Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for selskabers beskatning af gevinst og tab på gæld.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Generel regel om gevinst og tab på gæld for selskaber - KGL § 6, stk. 1
• Kursgevinstbeskatning ved nedsættelse af gæld - KGL § 6, stk. 2
• Ikrafttrædelse, overgangsregler og lovændringer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

• C.B.1.2 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven
• C.B.1.3.3.3.3 Koncernbegrebet i KGL § 4, stk. 2
• C.B.1.3.4.4 Gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering - KGL § 24
• C.B.1.7 Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.
• C.D.11.1.2.2 Hvornår er der bestemmende indflydelse

Regel

Selskaber skal medregne gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se KGL § 6.

►Bemærk

I visse situationer kan skattelovgivningens regler medføre, at en gevinst eller et tab er omfattet af kursgevinstloven og en anden skattelov. I denne situation vil der kun skulle ske beskatning eller opnås fradrag efter den anden skattelov. En beskatning eller et fradrag efter kursgevinstloven vil skulle reduceres med det beløb, der er omfattet af den anden skattelov. Der vil ikke ske dobbeltbeskatning eller kunne opnås dobbeltfradrag.◄

Generel regel om gevinst og tab på gæld for selskaber - KGL § 6, stk. 1

Hovedreglen vedrørende gevinst og tab på gæld for selskaber findes i KGL § 6, stk. 1. Det følger heraf, at selskaber mv. skal medregne gevinst og tab. Dette gælder både for gevinst og tab på gæld i danske kroner som i fremmed valuta. KGL § 6, stk. 1.

Undtagelser

Der er følgende undtagelser fra hovedreglen om selskabers beskatning af gevinst og tab på gæld:

• Koncernforbundne og sambeskattede selskaber skal ikke medregne gevinst på gæld til den skattepligtige indkomst, når det långivende selskab ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Se KGL § 8 og afsnit C.B.1.3.4.3.
• Gevinst på gæld, som et debitorselskab opnår som følge af tvangsakkord mv., er ikke skattepligtig. Se KGL § 24 og afsnit C.B.1.5.
• Gevinst på gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital er ikke skattepligtig. Se KGL § 24 A og afsnit C.B.1.6.
• Tab på indeksregulerede lån og overkurslån er i visse situationer ikke fradragsberettiget. Se KGL § 7 og afsnit C.B.1.3.4.6.

Kursgevinstbeskatning ved nedsættelse af gæld - KGL § 6, stk. 2

 KGL § 6, stk. 2, omhandler beskatning ved nedsættelse af gæld for selskaber.

Erhverver et koncernforbundet selskab, en koncernforbundet aktionær (i de koncernforbundne selskabers fælles aktionærkreds), jf. KGL § 4, stk. 2, eller en person, der har kontrollerende indflydelse i debitorselskabet, jf. LL § 2, direkte eller indirekte en fordring på debitorselskabet fra en kreditor, der ikke er koncernforbundet med debitorselskabet eller omfattet af den fælles aktionærkreds, anses dette for frigørelse for gæld for debitorselskabet, og der indtræder beskatning efter KGL § 6, stk. 1. Se KGL § 6, stk. 2.

Ved opgørelse af gevinst på gælden efter KGL § 26, stk. 3, anvendes den overdragne fordrings kursværdi på tidspunktet for overdragelsen som gældens værdi ved frigørelsen. Værdien anses herefter for at udgøre gældens værdi ved påtagelsen ved en efterfølgende opgørelse af gevinst og tab på samme gæld. Se KGL § 6, stk. 2.

Reglens formål

Reglen har til formål at sikre, at der sker beskatning ved nedsættelse af gæld, når debitorselskabet reelt opnår en indirekte gældsnedsættelse ved, at et koncernforbundet selskab, fx et moderselskab, erhverver en fordring mod debitorselskabet fra en ikke-koncernforbundet kreditor til en kurs, der ved salg til debitorselskabet eller ved en gældsnedsættelse ville have medført beskatning af gevinst på gæld efter reglerne i KGL.

Reglen har således til formål at dække de situationer, hvor kreditors fordring helt eller delvist er nødlidende, og hvor et selskab, der er koncernforbundet med debitorselskabet, erhverver fordringen for at undgå beskatning af debitor efter kursgevinstloven ved en (singulær) eftergivelse eller ved debitorselskabets erhvervelse af fordringen til den kursværdi, som kreditor var indstillet på at eftergive. Det vil sige tilfælde, hvor aftalen vedrører fordringer, der ikke repræsenterer en tilstrækkelig andel af kreditorerne til at udgøre en samlet ordning, jf. KGL § 24.

Reglens anvendelsesområde

Erhverver koncernforbundne selskaber mv. eller aktionærer i de koncernforbundne selskabers fælles aktionærkreds, jf. KGL § 4, stk. 2, direkte eller indirekte en fordring på debitorselskabet fra en kreditor, som ikke er koncernforbundet med debitorselskabet eller omfattet af den fælles aktionærkreds, skal erhvervelsen sidestilles med en frigørelse for gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af debitorselskabets skattepligtige indkomst efter reglerne i KGL § 6, stk. 1. Dette gælder også, hvis fordringen erhverves af en person, der har bestemmende indflydelse i debitorselskabet, jf. LL § 2. Se KGL § 6, stk. 2.

Hvis den overdragne fordring repræsenterer en så stor andel af kreditorerne, at der er tale om en samlet ordning (frivillig akkord), sker der ikke beskatning efter KGL § 6, idet overdragelse/eftergivelsen i dette tilfælde vil være omfattet af KGL § 24, hvorefter eftergivelse ned til fordringens værdi for kreditor er skattefri efter KGL. I givet fald vil overdragelsen være omfattet af SEL § 12 A, stk. 4, om underskudsbegrænsning.

