Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-Domstolen | | |
►Sag C-299/20, Icade Promotion ◄ | ►EU-domstolen udtaler, at selv om artikel 12, stk. 2, definerer en bygning meget bredt som »enhver grundfast konstruktion«, forholder det sig således, at denne bestemmelse henviser til direktivs artikel 12, stk. 1, litra a), som henviser til »levering af bygninger eller dele heraf inden deres første indflytning«. Det kan således ikke konkluderes, at almindelige tilslutningsarbejder til net kan være omfattet af begrebet »bygning«. Når en grund betragtes som en byggegrund i overensstemmelse med den definition, der er fastlagt i den pågældende medlemsstats lovgivning, er de ændringer, som foretages for at gøre denne grund til en byggemodnet grund, der således fortsat er bestemt til at blive bebygget, uden betydning for kvalifikationen af den som »byggegrund«, så længe anlægsarbejderne ikke kan kvalificeres som »bygninger«. Med andre ord kan byggemodningen af grunde, såsom tilslutning til elektricitets-, gas-, vand- og andre forsyningsnet mv., ikke have til virkning at ændre deres juridiske kvalificering til »bygning« som en konstruktion, der er fastgjort til jorden ved bl.a. et fundament.◄ | ►Ved redaktionens afslutning overvejer Skattestyrelsen dommens evt. konsekvenser for dansk praksis. ◄ |
Sag C-71/18, KPC Herning | EU-Domstolen udtaler, at artikel 12, stk. 1, litra a) og b), og artikel 12, stk. 2 og 3, samt artikel 135, stk. 1, litra j) og k), i momsdirektivet skal fortolkes således, at en transaktion i form af levering af en grund, hvorpå der på leveringstidspunktet er opført en bygning, ikke kan kvalificeres som levering af en "byggegrund", selv om det er parternes hensigt, at bygningen skal rives helt eller delvist ned. Det forudsættes, at transaktionen er økonomisk uafhængig af de øvrige ydelser og ikke sammen med disse udgør én enkelt transaktion. | Skattestyrelsen har udsendt et styresignal, SKM2020.238.SKTST, om praksisændringen som følge af dommen. Styresignalet er indarbejdet i dette afsnit. |
Sag C-468/93, Gemeente Emmen | Medlemsstaterne skal i hver enkelt sag foretage en vurdering under iagttagelse af formålet med fritagelsesbestemmelsen i direktiv 77/388/EØF artikel 13, punkt B, litra h), jf. artikel 4, stk. 3, litra b) [nuværende momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra k) jf. artikel 12, stk.3], hvorefter afgiftsfritagelsen kun omfatter ubebyggede grunde, der ikke er beregnet til opførelse af en bygning. | |
Sag C-543/11, Woningstichting Maasdriel | Medlemsstaterne skal ved vurdering af hver enkelt sag, iagttage det grundlæggende formål med fritagelsesbestemmelsen, hvorefter fritagelsen kun omfatter ubebyggede grunde, der ikke er beregnet til opførelse af en bygning. Ved den samlede vurdering af en transaktions omstændigheder på leveringstidspunktet, skal der bl.a. tages hensyn til parternes hensigter ved leveringen af den pågældende grund, forudsat at hensigterne kan understøttes af objektive beviselementer. | |
Sag C-461/08, Don Bosco | Levering af en grund, hvorpå der endnu står en gammel bygning, som skal rives ned, for at der i dens sted kan opføres en ny, og hvor sælger allerede før leveringen har påbegyndt nedrivning af bygningen, udgør levering af en byggegrund. | |
Landsskatteretten |
►SKM2022.118.LSR◄ | ►Landsskatteretten fandt, at der var tale om et momsfrit salg af en bebygget grund, idet der efter kommunens nedrivning af bygningerne på ejendommen fortsat var en bygning i form af et parkeringsanlæg.◄ | ►Landsskatteretten ændrede ved afgørelsen Skatterådets bindende svar SKM2018.29.SR Ved redaktionens afslutning overvejer Skattestyrelsen afgørelsens evt. konsekvenser for dansk praksis.◄ |
