Gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering er ikke skattepligtig, når gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Se KGL § 24.

Reglen gælder for selskaber mv., personer og dødsboer.

Se afsnit C.B.1.5 om de skattemæssige konsekvenser ved gevinst på gæld som følge af tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering.

Bemærk

Hvis gælden nedskrives til et beløb, der medfører en positiv egenkapital, så skal denne del af del af nedskrivningen medregnes i avanceopgørelsen efter KGL § 26, jf. SKM2002.188.LR, da denne del ikke er omfattet af skattefriheden efter KGL § 24.

For koncernforbundne selskaber vil det positive beløb dog kunne blive omfattet af SEL § 31 D og derfor ikke være omfattet af beskatning efter kursgevinstloven.◄