonorarer til det norske moderselskab M A/S for bestyrelsesarbejde udøvet af moderselskabets ansatte uden skattemæssige konsekvenser for de ansatte. Bestyrelsesmedlemmerne var udvalgt efter kvalifikationer, og skulle varetage M A/S´ interesser, som led i deres ansættelse hos M A/S. Ifølge ansættelseskontrakterne med medarbejderne var det M A/S og ikke de ansatte, som havde retskrav på bestyrelseshonoraret. | |