►SKM2022.113.LSR◄ | ►Landsskatteretten fandt, at den påtænkte overdragelse ikke var levering af en byggegrund, der var momspligtig, da ejendommen i en lang årrække, forud for overdragelsen, havde været bebygget og beboet. På overdragelsestidspunktet eksisterede bygningerne stadig. De forhold, at bygningerne ikke blev anvendt i perioden efter 2010, at interessentskabet havde beskrevet bygningerne som "gamle nedrivningsmodne bygninger", at der i køberetsaftalen ikke var ansat en værdi af bygningerne, og at køber ikke kunne gøre ansvar gældende over for interessentskabet for bygningernes fysiske tilstand eller beskaffenhed, kunne ikke føre til et andet resultat. ◄ | ►Ved redaktionens afslutning overvejer Skattestyrelsen afgørelsens evt. konsekvenser for dansk praksis.◄ |
SKM2021.274.LSR | Landsskatteretten fandt på det foreliggende grundlag, at selskabets salg af grundene ikke var omfattet af ML § 13, stk. 2, og at salget af grundene dermed var momspligtigt, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), jf. ML § 4, stk. 1. Landsskatteretten henså herved til, at grundene ikke havde været anvendt af selskabet i forbindelse med momsfritaget virksomhed som forudsat i ML § 13, stk. 2, idet grundene ikke i sig selv havde været anvendt til momsfritaget udlejning. Der var således tale om salg af grunde og ikke om salg af en fast ejendom med tilhørende bygning, som tidligere havde været omfattet af momsfritaget udlejning. | |
SKM2020.544.LSR | Landsretten fandt, at spørger kunne sælge to ejendomme med bygninger, der blev udlejet til erhvervsformål og som køberen skulle nedrive med henblik på udvikling af et nyt boligbyggeri, momsfrit, idet Landsskatteretten ikke fandt, at transaktionen kunne kvalificeres som overdragelse af en byggegrund, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b) og momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, samt EU-domstolens dom i sag C-71/18, KPC Herning. | |
SKM2019.530.LSR | Landsskatteretten fandt, at en spørger kunne sælge to ejendomme med bygninger momsfrit, idet Landsskatteretten ikke fandt, at transaktionen kunne kvalificeres som overdragelse af en byggegrund, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b) og momsbekendtgørelsens § 59, stk. 1, samt EU-domstolens dom i sag C-71/18, KPC Herning. | Landsskatteretten ændrer herved Skatterådets bindende svar offentliggjort i SKM2016.498.SR. |
SKM2018.366.LSR | Landsskatteretten fandt, at der var tale om en overdragelse af en ny bygning med tilhørende jord, da sælger (entreprenøren) alene bar ansvaret for, at der undervejs i byggeriet måtte tilkomme ekstraomkostninger, der ville umuliggøre en opførelse inden for den økonomiske ramme til rådighed for boligselskabet. | Stadfæstelse af Skatterådets afgørelse SKM2014.572.SR Afgørelsen er også beskrevet i afsnit D.A.5.9.4 |
SKM2016.634.LSR | Landsskatteretten ændrede SKM2013.824.SR for så vidt angår definitionen af en byggegrund. Et bebygget areal, der blev solgt med henblik på nedrivning og opførelse af en ny bygning, kunne ikke anses som en byggegrund. Landsskatteretten henviser til SKM2016.82.LSR. Afgørelsen vedrører salg af et havneareal med en restaurationsbygning, idet der forefandtes bolværk langs hele havnekanten. Se SKM2013.824.SR om bolværk. | Landsskatteretten ændrede delvist SKM2013.824.SRLandsskatteretten henviste til SKM2016.82.LSR. Afgørelsen er også beskrevet i afsnit D.A.4.1.8, for så vidt angår momsfritaget virksomhedsoverdragelse. Dette punkt blev stadfæstet af Landsskatteretten. |