Ved opgørelse af gevinst på gælden efter KGL § 26, stk. 3, anvendes den overdragne fordrings kursværdi på tidspunktet for overdragelsen som gældens værdi ved frigørelsen. Se KGL § 6, stk. 2.

Gevinst og tab skal i disse tilfælde opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og kursværdien af den overdragne fordring på tidspunktet for overdragelsen af fordringen. Fordringens kursværdi på tidspunktet for overdragelsen vil som udgangspunkt svare til koncernselskabets anskaffelsessum for fordringen.

Eksempler

Ved fastsættelsen af gældens værdi ved påtagelsen af gælden, vil der skulle tages hensyn til, om der er afdraget på gælden før overdragelsen. Følgende eksempel kan illustrere dette:

Eksempel 1:

Det lægges til grund, at gælden ved lånets optagelse udgjorde nominelt 3 mio. kr. og havde en kursværdi på 3 mio. kr. Endvidere er der afdraget 2 mio. kr. på gælden før den efterfølgende overdragelse til fx et moderselskab. Restgælden er således 1 mio. kr. på tidspunktet for overdragelsen. Gældens værdi ved påtagelsen af gælden vil i dette tilfælde udgøre 1 mio. kr.

Hvis selskabets kreditor er indstillet på at eftergive fx 90 pct. af gælden på 1 mio. kr., dvs. eftergive 900.000 kr., beskattes debitorselskabet af 900.000 kr., hvis fordringen overdrages for 100.000 kr. (kursværdien) til moderselskabet.

Det følger af KGL § 6, stk. 2, 4. pkt., at værdien efter 3. pkt. anses for at udgøre gældens værdi ved påtagelsen ved en efterfølgende opgørelse af gevinst og tab på samme gæld efter KGL § 26, stk. 3.

Reglen skal imødegå dobbeltbeskatning ved efterfølgende eftergivelse af gælden mellem parterne, således at gælden ved en efterfølgende opgørelse af gevinst og tab vil skulle anses for påtaget til en kursværdi svarende til den kursværdi af den overdragede fordring, der er lagt til grund ved beskatningen. Følgende eksempel kan illustrere dette:

Eksempel 2:

Hvis moderselskabet i eksempel 1 efterfølgende eftergiver den anførte gæld på 1 mio. kr., vil datterselskabet maksimalt blive beskattet af en gevinst på 100.000 kr., idet gældens værdi ved påtagelsen skal anses at udgøre 100.000 kr. svarende til fordringens kursværdi ved overdragelsen til koncernselskabet. Det er forudsat, at der ikke er tale om en samlet ordning omfattet af KGL § 24, idet gevinsten på gælden i så fald ville være skattefri, og reglerne om underskudsbegrænsning ville i stedet finde anvendelse.

Ikrafttrædelse, overgangsregler og lovændringer

KGL § 6 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Se afsnit C.B.1.1 om kursgevinstlovens historik.

Den generelle skattepligt for selskaber - i forhold til gæld i danske kroner og fremmed valuta - blev indført med virkning fra og med den 27. december 1990. Se ikrafttrædelses- og overgangsregler for selskaber, der ikke var skattepligtige af gevinst og tab på gæld før dette tidspunkt i KGL § 41, stk. 1, og KGL § 41, stk. 6-8.

KGL § 6, stk. 2, har virkning for overdragelse af fordringer, der sker den 1. oktober 2019 eller senere.

Bemærk

Ikke-næringsskattepligtige selskaber skulle ikke medregne gevinst og tab på gæld i den skattepligtige indkomst, hvis gælden var stiftet før den 27. december 1990. Se KGL § 41, stk. 6.

KGL § 41, stk. 6 blev ændret ved lov nr. 484 af 7. juni 2001 § 3. Gevinst og på gæld i fremmed valuta, stiftet før 27. december 1990, blev igen skattepligtig. Tab på gæld i fremmed valuta blev igen fradragsberettiget.   Ændringen har virkning for gevinster og tab på gæld i fremmed valuta, der konstateres i indkomståret 2002 eller senere. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld.

Ingen kursgevinstbeskatning af kursgevinst opnået ved ekstraordinær afskrivning eller utilsigtet forældelse konstateret før eller i forbindelse med genoptagelse af sager om inddrivelse

I forbindelse med genopretningen af sager om inddrivelse er der ved lov nr. 258 af 10. april 2018 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsat en ny bestemmelse, der medfører skattefritagelse i forhold til en eventuel skattepligt efter KGL i den nye lovs § 18 g og § 18 h.

Lovændringer

Der er sket følgende lovændring:

Lov nr. og dato	Ændring og baggrund for ændringen	Hvor i loven
1576 af 27. december 2019	Indsættelse af KGL § 6, stk. 2	§ 3, nr. 1
724 af 25. juni 2010	Henvisningen i § 6 til § 7 fjernes (konsekvensændring), da KGL § 7 ophæves ved lov nr. 724 af 25. juni 2010.	§ 1, nr. 2

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
TfS 2000,418 LSR	Ved gældskonvertering, hvor fordringens kursværdi overstiger aktiernes nominelle værdi, er forskellen mellem fordringens kursværdi og aktiernes nominelle værdi lig med skattefri overkurs ved kapitaludvidelse efter SEL § 13. Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens pålydende værdi og fordringens kursværdi ved konverteringen.
Skatteministeriet
TfS 2000, 240 DEP	KGL § 6 omfatter fx konvertering af gæld til aktiekapital eller konvertible obligationer, samt indfrielse af gæld efter forudgående kapitaltilskud