SKM2016.529.LSR | En byggegrund, der udelukkende havde været anvendt i erhvervsmæssig virksomhed kunne ikke sælges momsfrit. En anden grund, der var bebygget, og hvor sælger ikke skulle stå for nedrivning, kunne sælges uden at der skulle beregnes moms af salget. | |
SKM2016.82.LSR | Landsskatteretten ændrede Skatterådets bindende svar, idet retten fandt, at køb af en ejendom bestående af grund med eksisterende bygning og videresalg i uforandret tilstand til et boligselskab ikke kunne anses for momspligtigt salg af byggegrund. Et flertal bemærkede, at definitionen af begrebet "levering af en byggegrund" ifølge dansk ret forudsætter, at der er tale om et ubebygget areal, jf. momsbekendtgørelsens § 59, stk. 1. Flertallet udtalte videre, at SKAT ikke havde henvist til særlige forhold vedrørende bygningens størrelse eller tilstand set i forhold til f.eks. arealets størrelse eller andre omstændigheder, som eventuelt ville kunne føre til et andet resultat. | Sagen blev af Skatteministeriet indbragt for domstolene, som forelagde sagen præjudicielt for EU-domstolen. Se sag C-71/18, KPC Herning. Sagen blev herefter hævet. Landsskatteretten ændrede ved afgørelsen Skatterådets bindende svar SKM2014.554.SR. |
SKM2015.627.LSR | Ejerne havde udlejet et sommerhus på et stort areal. Efterfølgende havde de nedrevet sommerhuset, foretaget byggemodning mv. og udstykket arealet. Landsskatteretten fandt, at den "vare", der blev solgt ikke var sommerhuset, men en byggegrund. Da byggegrunden ikke havde været anvendt af ejerne i forbindelse med momsfritaget virksomhed, kunne salget ikke omfattes af ML § 13, stk. 2. | Stadfæstelse af Skatterådets afgørelse SKM2013.169.SR. Afgørelsen er også beskrevet i afsnit D.A.3.1.4.2.1 og D.A.5.23.2. |
SKM2015.571.LSR | En landbrugsbedrifts salg af en bygningsparcel, der ligger i byzone og er omfattet af en lokalplan, er salg af en byggegrund. Da salget alene kan ske ved, at arealet frastykkes den samlede ejendom, vil landbrugspligten falde bort ved salget. | Stadfæstelse af SKATs afgørelse. Om afgørelsen og økonomisk virksomhed, se D.A.3.1.4.2.1. |
Skatterådet | | |
SKM2021.197.SR | Sagen handler om, hvorvidt fast ejendom, som har været anvendt til hospitalsdrift, kan sælges momsfrit efter ML § 13, stk. 1, nr. 9. I overensstemmelse med Spørgers ønske, kunne Skatterådet bekræfte, at overdragelsen af den faste ejendom, kunne ske momsfrit. | |
SKM2020.419.SR | Særskilt levering af en bebygget grund er momspligtig. Spørger havde i en årrække udlejet grunden til ejeren af den bygning, der stod på grunden. Udlejningen var omfattet af en frivillig momsregistrering. | |
SKM2020.399.SR | En ejendom med et stort jordtilliggende kan sælges momsfrit. Ejendommen består af et areal på ca. 13.000 m2, hvorpå der ligger to bygninger - et klubhus på ca. 100 m2 (murstensbygning) og et udhus på ca. 40 m2 (træbeklædning). Bygningerne, som blev anset for funktionsdygtige, skal rives ned med henblik på opførelse af etageboliger og rækkehuse. | |
SKM2020.275.SR | Salg af en grund med en bygning bestemt til nedrivning var momsfritaget. Bygningen blev anset for en funktionsdygtig bygning, uanset at den stort set havde stået ubenyttet i flere år, og det fremgik af købsaftalen, at bygningen var i mindre god stand. Det blev ud fra en konkret vurdering lagt til grund, at bygningen kunne anvendes som bygning. | |
SKM2020.171.SR | Skatterådet bekræftede, at et almennyttigt ejendomsselskab momsfrit kunne sælge en planlagt udstykning af et delareal. Salget blev anset som salg af en gammel bygning med tilhørende jord, fordi der på overdragelsestidspunktet eksisterede en fuldt funktionsdygtig bygning på arealet. Det havde ingen betydning for afgørelsen, at køber planlagde at rive bygningen ned for herefter at opføre ny bebyggelse, jf. EU-Domstolens dom, sag C 71/18, KPC Herning. | |
SKM2018.386.SR | Sagen omhandler salg af fast ejendom - bortforpagtet landbrugsjord i landzone, som skifter status til en byggegrund i byzone. Skatterådet kan i sagen bekræfte, at salg af matr. nr. XX kan ske momsfrit, jf. ML § 13, stk. 2. Skatterådet kan endvidere bekræfte, at spørgers optionspræmie på matr. nr. XX er momsfri. Det fremgår blandt andet af begrundelsen at : Som nærværende sag er oplyst og i det omfang at lokalplanen vedtages/træder i kraft som forudsat og den momsfri bortforpagtning fortsætter indtil salget af matrikel XX har fundet sted, er det i lighed med SKM2016.254.SR, SKATs opfattelse, at den "vare", der vil blive solgt, ikke er bortforpagtet landbrugsjord, men en byggegrund. I tiden fra den kommende lokalplans ikrafttræden til salget af arealet vil finde sted, vil spørger alene have anvendt det pågældende areal til momsfritaget udlejning, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 8. | |
SKM2018.26.SR | Sagen omhandler momsfritagelsen for "levering af fast ejendom" i henhold til ML § 13, stk. 1, nr. 9. Skatterådet bekræfter, at "Kommunes" salg af grunden matr.nr. XX, ikke er momspligtigt. I nærværende sag har Kommunen via offentligt udbud til hensigt, at sælge den bebyggede grund mat.nr. XX. Af de faktiske forhold fremgår det, at der på grunden ligger en af 3. mand ejet bygning, der er opført i 19xx. Bygningen er inddelt i selvstændige ejerlejligheder. Grunden har siden 196x været udlejet til brug for boliger. Udlejning er sket uden moms. Kommunen har således ikke været frivilligt momsregistreret for udlejningen i henhold til momslovens § 51. Siden 197x har lejer været ejerforeningen "ZY". I lighed med SKM2013.167.SR finder SKAT at de faktiske omstændigheder mellem køb af arealet og retten til ejerskabet af bygningen er så nært forbundne, at de objektivt set udgør en enkelt, udelelig økonomisk transaktion, som det ville være kunstigt at opdele. Det faktum at køber først får ret til at få overdraget ejerlejlighedsbygningen vederlagsfrit i 20xx kan ikke føre til et andet resultat. Det økonomiske formål med køb af grunden, vil herefter, ifølge Skatterådets opfattelse, ikke alene være at overtage et grundareal, men også at overtage retten til den på arealet beliggende ejerlejlighedsbygning. Skatterådet finder herefter, at det, der reelt udbydes, er en bygning med tilhørende jord. Idet det er oplyst, at bygningen er opført i 19xx, er der tale om en "gammel" bygning, jf. momsbekendtgørelses § 54, stk. 2, modsat. | |
SKM2017.549.SR | En afgiftspligtig person solgte en del af virksomhedens landbrugsjord. Som del af aftalen blev to byggegrunde tilbageskødet til sælger. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de to byggegrunde kunne sælges momsfrit. | |
SKM2016.254.SR | Salg af et areal, der først havde været anvendt i en momspligtig landbrugsbedrift og derefter havde været lejet ud uden moms, kunne sælges momsfrit efter ML § 13, stk. 2. Ved vedtagelse af en lokalplan blev arealet udlagt til byggegrunde og havde derved ændret karakter. Da byggegrundene alene havde været anvendt til momsfri udlejning, kunne disse sælges uden moms. | Afgørelsen er også beskrevet i afsnit D.A.5.23.2. |
SKM2015.686.SR | Levering af bygningsparcel med bevaringsværdige bygninger, som skulle forblive på grunden, var momsfritaget, uanset at der skulle opføres yderligere bebyggelse på arealet. | |
SKM2015.234.SR | Tinglysning af adkomst til fast ejendom var ikke i sig selv levering af fast ejendom. | |
SKM2015.60.SR | Den del af en landbrugsejendom, som var bestemt til at opføre en bygning, blev anset for en byggegrund. | |
SKM2014.660.SR | En ejendom var delvist nedbrændt, og forsikringssummen ville blive udbetalt til sælger. Køber ville genopføre bygningen på de eksisterende fundamenter. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at salget ikke var momspligtigt. | |
SKM2014.322.SR | Skatterådet bekræfter, at overdragelserne af et byggeprojekt bestående af en grund med påbegyndte byggerier af 3 boligblokke ikke omfattes af momspligten indført ved lov nr. 520 af 12. juni 2009. Rådet har herved henset til, at støbningen af fundamenterne er påbegyndt inden den 1. januar 2011, samt at de planlagte ændringer af byggerierne, som man har opnået byggetilladelse til i december 2010, ikke er af en sådan karakter, at byggerierne vil skulle vurderes på ny i momsmæssig henseende ved genoptagelsen af byggeriet. | |
SKM2014.72.SR | Skatterådet fandt, at et holdingselskabs (moderselskab) køb og besiddelse af byggegrunde under visse betingelser kan anses som passiv kapitalanbringelse, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Med hensyn til om aktiviteten vurderes som økonomisk virksomhed eller passiv kapitalanbringelse, henvises der til de betingelser, der er oplistet i SKM 2010.445.SKAT, der gælder for finansielle aktiviteter/investeringsaktiviteter. | Se afsnit D.A.3.1.4.2.1 og afsnit D.A.3.1.4.2.4 |
SKM2013.860.SR | Areal anses som byggegrund. Landbrugspligten på arealet var tilladt ophævet, betinget af tinglysning af deklaration om endelig vedtaget lokalplanplan, hvorved arealet udlægges til erhvervsformål. | |
SKM2013.824.SR | Salg af et havneareal hvorpå der er opført et bolværk langs hele havnekanten. Hvis bebyggelsens - bolværkets - karakter ikke opfylder helt grundlæggende krav til den fremtidige anvendelse, og leveringen sker med henblik på opførelse af en ny bygning, må leveringen skulle anses for levering af en byggegrund. | Landsskatteretten har med SKM2016.634.LSR, delvist ændret Skatterådets afgørelse. Landsskatteretten afgør spørgsmålet med henvisning til SKM2016.82.LSR, idet grunden er bebygget med en restaurationsbygning. Landsskatteretten udtaler bl.a., at der ikke ses "belæg for at anse den på grunden liggende restaurationsbygning for at være af så ringe standard, at man kan bortse fra denne og anse grunden for en byggegrund". Landsskatteretten har ikke direkte taget stilling til betydningen af, at der er opført et bolværk på grunden, hvorfor der henvises til Skatterådets afgørelse. |
SKM2013.756.SR | Et areal med vejanlæg er ikke en byggegrund. Leveringen sker med henblik på opførelse af nye bygninger, men den fremtidige anvendelse af arealet vil forblive den samme som før leveringen. | |
SKM2013.723.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne sælge et vandareal i Y-bassin i X-havn, der påtænkes opfyldt med tilhørende byggeretter, uden tillæg af moms, da vandarealet er en fast ejendom omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 9, 1. pkt., og vandarealet er en byggegrund, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. | |
SKM2013.659.SR | Skatterådet bekræfter, at arealer uden bygninger i landzone er byggegrunde. Arealet erhverves med henblik på anlæggelse af et regnvandsbassin, hvilket kræver en landzonetilladelse. Skatterådet bekræfter, at fredsskov ikke er en byggegrund. | |
SKM2013.231.SR | Arealer, som stødte op til en fredet bygning, var byggegrunde. | |
SKM2013.167.SR | Skatterådet anså et salg af en bebygget grund, som et reelt salg af en "gammel" bygning med tilhørende jord, der var momsfrit efter ML § 13, stk. 1, nr. 9. | |
SKM2013.65.SR | Skatterådet fandt, at et grundstykke, som i lokalplanen var udlagt i delområder, hvor delområde 1 tillod helårsbebyggelse og delområde 2 var udlagt til fællesareal, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttelse af hedearealer, opfyldte momsbekendtgørelsens definition på en byggegrund. De begrænsninger, som grundstykket var pålagt med hensyn til bebyggelsens karakter og placering, kunne ikke føre til noget andet resultat. | |
SKM2013.49.SR | Salg af et areal i landzone, fra en afgiftspligtig landbrugsbedrift til brug for andet erhverv, er momspligtig salg af en byggegrund, fordi landbrugspligten ved salget bortfalder og arealet i princippet vil kunne bebygges. | |
SKM2012.684.SR | Skatterådet bekræftede, at spørgers salg af en ejendom bestående af et grundstykke, hvorpå der er opført 2 dobbelthuse, ikke vil udløse momspligt - idet byggeriet, herunder støbning af fundamentet, er påbegyndt i 2007/2008, dvs. før ændringen af ML § 13, stk. 1, nr. 9. | Det er i sagen oplyst, at der forelå en udstykningsplan for ejendommen, som muliggjorde yderligere udstykning af ejendommen og opførelse af et antal boliger som en sammenhængende bebyggelse. Købers eventuelle senere udstykning og salg af byggegrunde fra ejendommen skal vurderes selvstændigt i forhold til ML § 13, stk. 1, nr. 9, litra a og b. |
SKM2012.640.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at salg af en ejendom vil være fritaget for moms, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 9, 1. pkt., hvis der på grunden opføres én bygning, og ejendommen (bygning og grunden godt 7 ha.) først sælges, når ejendommen efter bestemmelserne i bekendtgørelsen til ML § 39 a, stk. 2, vil udgøre en 'gammel' bygning. Skatterådet fandt, at salget af en grund, hvis formål efter lokalplanen er boligbebyggelse med ca. 134 boliger, og hvorpå der kun er opført én bygning, i momsmæssig sammenhæng skal anses som en levering af en byggegrund, fordi den fremtidige anvendelse af denne ene bygning ikke opfylder det formål, der var hensigten med lokalplanens udlægning af arealet til boligbebyggelse med ca. 134 boliger. | |
SKM2011.624.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en byggegrund, ikke var omfattet af momspligten, uanset at andre retlige forhold vedrørende vejbyggelinier umuliggør genbebyggelse. | |
SKM2011.45.SR | Skatterådet bekræftede, at salg af en grund, som i følge lokalplan er udlagt til boligformål, og hvorpå der er opført en garage/et udhus, skal anses for levering af en byggegrund, fordi den fremtidige anvendelse af den på grunden beliggende bebyggelse, ikke opfylder det formål til beboelse, der var hensigten med lokalplanens udlægning af arealet til helårsbebyggelse. | |
SKM2010.807.SR | Arealer er ikke omfattet af definitionen på byggegrunde, når arealet kun 1) indgår i et perspektivområde i kommuneplanen, 2) i kommuneplanen er udlagt til byudvikling med rammebestemmelser eller 3) er udlagt til byudvikling med rammebestemmelser og er omfattet af et forslag til lokalplan. Arealer, som en kommune sælger til sammenlægning med købers ejendom, og hvor arealet har en så ringe størrelse, at det ikke kan bebygges selvstændigt, er ikke omfattet af definitionen på en byggegrund. | |